Finansiel ordbog

udgivet: 27. september 2017
, sidst redigéret: 28. september 2017
Finansiel ordbog
Er hovedstolen en man kan sidde på og hvor i kælderen gemmer bankerne deres rentetavle? Her kan du blive klogere på begreber, der er vigtige at kende til, når du optager et boliglån. Med den rette forståelse lægger du grundstenen til at træffe de økonomiske beslutninger, der er bedst for dig.

 

Afdrag:

Den del af den månedlige ydelse, som nedbringer restgælden. Foruden afdrag betaler man også renter, og hvis der er tale om et realkreditlån, betaler man også et administrationsbidrag (kaldet bidragssats eller blot bidrag).

 

Afdragsfrihed:

Et afdragsfrit lån er et lån, hvor man i en periode på ofte 10 år ikke betaler af på lånet, men udelukkende betaler renter og bidrag. Det betyder, at restgælden på lånet vil være uændret i den afdragsfrie periode. Til gengæld vil den enkelte forbruger have flere penge mellem hænderne.

 

Annuitetslån:

Ved et annuitetslån vil den månedlige ydelse ved en given rente være den samme over hele lånets løbetid. Det betyder, at afdraget på lånet med tiden vil udgøre en støre andel af den samlede ydelse, hvorimod beløbet man betaler som renter, vil være faldende.

 

Belåningsgrad:

En procentsats, som beskriver hvor stor en del af ejendommens handelsværdi, der er belånt. Er der f.eks. lånt 1 million til en ejendom med en handelsværdi på 2 millioner, så er belåningsgraden 50 %.

 

Betalingsperiode:

Angiver, hvor ofte du skal betale en ydelse for dit lån. Betalingsperioden er en aftale mellem kunde og långiver, og den bliver fastsat, inden lånet udstedes. Normalvis fastsættes betalingsperioden til en gang om måneden eller en gang i kvartalet.

 

Bidrag:

Når du optager et realkreditlån betaler du løbende et bidrag til realkreditinstituttet for lånet. Bidragssatsen beregnes af din restgæld og er forskellig fra realkreditinstitut til realkreditinstitut. Jo mere din bolig er belånt, des højere vil bidragssatsen være. Derudover afhænger satsen af hvilken type lån du har og hvorvidt det er med eller uden afdrag. Du kan sammenligne bidragssatser her.

 

Debitor:

Debitor svarer til låntager og er personen, der skylder penge til panthaver eller kreditor.

 

Etableringsgebyr:

Gebyr, man betaler ved oprettelsen af lånet. Det kan ligeledes gå under navnet oprettelsesgebyr eller stiftelsesgebyr. Etableringsgebyret kan dække over flere forskellige gebyrer, som altid vil være specificeret, når man får et lånetilbud. Navnene på gebyrerne er ikke vigtige, men det er derimod vigtigt at kigge på, hvad man samlet kommer til at betale ved oprettelsen af et lån, når man lægger de forskellige gebyrer sammen. De gebyrer der tilfalder banken, kan du forhandle om, mens de gebyrer der tilfalder staten normalt ikke er til forhandling.

 

Fast rente:

Ved en fast rente fastsættes lånets renteprocent ved lånets start, og den rentesats forbliver den samme gennem hele lånets løbetid. Med en fast rente kan du derfor vide dig sikker på lånets fremtidige omkostninger i modsætning til et lån med variabel rente. Dog kan du for eksempel på realkreditlån ikke garantere dig mod at bidragssatsen stiger.

 

Flexlån (nogle gange stavet flekslån):

Kaldes også et rentetilpasningslån som indebærer, at ydelsen på realkreditlånet afhænger af renteudviklingen. Lånene optræder f.eks. som F1, F3 og F5 lån, som er en indikator for, hvor ofte renten justeres. Ved f.eks. et F5 lån vil renten justeres hvert 5. år. Læs meget mere om flexlån i vores e-bog.

 

Friværdi:

Forskellen mellem en ejerboligs handelsværdi og den restgæld, der er i ejendommen. Hvis en ejerbolig kan sælges til 2,5 millioner, og der er en restgæld på 1,5 millioner, vil friværdien dermed være på 1 million kroner. Friværdien kan ofte belånes, og pengene kan så bruges til alt fra istandsættelse til køb af en ny bil.

 

Handelsværdi:

Er en vurdering af værdien på en fast ejendom på et givent tidspunkt.

 

Hovedstol:

Er den oprindelige størrelse af den stiftede gæld.

 

Kreditomkostninger:

Kreditomkostninger er ligesom ÅOP et udtryk for lånets samlede omkostninger, men hvor ÅOP udtrykkes i procent pr. år, udtrykkes kreditomkostningerne i et fuldt, kontant beløb.

 

Kreditor:

En kreditor er långiver - altså den, som låner penge til debitor.

 

Kursskæring:

Omkostninger, der går til realkreditinstituttet ved optagelse og refinansiering af et realkreditlån. Når man optager eller refinansiere et lån, skal realkreditinstituttet sælge obligationer for at kunne finansiere lånet.

 

Kurstab:

Udgør differencen mellem den gæld, man påtager sig, og det beløb, man får i hånden efter salget af pantebrevet. Er hovedstolen på et lån f.eks. 1 million kroner, og man optager lånet til kurs 97, så får man 970.000 kroner i hånden. Differencen på de 30.000 kroner udgør kurstabet. Læs mere her.

 

Kurtage:

Kurtage er et gebyr, som realkreditinstitutter indkræver for at gennemføre handler med værdipapirer - både i forbindelse med køb og salg. Udgør ofte en procentdel af handelssummen, typisk omkring 0,15 % af lånets oprindelige beløb.

 

Løbetid:

Det antal år, det tager at betale lånet tilbage.

 

Nettoprovenu:

Nettoprovenuet er pantebrevets hovedstol fratrukket alle omkostninger i forbindelse med lånoptagelsen. Dermed er nettoprovenuet altså det beløb, som man får udbetalt.

 

Pantebrev:

Pantebreve giver banker og realkreditinstitutter (långiver) sikkerhed for lån i fast ejendom. Der er flere forskellige typer af pantebreve, men deres fællesnævner er, at hvis man som låntager ikke overholder sine betalingsforpligtelser over for banken eller realkreditinstituttet, kan de vælge at sætte ejendommen på tvangsauktion for at få indfriet gælden helt eller delvist.

 

Panthaver:

En person eller et selskab, der har pant i en kapitalejers ejerandel som sikring for et tilgodehavende. I tilfælde af lån er realkreditinstituttet panthaver, da det kræver pant i ejendommen ved udstedelse af lån.

 

Refinansiering:

Refinansiering (eller rentetilpasning) er det der sker når dit flexlån får en ny rente. Har du for eksempel et F3-lån vil du hver tredje år opleve at dit lån refinansieres og din rente for de næste tre år fastsættes. Ved en refinansiering sælger realkreditinstituttet nye obligationer for at du fortsat kan låne penge.

 

Rente:

Prisen på at låne penge udtrykt i procent pr. tidsenhed, ofte et år.

 

Rentetavle:

Rentetavlen er en banks samlede oversigt over ind- og udlånsrenter. Det er med andre ord deres ”prisliste” for lån og opsparing.

 

Restgæld:

Restgælden er det beløb, som man mangler at tilbagebetale på lånet. Når man betaler afdrag, vil restgælden derfor falde.

 

Stempelafgift:

Også kaldet tinglysningsafgift. I forbindelse med ejendomshandel betaler du afgiften i forbindelse med oprettelse af pantebrev. Den variable del udgør en afgift på 1,5 % af pantebrevets hovedstol mens der er en fast afgift på 1.660 kr. Afgiften går til godkendelse af pantebrevet og til at stemple det herefter.

 

Stiftelsesprovision:

Er et beløb, som skal betales, når man stifter et lån. Typen af omkostninger kan være forskellig mellem låneudbyderne og kan sågar være faste beløb og udgøre en procentdel af hovedstolen. Typer af stiftelsesprovisionsydelser indebærer f.eks. ekspedition til långiver, stiftelsesprovision til långiver, kurtage mm.

 

Terminer:

Angiver de aftalte tidspunkter, hvor der forekommer rentebetalinger og/eller afdrag på lånet. Rentetilskrivningerne sker oftest månedligt, kvartalsvis eller årligt.

 

Tinglysningsafgift:

Kaldes også retsafgift eller stempelafgift. Se ’stempelafgift’ for forklaring.

 

Variabel rente:

Et begreb for en rente, der varierer hen over lånets løbetid. Her kan nævnes F1, F3 og F5 lån, hvor man binder renten i et bestemt antal år, hvorefter den skifter. Den variable rente kan både stige og falde i lånets løbetid.

 

Ydelse:

Ydelsen angiver summen af afdrag og rentebetaling. Har du et lån uden afdrag, er ydelsen dermed lig med din rentebetaling (forudsat at du ikke betaler løbende gebyrer for lånet). Ydelsen betales oftest enten per måned eller en gang i kvartalet.

 

ÅOP:

ÅOP er en forkortelse af ’Årlige Omkostninger i Procent’ og viser de gennemsnitlige årlige omkostninger i procent ved lånet, når alle omkostninger bliver indregnet. Her tænkes på kurstab, stempelomkostninger, tinglysningsafgift, stiftelsesprovision, faste omkostninger og renter. Du kan læse mere om ÅOP her

 

sidst redigéret: 28. september 2017
0 kommentarer
Del dine erfaringer eller spørg Mybankers tusinder af brugere til råds her. Kommentarerne er til brug for Mybankers brugere og besvares ikke af Mybanker eller artiklens forfatter.
Har du læst Mybanker.dk's generelle debatregler?