Hvad er inflation?

Inflation udtrykker prisstigninger i procent og angives normalt som en årlig inflation. Når Danmarks Statistik siger, at inflationen i marts var 6%, betyder det, at priserne er steget med 6% det seneste år, altså siden marts 2021. Det som i marts 2021 kostede 100 kr. koster i dag 106 kr.

Inflation kan måles på mange ting, men det mest omtalte tal er ”forbrugerpriser”. Forbrugerprisindekset opgøres på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles fra ca. 1.800 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet. Priserne på de enkelte varer og tjenester indgår i forbrugerprisindekset med en vægt, der er baseret på deres andel af det samlede forbrug. Forbrugerprisindekset er således et vægtet gennemsnit af prisudviklingen på alle de varer, som danskerne forbruger/køber.

Fordi det er et gennemsnit, er der meget få, der oplever, at de priser de betaler, for deres varer også er steget med præcis 6%. Har du naturgas og bil, er dine priser steget meget mere end 6% det seneste år. Har du fjernvarme og ingen bil, men køber mange bøger og meget forbrugerelektronik, er de priser, du betaler for dine ting måske ligefrem faldet.

Energi er det område, hvor priserne er steget mest. Naturgas er f.eks. steget med tæt på 100%, mens smør, margarine, pasta og spiseolier er steget med ca. 25%. Bøger, elektronik og udstyr til sport er faldet i pris med op til 25%.

 

Er stigende priser det samme som stigende inflation?

Mange journalister blander ofte stigende priser og stigende inflation sammen. Stigende priser er ikke det samme som stigende inflation. Hvis priserne hvert år stiger med 3%, er inflationen 3% hvert år, men inflationen er ikke stigende, det er kun priserne, der er stigende, de stiger med 3% om året.

Priserne er stort set steget hvert år, lige så længe nogen kan huske, men der er stor forskel på, hvor meget de er steget. I 1974 var inflationen 15,3%, i april 2016 var inflationen 0%, og i hele 2020 var den gennemsnitlige inflation kun 0,4%. Inflationen er således steget ganske meget siden 2020, og er nu den højeste i 30 år, men stadig langt under 1974.

Hvis inflationen også er 6% i april i år er inflationen ikke steget fra marts til april, men priserne vil være steget, fordi forbrugerprisindekset var højere i april 2021 end i marts 2021.

Priserne kan stige på mange måder, det kan være både løbende eller i hop. Historisk er energipriser steget i hop og på kort tid. Hvis der var en stigning i august, vil inflationen stadig være høj i februar, også selvom alle priser har været uforandret siden. Det skyldes, at der måles et år tilbage. Når man passerer august, vil stigningen fra august ”falde ud” af tallet for hele året, og dermed kan det se ud som om, inflationen falder, selvom priserne har været uforandret de seneste 10 måneder.

Modsat hvis priserne stiger lidt hver måned. Her kan inflationen være den samme hele tiden, og vil ikke ”hoppe” op og ned som i eksemplet ovenfor.

 

Høj og lav inflation: Hvis inflationen falder eller stiger?

Stigende priser anses generelt som værende bedre end faldende priser. Hvis priserne generelt falder, vil mange vælge at ”sidde på deres penge” og vente med at forbruge. Det kan skabe en ond cirkel, hvor ingen bruger penge, og ”samfundet” dermed går i stå.

Hvis priserne stiger, falder din løn målt i, hvor meget du kan købe for den. Det vil få folk til at kræve en højere løn, der igen kan skubbe til prisstigninger, og dermed også skabe en ond cirkel.

De fleste centralbanker og finansministre forsøger derfor at ramme en inflation omkring 2%. Ikke så højt at det er et problem, men heller ikke så lavt at det får økonomien til at gå i stå.

 

Hvordan påvirker inflationen boligmarkedet?

En stigende inflation vil alt andet lige få realrenten (renten efter inflation) til at falde. I dag kan du låne i dit hus eller andelsbolig til 3% i rente. Låner du 100 kr., vil du om et år skylde 103 kr., mens det du købte for pengene, vil være steget til 106 kr. (6% inflation).

Centralbankernes svar på højere inflation er derfor at hæve renten. På den måde forsøger de at lægge en dæmper på aktiviteten, så inflationen og aktiviteten i økonomien ikke stiger yderligere. Den amerikanske centralbank hævede renten onsdag d. 16/03-2022, og den europæiske centralbank ventes at gøre det samme, dog først om noget tid og lidt afhængig af, hvordan økonomien udvikler sig i lyset af krigen i Ukraine.