Realkreditlån
Flere tilbud i én ansøgning
Skal du købe ny bolig, eller er det på tide at kigge dine lån igennem? Indhent tilbud med Mybanker og få flere tilbud i én ansøgning.
Fortæl om dine behov og ønsker
Udfyld vores formular med dine behov, ønsker og din nuværende økonomi.
Vi indhenter tilbud fra banker der matcher
Vi finder de banker, der passer bedst til netop dine ønsker og din økonomi.
Vælg den bank der passer dig
Vælg det tilbud som passer bedst til dig, og skift herefter nemt til din nye bank.
Hvor meget kan jeg låne med et realkreditlån?
Når du køber bolig, skal du selv have minimum 5 % af boligens pris til udbetalingen. Du kan låne op til 80 % af boligens værdi gennem et realkreditlån, hvis det er lån til lejlighed eller hus, og op til 75 % hvis der er tale om et lån til sommerhus. Resten af lånet kan finansieres gennem et banklån eller via eventuel formue.
Kan et realkreditlån bruges til finansiering af alle slags boliger?
Du kan finansiere en lang række boligtyper med et realkreditlån, f.eks. et hus, lejlighed, sommerhus og forældrekøb. Et realkreditlån kan ikke bruges som finansiering til f.eks. et andelsboligkøb. Derfor risikerer du også at få en højere rente ved et andelsboliglån, i forhold til et almindeligt realkreditlån.
Når du tager et realkreditlån, finder realkreditinstituttet en investor – fx et pensionsselskab – der ønsker at investere sine penge. Investorerne får realkreditobligationer, som svarer til det beløb, de investerer.
Hvis du tager et fastforrentet lån, bliver lånet finansieret med obligationer, der har en løbetid, som svarer til lånets løbetid. Hvis lånet er på 30 år, er obligationernes løbetid også på 30 år. Hvis du tager et 30-årigt lån med variabel rente, svinger obligationers løbetid, alt efter hvor ofte du vælger, at obligationerne skal refinansieres. Du kan læse mere om refinansiering længere nede. Selvom obligationernes løbetid er kort, er lånets løbetid stadig på 30 år.
Det betyder, at hvis en investor investerer sine penge i korte obligationer, får investoren sine penge tilbage inden for 3 år. Som låntager skal du refinansieres dit realkreditlån når obligationerne udløber. Hvis dit realkreditlån er med variabel rente, skal du refinansiere dit lån en eller flere gange i lånets løbetid. Renten er lavere på korte obligationer end på lange.
Hvad koster et realkreditlån?
Med realkredit betaler du renter og afdrag til investorerne, der har købt obligationerne. Realkreditobligationer ses som en sikker investering, og derfor er renten på et realkreditlån som regel lavere end andre typer lån. En anden fordel ved at finansiere din bolig med et realkreditlån er, at du kan binde renten i op til 30 år, og derfor skal du ikke bekymre dig om rentestigninger.
Bidragssatserne regulere prisen
Ud over renter og afdrag til investorerne, betaler du også bidrag til realkreditinstituttet for at administrere kreditforeningslånet. Bidragssatsen fastsættes ud fra belåningsgraden – altså hvor meget du har lånt i boligen ift. boligens værdi. Bidragssatsen varierer alt afhængig af låntype og realkreditinstitut. Realkreditinstitutterne kan hæve bidraget, og derfor kan prisen ændre sig gennem lånets løbetid. Derudover kan bidraget kun ændre sig, hvis du lægger lånet om.
Du kan få et overblik over realkreditinstitutternes bidragssatser.
Kan bidrag til realkredit trækkes fra i skat?
Som med renteudgifter forbundet med et realkreditlån, skal du tage højde for, at bidrag til realkredit kan trækkes fra i skat. Det er dog ikke noget, du aktivt skal indberette Skat om. Dit realkreditinstitut indberetter nemlig automatisk tallene til Skat. Du skal dog altid gennemtjekke din årsopgørelse om tallene stemmer.
Pris på realkreditlån
Hvis du er nysgerrig på, hvad prisen er for et realkreditlån, kan du benytte dig af Mybankers boliglånsberegner. Med boliglånsberegneren kan du få et overslag på prisen for realkredit og sammenligne forskellige låntype.
Omlægning af fastforrentet realkredit
Hvis renten falder, kan der være penge at spare ved at omlægge dit fastforrentet kreditforeningslån. Men du skal være opmærksom på, hvilken kurs de nye obligationer har, når du omlægger, så din restgæld ikke stiger for meget. Lad os tage et eksempel:
Hvis du f.eks. har et realkreditlån på 1 million kr., hvor du betaler 5 % i rente, og du gerne vil omlægge det, så du fremover kun skal betale 1 % i rente, så indfrier du dit eksisterende kreditforeningslån til kurs 100. Nu skylder du 1 million, og de penge skal finansieres af det nye realkreditlån, hvor obligationerne handles i kurs 95. Du låner altså 1 million, men skal betale 1.052.632 tilbage. Din restgæld stiger derfor med 52.632 kr. Derfor skal du overveje om den rentebesparelse og lavere månedlige ydelse, du kan få ved at lægge om, kan betale sig i forhold til, hvor meget længere du vil være om at betale realkreditlånet ud.
Hvis du har afdraget på dit lån, eller ejendomsvurdereingen er steget, kan det måske også betale sig for dig at lægge lånet om. Så vil din friværdi nemlig også være steget, og derfor er størrelsen af dit realkreditlån faldet i forhold til din boligs værdi. Det betyder, at din bidragssats som oftest også vil falde ved en omlægning, og det du spare i bidragssats, kan du bruge til at betale lånet hurtigere af.
Du bør løbende holde øje med om renten falder, hvis du har et fastforrentet lån. Også når din afdragsfrihed opfører, og du skal til at betale tilbage på lånet. Så kan der nemlig være penge at spare på et nyt lån.
Hvad er renten på realkreditlån?
Renten på realkreditlån afhænger af flere faktorer. For det første afhænger renten på realkredit af, hvilken låntype du vælger. For det andet har markedets rentesatser også stor indflydelse på renten. Det er dog kun gældende, hvis du vælger et realkreditlån med en variabel rente også kaldet et flekslån. Vælger du modsat at optage et fastforrentet realkreditlån, vil du kende din rente og afdrag i hele lånets løbetid. Et fastforrentet kreditforeningslån sikrer dig nemlig en fast realkredit rente i løbet af hele lånets løbetid, mod at du betaler en højere rente for lånet.
Renteudvikling på realkredit
Realkredit renten har historisk set været nedadgående de sidste mange år, hvilket også kan ses i fordelingen mellem fastforrentet realkreditlån og flekslån. Helt overordnet vælger mange at optage et realkreditlån med fast rente, hvis de tror at renten stiger i fremtiden. Derimod kan det være en ide at vælge et flekslån, hvis du tror renten er uændret eller nedadgående. Mange vælger også at optage et fastforrentet lån ved en lav rente, for at sikre en lav rente i hele lånets løbetid.
Det er helt op til dig selv, hvilken låntype du i sidste ende vil optage. Som tommelfingerregel kan det være en fordel at vælge et fastforrentet lån hvis:
- Du ligger søvnløs over frygten for stigende renter
- Du tror renten stiger om kort tid
- Du har ikke råd til, at renten overstiger den rente, du kan få ved et fastforrentet lån
Opdeling af kreditforeningslån – derfor kan det betale sig
Hvis du ønsker at afdragsfrihed kan du med fordel overveje om, du skal have to realkreditlån i stedet for et enkelt. For mange boligejere, hvis lånebeløb overstiger 60% af deres boligs samlede værdi, kan det nemlig betale sig at have to realkreditlån også kaldet kreditforeningslån.
Grunden til du skal overveje om dette kunne være en ide, er at bidragssatserne er markant højere end forhen og især for kreditforeningslån fra 60 til 80% af din ejendomsværdi. Hvis du ønsker afdragsfrihed, kan du altså ende med at betale en høj bidragssats for noget, du ikke afdrager på.
Opdeling af kreditforeningslån – Eksempel
- Første kreditforeningslån: Et lån fra 0-60% af ejendomsværdi. Dette lån kan med fordel være med afdragsfrihed. Denne del af lånet er ikke den dyreste, og derfor kan det betale sig at have afdragsfrihed på denne del af lånet.
- Andet kreditforeningslån: Et lån fra 60%-80% af ejendomsværdien. Dette lån afdrager du løbende på, da denne del af lånet er den dyreste del i forhold til bidragssatser.
Hvis du vil vide mere om fordelen ved et eller to kreditforeningslån, kan du læse meget mere lige her – Realkreditjunglen: Et eller to lån?
Kan det betale sig at skifte realkreditinstitut?
Der er forskel på bidragssatserne fra realkreditinstitut til realkreditinstitut, og derfor kan det godt betale sig at undersøge prisen på de forskellige kreditforeningslån. Hvis du vælger at omlægge dit lån eller skifte realkredit, skal du være opmærksom på, at der er omkostninger forbundet med det. Der er forskellige tidspunkter, hvor det optimalt at indfri lånet, alt efter hvilken lånetype du har.
Læs mere om, hvad du skal overveje, før du skifter realkreditlån.
Hvad koster det at skifte realkreditinstitut?
Hvis du laver en realkreditsammenligning for at undersøge, om det kan betale sig for dig at skifte kreditforeningslån, skal du, ud over bidragssatserne, undersøge priserne på kurtage, kursskæring og lånesagsgebyr, og så skal du huske at medregne omkostningerne til tinglysningsafgifter – benyt eventuelt en låneberegner.
- Kurtageomkostninger er de omkostninger som realkreditinstituttet tager, når de handler med obligationerne. Det er dig som lånetager, der betaler kurtageomkostningerne.
- Kursskæring er en procentsats, du betaler til realkreditinstituttet, når obligationerne sælges – enten i forbindelse med at lånet bliver indfriet eller du omlægger realkreditlånet samt ved refinansiering. Det vil sige, at som udgangspunkt kommer du til at betale kursskæring oftere, hvis du optager lån, der skal refinansieres hvert 5. år end hvis du optager et lån, der løber i 30 år uden at det behøver at blive refinansieret.
- Lånesagsgebyret er det gebyr, som realkreditinstitutterne tager for at oprette eller omlægge dit lån.
- Tinglysningsafgiften er den afgift, du betaler til staten, når du optager eller omlægger dit lån. Afgiften består af et fast og et variabelt beløb.
Din bank samarbejder med et bestemt realkreditinstitut
Der findes fire realkreditinstitutter, der tilbyder realkreditlån; Realkredit Danmark, Nordea Kredit, Totalkredit/Nykredit og Jyske Kredit (tidligere BRF Kredit). De forskellige banker samarbejder med bestemte realkreditinstitutter. Derfor kan det godt betale sig at undersøge, hvilket realkreditinstitut din bank samarbejder med, og om du kan spare penge ved at vælge et andet realkreditinstitut.
Andre lånetyper du kan finde hos Mybanker
Mybanker samarbejder med mange af de danske banker og lånudbydere, der både servicerer privatkunder, erhvervskunder og Private Banking kunder. Derfor kan du også finde forskellige lånetyper, såsom billån, forbrugslån og samlelån.
Vi hjælper dig med at sammenligne lån, når du skal lån penge online, så du nemt kan finde det lån som passer bedst til dig. Hos Mybanker er vi forståelige med, at du til tider har brug for at låne penge. Vi synes dog stadig, at alle burde overveje om et lån er den bedste løsning. Hvis du ikke akut har brug for pengene, kan du overveje at lave en opsparingskonto.
Det er ikke mange banker som tilbyder positive renter, og derfor vælger mange at lave en opsparing via investering. Mange vælger at bruge den nemme og populære investeringsform, nemlig indeksfonde.
Desuden skal du altid huske dine indtægter og opsparinger, f.eks. dit barns børneopsparing. Mange glemmer nemlig disse, da de fokuserer på lån, renter, omkostninger og afbetaling.