Mor51

Forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 25 i alt)
  • Jens Hjarsbech
    Indlæg
  • Coop Bank 2022

    in: Bankskifte #396387

    Min mand og jeg har begge en konto i Coop Bank, og vi er også irriterede over gebyret på 25 kr. om måneden for hver konto. Men nu er de da begyndt at give positive renter, selv om de er beskedne.

    Men nu har vi fået et nyt problem med banken.

    Min mand har langt om længe fået ansøgt om at få udbetalt en pension , som han har optjent ved et par års ansættelse i  et europæisk land for en del år siden.

    Han har så fået nogle papirer tilsendt, og de skal underskrives af hans bank. I den forbindelse ringede han så til Coop Bank for at høre, hvordan det kunne foregå.

    Her fik han så at vide, at banken slet ikke modtager overførsler fra udlandet.

    Vi var ikke klar ovcr, at Coop Bank på den måde er en discountbank.

    Nu skal vi så have fundet en bank, der vil oprette en konto til ham, hvor han kan modtage pengene.

    Det er nok ikke et stort beløb, og han ved ikke, om pengene kommer samlet eller i småbidder.

    Er der nogen, der har gode råd til hvilken bank, der måske vil hjælpe min mand, uden at pensionsoverførslen bliver ædt op af gebyrer.

    Tror I, at min mand  bliver nødt til at skifte bankkonto med det hele, eller kan han bare få en supplerende konto i en anden bank?

    Han har ingen lån men bare en almindelig løn/pensionskonto (NemKonto) med tilhørende BS-betalinger.

     

    Jeg bor i Tyskland og kender derfor ikke det danske skattesystem så godt. Jeg troede dog, at de beløb, som automatisk bliver indberettet til skat (f.eks. renteindtægter i bankerne), skal man ikke også selv opgive.
    Derfor undrer det mig, når HalliHallo skriver følgende:

    “Norge indberetter beløbet til Skat i Danmark, som så tjekker om du har opgivet beløbet på din selvangivelse.

    Har du ikke det, så står du til en klækkelig skattebøde på op til 3 gange det unddragne beløb, og ved større beløb ryger du direkte i spjældet."

    Det er vel sådan set lige meget, om det er en norsk eller dansk bank, men hvis beløbet automatisk bliver indberettet til skat, så behøver man vel ikke også selv at indberette det. Og hvorfor skulle man så få en stor bøde eller ligefrem havne i fængsel, hvis man ikke opgiver de beløb, som skat allerede har fået, det forstår jeg ikke.

    Kan nogen fortælle mig, hvordan det hænger sammen? Jeg spørger af oprigtig interesse, fordi jeg snart flytter tilbage til Danmark og derfor kommer ind i det danske danske skattesystem igen.

    Hej Mureren3
    Jeg har først lige set dit indlæg nu, men jeg synes i den grad, at du fortjener et skulderklap. Mange andre, som går konkurs, løber fra det hele og lader kreditorerne i stikken. Du har taget ansvaret på dig, og det skal du have stor ros for.
    Når jeg hører en historie som din, så undrer det mig, hvordan bankfolk tænker. I stedet for at sætte renten op, når du viser ansvarlighed og vilje og evne til at afdrage, så burde de efter min mening belønne dig ved at sænke den.
    Desværre kan jeg ikke hjælpe dig konkret, men prøv at henvende dig til andre pengeinstitutter. Skriv evnt. nogenlunde det samme, som du har skrevet her (måske lidt mere uddybende). Der må da være nogen bankfolk, der kan se, at her er en stabil og ansvarlig kunde, som de kan tjene på, også hvis de sænker renten.
    Og så vil jeg opfordre dig til at afdrage alt det, du kan, for at få gælden betalt så hurtigt som muligt.

    Jo, HalliHallo, det er den. Hvis du er interesseret, kan du læse dens historie her:

    http://www.unionbank.de/om-union-banken.html?L=3

    Banken bliver også brugt af de danske institutioner hernede, og så vidt jeg ved, betaler institutioner og foreninger heller ikke så høje gebyrer som privatkunder.

    Jeg vil dog lige tilføje, at det er nogle år siden, vi skiftede bank, så jeg kender ikke de aktuelle gebyrer.

    Jeg har boet i Tyskland i en del år, og da vi flyttede herned fik vi – på anbefaling af andre danskere – en konto i Union Bank i Flensborg med en tilknyttet konto i Tønder Bank, hvortil man “gratis" kunne få overført penge (fra euro i Tyskland til kroner i Danmark).
    Men det var en dyr løsning. Efterhånden viste det sig, at der forsvandt et temmelig stort beløb fra kontoen hvert kvartal, “Kontoabschluss" kaldte banken det.
    Jeg undersøgte sagen, og det viste sig at dække over et grundgebyr på 6 euro, altså 24 euro om året, svarende til ca. 180 kr.
    Det kunne vi jo nok have levet med, men værre var det, at banken opkrævede gebyr for alle bevægelser på kontoen, hvad enten det var indbetalinger, hævninger, overførsler og betalinger via netbank. Kort sagt, hver gang, der gik penge ind på eller ud fra kontoen, snuppede banken et gebyr på 0,50 euro, svarende til ca. 3,75 kroner. Og når man bruger banken til den daglige økonomi, bliver det til ret mange penge i gebyr. For os blev det samlet set til gebyrer over 1000 kr. om året. Da jeg ringede til banken og beklagede mig over det, tilbød de os i stedet en fast pris på 10 euro pr. måned, altså ialt ca. 895 kr. om året, så det var ikke meget bedre.

    Vi opsagde engagementet med dem efter at have fundet en bank, hvor alt var gratis. Så nu betaler vi kun for via netbanken at overføre penge til Danmark nogle få gange årligt. D.v.s. vores tyske bank tager ingenting for det, men danske banker tager fra 10-30 kr. for at modtage pengene.

    Jeg tror, at det her i Tyskland har været normalt med kontogebyrer i en vis størrelsesorden, men at der i de senere år er kommet meget mere konkurrence mellem bankerne, så mange nu tilbyder en fuldstændig gratis konto.

    Hej Henrik.
    Hvis du blot søger et sted at anbringe et pensionsbeløb til en rimelig forrentning, så kan jeg anbefale Alm. Brand Liv & Pension. De giver for øjeblikket 3,65% i rente (men den er variabel).
    http://www.almbrand.dk/abdk/OmAlmBrand/Omkoncernen/Aktuelt/CURART_BILLIGSTEPENSION?oversigt=Privat
    Men jo større beløb, man har, jo bedre, for man betaler et fast gebyr på 58 kr. pr måned (så vidt jeg husker), og det er uanset pensionens størrelse.
    Det koster også noget at indskyde på kontoen, alt efter beløbets størrelse, og man skal have en aftale om et bestemt årligt indskud.
    For mig var det vigtigt at det var en pensionskonto, fordi beløbet var større end indskydergarantien dækker, og pensioner er jo dækket fuldt ud, men ellers (hvis dit beløb er mindre end de 750000 kr.)kan du jo også overveje bare at oprette en opsparingskonto med binding i f.eks. 3 år. Det kan vel give ca. den samme rente (og den er så sikret i perioden), og så slipper du helt for gebyrerne. Men (kommer jeg lige i tanker om) der er vist noget med, at pensionsafkast beskattes lavere end andet afkast, så det skal måske også tages med i betragtning.

    Tak for oplysningerne Svend og pppede. Du har ret i pppede, at vi skal have snakket vores situation igennem med et (eller måske flere) pengeinstitutter, men det skader jo ikke at få gode råd af andre inden da.

    Svend, nu forstår jeg forskellen mellem prioritetslån og prioritetskredit. Men så er jeg blevet i tvivl om, hvad der adskiller et prioritetslån og et realkreditlån. Er der anden forskel end at det ene får man i en bank, og det andet får man i et realkreditinstitut?

    Måske skulle vi snakke med Handelsbanken 🙂
    Prioritetsrenterne der ser da ret lave ud i forhold til, hvad du, pppede, nævner om renterne i Danske Bank. Men Danske Bank går da vist også på alle områder i spidsen med hensyn til renter. Jeg har lige set “Pengemagasinet" på DR1, som handlede om bankernes (ikke mindst Danske Banks) stigende udlånsrenter.

    De sidste indlæg giver bestemt stof til eftertanke, måske skal vi se mere på muligheder frem for begrænsninger.

    Svend, du omtaler prioritetslån og prioritetskredit – hvad er forskellen? Du skriver: “Prioritetskredit er med variabel rente ca. 3% p.t. – altså en højere rente end fastrente på prioritetslån." men du nævner ikke renten på prioritetslånet.

    Men hvis vi kunne få sådan et prioritetslån til under 3%, og hvor vi så bare, som du skriver, kan indbetale, når vi har ledige penge, så ville det da bestemt være attraktivt for os. Det ville netop også give os den fleksibilitet, at vi kan bruge mere af lånet i de første 2 år og derefter betale tilbage. Har jeg forstået det rigtigt? Kan vi få sådan et lån gennem banken i forbindelse med en eventuel bolighandel, og skal renten forhandles individuelt? Eller hvordan foregår det?

    Undskyld, jeg spørger måske dumt, men man er jo nødt til at spørge for at blive klogere

    Hej Svend.
    Det lyder da ret billigt, kan jeg godt se. Men jeg troede faktisk, at ideen med et prioritetslån var, at man lod sine indtægter gå ind for at nedbringe gælden hurtigst muligt. Og hvis man så pludselig har brug for et beløb til ny bil, forbedringer på huset eller en rejse, så kan man frit låne fra kontoen uden nye oprettelsesgebyrer. Så når du nævner afdragsfrihed i 30 år, så lyder det for mig som om, det er en anden type lån.

    Men måske er det mig, der tager fejl, jeg har som nævnt ikke meget forstand på det.

    Vil du fortælle, hvad I gav for huset i 2006, og hvor stor en del af huset, der er belånt.

    Jeg ved godt, at man ikke behøver at være helt gældfri, når man dør, men jeg forstår alligevel ikke helt, hvorfor det skulle være bedre at have et lån i huset på eksempelvis 1 million og så et opsparet beløb på 1 million, frem for at bruge det opsparede beløb til at blive gældfri i huset. Det forudsætter selvfølgelig, at man har tilstrækkelige løbende indtægter at leve for, for ellers har man måske brug for at tære på formuen.

    Tusind tak for hurtigt svar, test og thsv.

    Det kniber med at opstille et budget for fremtiden, da hele vores situation jo bliver ændret, og vi skal ind i det danske skattesystem igen. Så jeg kan kun sige, at vi de første ca. 2 år vil have en samlet bruttoindtægt på knap 400000 kr. årligt (2 livsvarige pensioner til min mand, den ene en tjenestemandspension, samt en lille livsvarig pension til mig).

    Efter de 2 år stiger bruttoindtægten så, fordi vi da som 65-årige også får folkepensionens grundbeløb og ATP, så da har vi godt 500000 kr. i bruttoindtægt.

    Ellers har vi yderligere lidt kontanter stående, men der skal jo også altid være lidt til uforudsete udgifter. Vi har også en arv i vente (mindst 600000), da den ene af os har den ene forældre tilbage, som sidder i uskiftet bo, men det er overhovedet ikke noget, vi vil kalkulere med, da det forhåbentlig varer mange år, før vi får den arv.

    Er det mon helt forkert at regne med, at vi kommer til at betale ca. 40% af bruttoindtægten i skat, hvis vi forestiller os, at vi køber en bolig kontant for de 1,7 millioner, som vi har opsparet? Eller hvis vi lejer en bolig?

    For måske er det alligevel det klogeste at finde en bolig, som vi kan betale kontant. I hvert fald er vi nok lidt for gammeldags indstillede til at tage et fastforrentet, afdragsfrit lån på 50% af boligens værdi, for det medfører jo så renteudgifter på ca. 30000 kr. pr. år, og det er jo penge lige ud af vinduet. Og hvad skulle fordelen være?

    Så hvis vi i forbindelse med boligkøbet skulle mangle et beløb, fordi vi finder den helt rigtige bolig til en lidt højere pris, end vi kan betale kontant, så ville vi helt klart foretrække at tage et så lille lån som muligt (til så lav rente som muligt) og afdrage det så hurtigt som muligt. Men som nævnt vil økonomien måske være lidt stram de første par år. Derfor tænkte jeg på en kortvarig afdragsfrihed.

    Angående salgsopstillinger går jeg ud fra, at nettoudgift 1. år under “kontant" er det beløb, som det koster at bo i boligen, hvis den er betalt kontant. Derudover kommer selvfølgelig forbrug af varme, vand og el. (Og vedligeholdelse).

    Nå, men vi skal nok snakke med banken om det, eller er det egentlig nødvendigt? Kan man ikke bare gå direkte til et realkreditinstitut, hvis man ønsker et realkreditlån? Vi har ikke rigtig en bank, som kender os, fordi vi jo de sidste mange år har haft vores primære bankforbindelse i udlandet. Vi har dog hver vores bank med tilknyttet NemKonto og Visa/dankort, og vi har så selv overført penge til disse konti til at dække vores udgifter i Danmark. Derudover har vi opsparingskonti i andre banker.

    Eller et prioritetslån, som du nævner, thsv, ville måske være en mulighed, hvis beløbet ikke er så stort. Men det er jo, så vidt jeg har forstået ved at læse om det her på Mybanker, med variable renter og derfor lidt usikkert. Hvad mon vi ville skulle betale i rente (hvis vi skulle låne f.eks 2-300000)? Har nogen et bud på det? Og hvor store er oprettelsesomkostningerne? Og ville vi kunne få det i vores alder, som du nævner, test.

    Ja, der er mange ting at overveje, når situationen ændrer sig så drastisk som vores om et års tid. Det er også bl.a. derfor, jeg er begyndt at følge med i debatten her på Mybanker, da vores viden om boligkøb, lån o.s.v. er ret begrænset.

    Men endnu engang, tak for svar og gode råd.

    De har ret høje løbende omkostninger. De tager 0,5% af kapitalen pr. år, dog således, at de hæver pengene for 3 år af gangen, d.v.s. at de starter med at tage 1,5% (+ 1% til pensionsselskabet første gang) og efter 3 år tager de så igen 1,5% og så’ fremdeles. På den måde bliver omkostningerne også højere og højere, jo mere man har sparet op. Og man kan ikke få (nogle af) pengene igen, hvis man f.eks vil have udbetalt pensionen midt i en periode.
    De er jo også kun et formidlingsfirma, der (for tiden) indsætter pengene i AP pension, der giver den højeste rente.
    Hvis jeg var dig, ville jeg henvende mig direkte til AP pension, hvor de løbende omkostninger vist kun er på 51 kr. pr. måned, uanset beløbets størrelse. Det koster en procentdel af beløbet at komme med i ordningen (2,2-2,5%), men det er et engangsbeløb (og det tager de andre jo også), der hurtigt bliver tjent hjem gennem de høje renter (vist 4,7% for tiden). Så især hvis pengene skal stå der i en del år, giver det et meget bedre samlet afkast.
    Så medmindre du har meget komplicerede økonomiske forhold, som AON Private Consulting også rådgiver omkring, så vil jeg anbefale AP pension direkte.

    Jeg har en kapitalpension med gennemsnitsrente hos Alm. Brand Liv og Pension. Jeg blev lidt nervøs ved at læse om kursværnsgebyr her, og checkede lige min dækningsoversigt. På sidste side i den står der:

    Ved tilbagekøb på et tidspunkt, hvor selskabets resultat ikke har været tilstrækkeligt, f.eks. på grund af kurstab, foretages et forholdsmæssigt fradrag i opsparingen.
    I helt ekstraordinære situationer kan muligheden for tilbagekøb suspenderes.
    De præcise regler herfor er anmeldt til Finanstilsynet.

    Det lyder foruroligende, nærmest som om selskabet kan tage hvad som helst af min opsparing, hvis det går helt galt for dem.
    Er der nogen, der ved, om Alm. Brand Liv og Pension er et solidt pensionsselskab, eller kunne der ske noget tilsvarende eller værre end i Danica Pension.

    Hej Kasper.
    Jeg har fundet en rigtig god hjemmeside fra Penge- og Pensionspanelet, hvor man kan finde hjælp til mange forskellige økonomiske forhold, bl.a. også hvis man står over for at købe bolig. Der er også en vejledende guide til valg af boliglån:
    http://www.pengeogpensionspanelet.dk/da/Forside.aspx

    Jeg har lige været inde i min netbank, og der så jeg til min store glæde, at pengene er blevet tilbagebetalt uden problemer. Så du havde altså ret HJL.
    Jeg mener stadig, at firmaet er et “halvsvindlerfirma", hvor man prøver at tjene lidt ekstra ud fra devicen “går den, så går den".
    Jeg kan kun opfordre andre i samme situation til at protestere og true med at hænge dem ud på nettet, det har de åbenbart respekt for.

    Tak for svaret HJL.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 25 i alt)