Coop Bank 2022

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • JydenForfatter
    Indlæg
  • #393838
    JydenForfatter

    Jeg har i min netbank (ikke i e-boks) fået brev fra Coop Bank om at de strammer betingelserne for at være kunde meget. Et månedligt gebyr på 25 kr. er meldingen, som dog måske kan undgås ved at bruge nogle meget indviklede løsninger. Det er efter min mening meget langt fra det koncept de i sin tid offentliggjorde for deres mål med banken. Jeg vil i den kommende tid vurdere om jeg fortsat vil være kunde i Coop Bank med de nye betingelser og jeg hører gerne her i tråden hvad andre mener om ændringen.

    #393895
    J LarsenForfatter

    Ja, det er træls, men jeg tror ikke du finder en billigere bank, når man ikke har lån.

    Jeg har fornylig ledt efter en billig bank til mine forældre, da Vestjysk Bank satte gebyr tommelskruerne på dem, og her snakker vi om et højere månedlig gebyr, samt gebyr på alle transaktioner, og de fleste havde månedlig gebyr, eller andre forudsætninger.

    Ud fra dit andet indlæg, kan du have gennemsnitlig 100.000 kr ståenden på kontoen, så slipper du for de 25 kr månedligt, men kommer til at betale lidt i rente, så længe det varer, men de kan trækkes fra, i modsætning til gebyrer.

    Det var noget andet i Northern Rock dagene. :-)

    #393896
    JydenForfatter

    For at starte med det sidste, så var jeg i København i mandags og min  bedre halvdel og jeg sad et øjeblik på Rådhuspladsen og kunne se over på Richs-huset og jeg kunne bag nogle træder se et skilt der startede med “NOR" så jeg sagde, jeg går lige over og ser om Northern Rock har et godt tilbud, men jeg nåede aldrig så langt, for da jeg kunne se resten af skiltet stod der jo NORDEA. Men du har som “gammel" seriøs skribent ret i at det var tider med de renter der blev tilbudt af NR, FIH, Farsø osv, så lad os håbe det kommer lidt igen, måske med bl.a. Kompasbank, som jeg ikke helt ved om det ligner FIH.

    Godt at få indput fra dine undersøgelser af Coop Bank, de vil indgå i mine overvejelser og det kan da også være der sker noget med de negative renter inden de nye regler træder i kraft. Danske Bank har jeg idag set også er ude med forhøjelse af deres kundepakke priser.

    Jeg har lagt alle de betalinger det har været mulig om til træk på mit Bank Norwegian Kreditkort i stedet for betalingsservice og lign. for at få cash back på så meget som muligt. I dag har jeg betalt min ejendomsskat med kortet på “Mit betalingsoverblik" hvor der er en række kommuner der tillader træk på kreditkort, og selvom det er småpenge, så er det da sjovere at få cash back end at betale gebyr for at betale regninger.

    Håber nogen har nye tips i disse tider hvor det ikke er indlånsrenter der kan hentes noget på, menistedet på betalinger. Verden er af lave.

     

     

     

    #394032
    J LarsenForfatter

    Hvis du kan nøjes med en App på din smartphone, i stedet for netbank, og VISA kort i stedet for VISA/Dankort så er Lunar en mulighed. Det er nok den billigste bank i øjeblikket, da den ligefrem giver 1% rente af de første 25.000 kr hvis bare du bruger kortet mindst hver 30. dag, og ingen negative renter, med mindre du sætter over 10 millioner ind på kontoen, men jeg gætter på, at du aldrig kunne finde på, at sætte mere 750k ind.

    Den fravalgte jeg til mine forældre, da de ikke har smartphones, og jeg må indrømme, jeg kan bedst lide en netbank.

    #394071
    JydenForfatter

    Tak for dine oplysninger. Jeg vil ikke umiddelbart nøjes med en App, da jeg også foretrækker “rigtig"netbank, men det er ellers et godt tilbud.

    Jeg har ikke forladt Coop Bank endnu, da jeg lige vil se om de fortsat har negative renter om et par måneder, da jeg går ud fra der sker noget med renten først fra ECB og derefter fra Nationalbanken inden længe. For hvis de så ikke ændrer på det med 100.000 kr. indskud kan det være det kan redde det. Du har helt ret i dit gæt omkring størrelsen af max. indskud i et pengeinstitut.

     

    #394674
    ZaffForfatter

    Følger…

    #394695
    JydenForfatter

    Det ser nu ud til at Coop Bank er så fornuftige at de dropper negative renter fra 1.august, så det kan nok være løsningen på fortsat at være kunde.

    Helt ufatteligt at der stadig er banker der vil opkræve negative renter – de må ikke se meget på deres image.

    #395021
    VillasommerForfatter

    Test

    #396387
    Mor51Forfatter

    Min mand og jeg har begge en konto i Coop Bank, og vi er også irriterede over gebyret på 25 kr. om måneden for hver konto. Men nu er de da begyndt at give positive renter, selv om de er beskedne.

    Men nu har vi fået et nyt problem med banken.

    Min mand har langt om længe fået ansøgt om at få udbetalt en pension , som han har optjent ved et par års ansættelse i  et europæisk land for en del år siden.

    Han har så fået nogle papirer tilsendt, og de skal underskrives af hans bank. I den forbindelse ringede han så til Coop Bank for at høre, hvordan det kunne foregå.

    Her fik han så at vide, at banken slet ikke modtager overførsler fra udlandet.

    Vi var ikke klar ovcr, at Coop Bank på den måde er en discountbank.

    Nu skal vi så have fundet en bank, der vil oprette en konto til ham, hvor han kan modtage pengene.

    Det er nok ikke et stort beløb, og han ved ikke, om pengene kommer samlet eller i småbidder.

    Er der nogen, der har gode råd til hvilken bank, der måske vil hjælpe min mand, uden at pensionsoverførslen bliver ædt op af gebyrer.

    Tror I, at min mand  bliver nødt til at skifte bankkonto med det hele, eller kan han bare få en supplerende konto i en anden bank?

    Han har ingen lån men bare en almindelig løn/pensionskonto (NemKonto) med tilhørende BS-betalinger.

     

    #396393
    JydenForfatter

    Mor51

    Muligvis kunne Lunar være en mulighed med en supplerende konto. Man slipper nok ikke for gebyr, men man kan beholde sin gamle bank.

    Du har ret I at Coop Bank er meget beskedne med deres indlånsrenter, dog giver de på lønkonti mv. i modsætning til mange andre banker hvor man skal have pengene på specielle konti for at få rente. Renten kan dog så blive en del bedre end i Coop Bank.

    Hvis I går i gang med at kikke på indlånsrente her på mybankers sammenligning, så må jeg konstatere at den ikke er ajourført og der er fejl i den i forhold til bankers hjemmeside, så tag ikke det hele for pålydende.

    #397889
    ErnstForfatter

    Hej alle. vil lige høre om man den dag idag kan bruge mobilpay hvis har Coopbank.

     

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.