Har du det rigtige realkreditlån? Læs med her om det oversete T-produkt

Har du det rigtige realkreditlån? Læs med her om det oversete T-produkt

Står du ved et T-formet kryds, står du som bekendt ved en skillevej. Og det gør du faktisk også, hvis du enten er ny boligkøber i 2016 eller allerede er Realkredit Danmark kunde, som skal refinansiere i 2016. Læs med her og bliv klogere på, om du skal vælge det oversete T-produkt.

Skrevet af Redaktionen

T-produktet i en nøddeskal: fast ydelse, men variabel løbetid
Den væsentligste forskel på T-lånet og et traditionelt flexlån er betydningen af renteændringer. På et traditionelt flexlån ændrer ydelsen sig, når renten stiger eller falder; på T-lånet forbliver ydelsen den samme, men løbetiden ændrer sig. Det rigtig interessante ved T-lånet er en lavere bidragssats, hvilket gør det til et billigere alternativ end det traditionelle flexlån. Et enkelt krav er der dog til T-lånet: du skal betale afdrag, da afdragsfrihed ikke er en mulighed.

Fordel for mange som har et traditionelt flexlån i dag

Har du muligheden for at betale afdrag, kan du få en lavere ÅOP med T-lånet end du kan med et traditionelt flexlån. Dette skyldes, at Realkredit Danmark tager mindre i bidragssats for et T-lån end de gør for et traditionelt flexlån. Forskellen kan ses herunder for et lån fra 0-80 % af boligens værdi.

Bidragssatser(1)

Forskellen betyder, at du sparer 1.252 kr. per år per lånt million i bidragssats. Ved et lån på 2 millioner kr. bliver det altså til 7.512 kr. over den 3-årige rentetilpasningsperiode.

BRFkredit tilbyder også denne form for realkreditlån under navnet ”Rentetilpasningslån med fast ydelse”. Hos BRFkredit fremgår dog ikke nogen forskel i bidragssatserne, så den økonomiske gevinst er ikke tilstede i samme grad. Hvis man ønsker at vide sig mere sikker på ydelsen kan det dog stadig være et udemærket alternativ til det traditionelle flexlån.

 

Refinansiering? Giv besked senest 31. januar
Er du eksisterende Realkredit Danmark kunde med refinansiering 1. april og ønsker at omlægge til et andet lån, skal du huske at give besked om det senest 31. januar.

Hvad er T-lån?

Realkredit Danmarks T-lån eller BRFkredits rentetilpasningslån med fast ydelse er begge realkreditlån med variabel rente. I modsætning til traditionelle flexlån er det løbetiden og ikke ydelsen, der ændrer sig ved renteændringer.

Hvis renten stiger, forlænges løbetiden og omvendt, hvis renten falder. Løbetiden kan dog ikke overstige 30 år. Da lånet maksimalt kan løbe 30 år, kan det ved rentetilpasning dog være nødvendigt at forhøje ydelsen.

Ligesom ved traditionelle flexlån kan du vælge, hvor ofte lånet skal rentetilpasses.

 

Vil du være sikker på at du er opdateret, kan du tilmelde dig overvågning af realkreditlån her.

 

Sammenlign realkreditlån

Se om du kan få et billigere realkreditlån og lavere bidragssatser.

Få tilbud på realkreditlån

Om forfatteren Redaktionen

Ny regel gør ydelsen på drømmehuset unødigt høj

Læs artiklen
boligkøb
billigere boliglån 12. december 2018 Realkredit: Er det nu, du skal omlægge dit lån? Har du en bank, der fortjener dig 21. august 2018 Har du en bank, der fortjener dig? Renten i dag – juli 2018 17. juli 2018 Renten i dag – juli 2018