morsdreng

Forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 76 i alt)
  • Redaktionen
    Indlæg
  • <p>Enhver har krav på at få en Nemkonto/basal-indlånskonto. En banks nægtelse af at oprette en sådan konto skal ske skriftligt og med en saglig og individuel begrundelse. At man skylder banken penge og/eller er registreret i RKI er IKKE en saglig og lovlig begrundelse. Som eksempel på en saglig grund til at nægte oprettelse af en nemkonto angives, at kunden har opført sig truende eller anstødeligt i eller overfor banken. Har du ingen nem-konto, f.eks. fordi din tidligere konto er blevet ophævet, har du krav på at få oprettet en konto et andet Pengeinstitut. Det er dog næppe den optimale løsning i din nuværende situation. Du skal klage skriftligt til bankens Klageansvarlige og forlange din nem-konto genetableret, da ophævelsen af denne er i strid med god pengeinstitutskik og reglerne om nem-konto/basal-indlånskonto. Adressen på den klageansvarlige fremgår af bankens internetside. Alternativerne er at klage til Pengeinstitutankenævnet (nu Det Finansielle Klagenævn) eller Finanstilsynet. I begge tilfælde vil ekspeditionstiden ikke løse dit nuværende og presserende problem.</p>

    <p>Enhver har krav på at få en Nemkonto/basal-indlånskonto. En banks nægtelse af at oprette en sådan konto skal ske skriftligt og med en saglig og individuel begrundelse. At man skylder banken penge og/eller er registreret i RKI er IKKE en saglig og lovlig begrundelse. Som eksempel på en saglig grund til at nægte oprettelse af en nemkonto angives, at kunden har opført sig truende eller anstødeligt i eller overfor banken.</p><p>Har du ingen nem-konto, f.eks. fordi din tidligere konto er blevet ophævet, har du krav på at få oprettet en konto et andet Pengeinstitut. Det er dog næppe den optimale løsning i din nuværende situation.</p><p>Du skal klage skriftligt til bankens Klageansvarlige og forlange din nem-konto genetableret, da ophævelsen af denne er i strid med god pengeinstitutskik og reglerne om nem-konto/basal-indlånskonto. Adressen på den klageansvarlige fremgår af bankens internetside. Alternativerne er at klage til Pengeinstitutankenævnet (nu Det Finansielle Klagenævn) eller Finanstilsynet. I begge tilfælde vil ekspeditionstiden ikke løse dit nuværende og presserende problem.</p>

    <p>Når du ikke ved hvordan du kan få pant i fast ejendom, bør du holde dig fra planerne om udlåne penge som et alternativ til “0” rente i et pengeinstitut.</p>

    <p>Du kan ikke sælge 15% af din ejendom til Ulla uden at hun kommer til at hæfte ubegrænset, personligt og solidarisk for HELE gælden til realkreditinstituttet. Når salget af de 15% berigtiges skal hun, hvis realkreditinstituttet godkender det, indtræde som skyldner på hele realkreditlånet. Jeres indbyrdes hæftelse må i efterfølgende selv få klaret.</p><p>At påtage sig solidarisk hæftelse er normalt noget som frarådes på det kraftigste, i sær hvis den hæftelse/risiko man påtager sig langt overstiger ejerandelen på kun 15%.</p><p>At lade Ulla købe 15% af ejendommen uden aftale med og godkendelse fra realkreditinstituttet kan kun frarådes og det samme gælder den plan du skitserer.</p><p>Søg professionel juridisk rådgivning.</p><p> </p><p> </p><p> </p>

    <p>Du kan starte med at læse bankens almindelige bestemmelser for lån og kreditter til private, særligt afsnittene om opsigelse og misligholdelse og andre forfaldsgrunde.</p><p>Banken kan typisk altid opsige dit lån med et varsel på 3 måneder og kræve hele gælden indfriet – men det forudsætter en saglig begrundelse. Det er din optagelse af et pantebrevs lån med prioritet EFTER bankens pant næppe. Men nogen garanti herfor kan  ikke gives.</p><p>Betaler du ikke ydelserne på lånet til tiden eller overholder du ikke øvrige betingelser for lånet, eksempelvis om indlevering af regnskab, årsopgørelse .m.m. er der tale om misligholdelse som betyder, at banken kan ophæve lånet uden varsel og kræve hele restgælden betalt.</p><p>Det er derfor ikke sandsynligt, at banken vil gøre noget i anledning af din optagelse af et pantebrevslån..</p>

    <p>Har en bank/virksomhed afgivet et tilbud, hæfter den for fejl i dette, forudsat at modtageren ikke indså eller burde indse, at der var tale om en fejl. Men det kan have betydning hvad der rent faktisk fremgår af tilbuddet og anden korrespondance mellem parterne. Nogen decideret bagatelgrænse for fejlskrift er der ikke. Har man først betalt et beløb kan det blive vanskeligt at få beløbet retur ligesom man risikerer, at betalingen vil blive set som en anerkendelse af betalingspligten og/eller beløbets størrelse. Hvis de betaler, må det som minimum blive under protest – men husk, af hensyn til bevisværdien skal protesten ske skriftligt. Når en kunde har en tvist men sit pengeinstitut, skal denne i 1ste omgang indbringes for instituttets klageansvarlige, hvilket også er forudsætningen for efterfølgende at klage til Det Finansielle Klagenævn (tidligere Pengeinstitutankenævnet). Kontaktoplysningerne på den klageansvarlige skal fremgå af instituttets hjemmeside. Jeg foreslår, at de skriver til BR og meddeler, at beløbet IKKE vil blive betalt før sagen er afgjort af den klageansvarlige og/eller Det Finansielle Klagenævn og samtidig sender korrespondancen med BR til den klageansvarlige og spørger, om det kan være rigtigt, at de som kunder skal betale for bankens fejl? Et autoritativt svar i sagen forudsætter, adgang til al relevant korrespondance i sagen. Det er derfor en god ide, hvis dine familiemedlemmer, inden sagen indbringes for Det Finansielle Klagenævn, kontakter enten den lokale advokatvagt eller en lokal advokat, medbringende sagens akter og for at få en bedømmelse af sagen.</p>

    <p>Har en bank/virksomhed afgivet et tilbud, hæfter den for fejl i dette, forudsat at modtageren ikke indså eller burde indse, at der var tale om en fejl. Men det kan have betydning hvad der rent faktisk fremgår af tilbuddet og anden korrespondance mellem parterne. Nogen decideret bagatelgrænse for fejlskrift er der ikke.</p><p>Har man først betalt et beløb kan det blive vanskeligt at få beløbet retur ligesom man risikerer, at betalingen vil blive set som en anerkendelse af betalingspligten og/eller beløbets størrelse. Hvis de betaler, må det som minimum blive under protest – men husk, af hensyn til bevisværdien skal protesten ske skriftligt.</p><p>Når en kunde har en tvist men sit pengeinstitut, skal denne i 1ste omgang indbringes for instituttets klageansvarlige, hvilket også er forudsætningen for efterfølgende at klage til Det Finansielle Klagenævn (tidligere Pengeinstitutankenævnet). Kontaktoplysningerne på den klageansvarlige skal fremgå af instituttets hjemmeside.</p><p>Jeg foreslår, at de skriver til BR og meddeler, at beløbet IKKE vil blive betalt før sagen er afgjort af den klageansvarlige og/eller Det Finansielle Klagenævn og samtidig sender korrespondancen med BR til den klageansvarlige og spørger, om det kan være rigtigt, at de som kunder skal betale for bankens fejl?</p><p>Et autoritativt svar i sagen forudsætter, adgang til al relevant korrespondance i sagen. Det er derfor en god ide, hvis dine familiemedlemmer, inden sagen indbringes for Det Finansielle Klagenævn, kontakter enten den lokale advokatvagt eller en lokal advokat, medbringende sagens akter og for at få en bedømmelse af sagen.</p>

    Søg på risikovurdering 2020 fra bankresearch.dk og du får en vurderingen på baggrund af 2020 regnskaberne, som inddrager andet end kun soliditets-%

     

    Når du vil låne penge skal du som udgangspunkt opfylde de krav som långiveren stiller, ellers risikerer du ikke at få lånet.

    Søger du på nettet på ”pensionsoplysninger bank” dukker der flere hit op, bl.a. fra Jyske bank og Letpension, hvoraf fremgår, at kun forsikringsselskabet og hverken banken/bankrådgiveren må få kendskab til dine helbredsoplysninger. Det samme må gælde for Realkreditselskaber

    Hvis bankens eller realkreditselskabets ønske om kunders helbredsoplysninger er, at de skal bruges til at frasortere evt. ”skrantende” kunder, vil det være i strid med gældende regler. Men der er intet usædvanligt i, at tilfredsstillende helbredsoplysninger er en betingelse for at kunne tegne en forsikring.

    Enten er der tale om en fejl eller også indgår en forsikring hos Letpension i den løsning man har skruet sammen til dig. Det er ikke usædvanligt, at en långiver som betingelse for at yde et lån kræver tegning og pantsætning af en livsforsikring eller anden forsikring.  Men tag og spørg realkreditselskabet, som er den eneste som kan give dig et autoritativt svar.

     

     

    Om reglerne er blevet ændret for 3 måneder siden tør jeg ikke sige. Men det har siden 2015 været et krav, at køber selv havde en udbetaling på mindst 5% af købsprisen inkl. købsomkostninger. Herefter bliver et køb typisk finansieret med 5% udbetaling, 15% banklån og 80% Realkreditlån.

    Har du kun betalt minimumsudbetalingen på 5%, vil betalingen af 15.000 kr. til dig betyde, at udbetalingen falder til under mindstekravet. Udgør købsprisen inkl. omkostninger eksempelvis 1.000.000 kr. vil din udbetaling falde til 3,5% og til 4,25%, hvis prisen er 2.000.000 kr. Mon ikke du her har forklaringen på, at banken ikke vil udbetale de 15.000 kr. til dig, men ønsker dem anvendt til nedbringelse af de 15% bankfinansiering?

    Har du ønsker om at renovere lejligheden skal dette behandles uafhængigt af selve købet af lejligheden.

     

    Har du ret i, at der dagen før kun stod ca. 3.000 kr. på din konto og nu 19.000 kr. må der nødvendigvis være indsat/overført penge til din konto. Men når banken ikke kan se at der er noget galt, er den mest sandsynlige forklaring, at du husker forkert vedrørende dit tidligere indestående på ca. 3.000 kr.

    Bruger du penge som fejlagtigt er overført eller indsat på din konto skal du naturligvis tilbagebetale pengene til den retmæssige ejer, men bankens forklaring tyder ikke just på, at der er sket fejlagtige indbetalinger.

    Du kan få ”ro i sjælen” ved at undersøge de indbetalinger på din konto som fører til det nuværende indestående på 19.000 kr. Dem kan du se på din netbank eller ved at få banken til at sende dig et kontoudtog eller et skærmprint af de seneste bevægelser.

     

    Iflg. hvidvaskloven og de 148 siders vejledning til samme, skal PI leve op til “kend din kunde” princippet.

    Iflg. Finanstilsynet og Det Finansielle Ankenævnet, er det alene pengeinstituttet der afgør. hvilke oplysninger det vil have for at kunne opfylde kravet om at kende sin kunde og og det forventede forretningsomfang med samme. Det er derfor helt i orden hvis PI kræver flere oplysninger end hvad der fremgrå af vejledningen.

    Men du kan indbringe din klage for Ankenævnet – men først efter at du forgæves har klaget til pengeinstituttets klageansvarlige

    Et realkreditselskab/bank vil naturligvis IKKE udlåne penge baseret på husstandens fælles økonomi, når kun et medlem af husstanden hæfter for gælden. Man vil kræve at begge hæfter solidarisk for gælden, hvilket erfaringsmæssigt giver problemer, når og hvis en af parterne ønsker at komme fri af gælden, f.eks. fordi samlivet ophører.

    En klar betingelse for at begge hæfter for gælden må være, at også begge står som ejer af ejendommen – alt andet er hensynsløst overfor den som hæfter for gælden uden at være medejer.

    At du altid har drømt om at passe et par lejemål i København kan tyde på, at du har kendskab til udlejning og lejeloven, men er dette nu også tilfældet? Køb af ejendom med henblik på udlejning er IKKE for amatører og især ikke hvis det er en ejerlejlighed, hvor lejer stort set er uopsigelig. Det er muligt at indgå et tidsbegrænset lejemål som ophører om 8 år når I ønsker selv at flytte ind i lejligheden, men det forudsætter, at udlejer selv har beboet lejligheden inden lejemålet blev indgået.

    Kan du i det hele taget finde en ejerlejlighed med passende størrelse og beliggenhe, som I vil flytte ind i om ca. 8 år til en pris på 2-2,5 million?

     

    Du overser at der er tale om betalinger mellem 2 forskellige lande med hver sin valuta og det er noget helt anden, end at betale danske kroner til en person i Skagen – så helt så enkelt som du tror, er det ikke..

    Som du skitserer problemet ligger årsagen hos den svenske modtager og IKKE hos dit danske pengeinstitut og skal derfor løses af dig og IKKE af dit pengeinstitut.

    Undersøg hvad andre med fast ejendom i Sverige gør i forbindelse med betaling af deres faste udgifter vedrørende ejendommen?  Mon ikke de bruger en konto i et svensk pengeinstitut, og dem er der mange andre af end Swedbank. En person med fast ejendom i Danmark og bopæl i udlandet, vil sandsynligvis oprette en konto i Danmark for at kunne bruge Betalings-Service og andre danske betalingsløsninger. Noget tilsvarende gælder sandsynligvis også i Sverige

    Arveforskud

    in: Privatøkonomi #386067

    Du blander reglerne om arveforskud og ydelse af gaver til nærmeste familie sammen.

    Arveforskud kan ydes til ægtefælle og børn, men IKKE til børnebørn, så længe deres far eller mor, som er din fars arvinger, er i live. Som ved gaver til nærmeste familie skal der ikke betales gaveafgift af de første 68.700 kr. der ydes. Af større beløb skal betales en afgift på 15%. Som det fremgår af ordet arveforskud, er der tale om et forskud som derfor skal  modregnes i den senere arv.

    En gave ydes af godgørenhed og uden at giveren skal have nogen modydelse, det samme gælder afgiftsfri gave til den nærmeste familie.

    Det følger af ovennævnte, at det din far reelt giver er afgiftsfrie gaver og IKKE arveforskud, som ikke kan gives til børnebørn, så længe deres far eller mor er i live. I mine øjne er det manglende respekt for gavegivers (din fars) ønske, hvis børnebørnene giver pengene videre til dig/deres forældre. Men da reglerne for gaveafgiftsfrie gaver under 68.700 kr også gælder ved gaver fra børn til forældre, er det muligt uden at skulle betale gaveafgift.

     

     

     

     

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 76 i alt)