morsdreng

Som hovedregel kan man søge offentlig gældssanering ca. 5 år efter gældens stiftelse, forudsat at man har afklarede økonomiske forhold (en fast indkomst som gør det muligt at lægge et budget). En gældssanering vil typisk gå ud på, at du skal afvikler en del af din gæld, efter at der er afsat et rådighedsbeløb til dækning af dine godkendte faste udgifter samt leveomkostninger. Den del af din gæld som skal afvikles ifølge gældssaneringskendelsen skal som hovedregel afvikles over 5 år.

Søger man gældssanering i fortsættelse af sin konkurs er reglerne mere lempelige, f.eks. er afviklingsperioden kun 3 år (i stedet for 5) og der er intet krav om afklarede økonomiske forhold.

Det havde derfor været en fordel, hvis du havde oplyst, om du har søgt offentlig gældssanering under konkurs og begrundelsen for at din gældssanering blev nægtet.

At du har fået afslag på offentlig gældssanering behøver IKKE betyde, at du er afskåret fra at søge på ny en gang i fremtiden.

Til dit spørgsmål om din gæld følger med hvis du flytter til udlandet er svaret både ja og nej. Flytter du eksempelvis til Tyskland, kan dine danske kreditorer forsøge at inddrive deres tilgodehavende hos dig. Det skal naturligvis ske i Tyskland og efter de tyske regler og vil derfor være dyrere og mere besværligt for dine kreditorer end hvis det skulle ske i Danmark, men umuligt er det ikke. Men din danske gæld flytter IKKE automatisk til Tyskland, bare fordi du flytter til det pågældende land.

I dit sted ville jeg ikke foretage en ”panik flytning” til udlandet men undersøge, hvorfor du ikke har kunnet få en offentlig gældssanering og eventuelt forsøge igen på et senere tidspunkt. I den mellemliggende periode bør du ikke foretage dispositioner som vil kunne hæmme en senere ny ansøgning om gældssanering. Du kan evt. søge gratis rådgivning hos den offentlige retshjælp eller en af de instanser som yder gratis gældsrådgivning. Du kan også finde oplysninger på internettet.

Om fostret/barnet som ventes har juridisk retsevne eller skal tælles med i husstandens størrelse er uden betydning for svaret på det stillede spørgsmål.

Sagen drejer sig om, at lånsøger har tilbageholdt eller giver urigtige eller vildledende oplysninger som kan have betydning for långivers bevilling af lånet. Det kan ifølge de fleste pengeinstitutters vilkår føre til, at lånet/kreditten opsiges uden varsel. Juridisk kan det også være tale om svig iht. aftale- og/eller straffeloven

Spørgeren er ikke forpligtet til at oplyse om sin graviditet, MEN skal oplyse om sine kommende økonomiske forhold vedrørende indkomst og udgifter/rådighedsbeløb som følge af graviditeten. Da evt. manglende oplysning er sanktioneret ifølge bankens bestemmelser for lån/kreditter og ifølge aftale- og/eller straffeloven, er der tale om en juridisk forpligtelse – også selv om der ikke direkte findes en § herom.

Låneansøger har derfor både juridisk og moralsk pligt til at ”spille med åbne kort”.

fra Mybankers note om børneopsparing:

Der kan indsættes op til 6.000 kr. pr. indkomstår og højst 72.000 kr. i alt i hele bindingsperioden. Kontoen skal være bundet i minimum 7 år. Bindingen må dog tidligst udløbe ved barnets fyldte 14. år og må længst vare til og med udgangen af det kalenderår, hvor barnet fylder 21 år. Der kan oprettes én børneopsparing pr. barn. Både forældre, bedsteforældre, oldeforældre og plejeforældre kan indbetale på kontoen.

Ovennævnte svar er derfor IKKE helt korrekt.

Børneopsparing er lov-/regelbunden, mens børnebørnskonto og gavekonto er noget de enkelte banker selv har fundet på. Derfor kan du lade kontoen stå som børnebørnskonto i Sydbank, eller flytte indeståendet  til en gavekonto i Danske Bank.

Ja det passer – hvis bilen er finansieret med ejendomsforbehold. Men IKKE hvis du har givet banken løsørepant i bilen eller billånet er uden sikkerhed.

Søg på “ejendomsforbehold tilbagelevering" og gå ind på FDM´s opslag om spørgsmålet som indeholder en beskrivelse og vejledning.

Man skal være meget skeptisk når udlændinge (private eller Pengeinstitutter) tilbyder at udlåne penge til en privat person i Danmark.

Långivers kendskab til danske forhold og sprog må formodes at være ringe eller IKKE eksisterende, hvilket gør en kreditvurdering af låntager vanskelig eller umulig. Betaler låntager ikke sin gæld, er den udenlandske långiver uden kendskab til sine inddrivelsesmuligheder i Danmark, som først kan ske, når en dansk dom har dømt dig til at betale gælden til udlændingen

Ofte går hele ”øvelsen” ud på, at låntager skal betale diverse gebyrer til långiver i forbindelse med lånebe- handlingen og inden lånet kan udbetales. Om låntager nogen sinde får udbetalt lånebeløbet er tvivlsomt.

Vil du låne penge hos en dansk långiver, skal du typisk oplyse dit cpr-nummer, identificere dig med billed- legitimation eller MIT-ID, oplyse om din indkomst f.eks. ved fuldmagt til at långiver kan hente dine skatte- oplysninger via E-skat, dit budget m.m. Få oplysninger vil betyde en dårligere kvalitet af kreditvurdering, som långiver vil kompensere for meden højere rente.

Du må selv afgøre, om du finder det betrykkende at en ubekendt udenlandsk långiver er i besiddelse af dit cpr. nummer, kopi af billede legitimation samt diverse oplysninger om dig. Jeg går ud fra, at du er bekendt med risikoen ved at give andre oplysninger om din PIN-koder og/eller koderne til NEM-ID eller MIT-ID.

På en anden tråd har du skrevet om långivende kreditforenings afgivelse af indfrielsestilbud. Her skriver du om din banks fremsendelse af tilbud på nyt lån til indfrielse af dit kreditforeningslån hos den anden udbyder. Der findes IKKE love eller paragraffer om alt i DK. Men det skete kan være i strid med god skik bekendtgørelserne og vejledningerne til disse.

De svar du måtyte få her, er IKKE autoritative, Du skal i stedet klage til din banks klageansvarlige, hvis adresse du kan finde på bankens hjemmeside. Er du ikke tilfreds med hans svar kan du efterfølgende klage til Pengeinstitutankenævnet (nu Det finansielle ankenævn)

Ifølge retsplejelovens § 513 kan udlæg i udbetalt personskadeerstatning IKKE ske, hvis beløbet er indsat på særskilt konto i bank eller sparekasse eller på anden måde holdt klart afskilt fra kontohavers øvrige formue.

Kan du ikke få oprettet en særskilt-/kreditorbeskyttet konto i et pengeinstitut er § 513uden praktisk betydning. Efter min mening er pengeinstitutter derfor forpligtet til at oprette en kreditorbeskyttet konto, på samme måde som de er forpligtet til at oprette en nemkonto – også selv om kontohaver måtte være registreret i RKI eller skylde det pågældende institut penge. Men det forudsætter naturligvis, at du kan dokumentere, at det beløb du forventer at modtage hidrører fra en kreditorbeskyttet personskadeerstatning.

Hvis jeg var dig, vil jeg få den kreditorbeskyttede konto oprettet i samme pengeinstitut hvor du har din nemkonto. Vil man ikke medvirke hertil, bør du klage til pengeinstituttets klageansvarlige, som næppe vil fastholde afvisningen.

Sørg for at din erstatning først udbetales når din kreditorbeskyttede konto er oprettet og at beløbet indsættes direkte på denne konto.

Helkundebetragtningen bruges bl.a. af pengeinstitutter og forsikringsselskaber. Gøres det brug af krav om helkunde i et eksisterende kundeforhold vil kravet kunne tilsidesættes, hvis bestemmelsen herom i bankens vilkår ikke har været tilstrækkelig klar og tydelig.

MEN om og på hvilke vilkår et pengeinstitut/kreditforening vil yde et lån, kan IKKE indbringes for andre instanser f.eks. Pengeinstitutankenævnet (nu det Finansielle ankenævn) selv om afslag pga. af låntagers alder har været tilsidesat som værende diskriminerende og dermed i strid med god skik bekendtgørelsen. Havde begrundelsen været lånsøgers økonomi havde det været i orden.

Der er desværre ikke meget du kan gøre udover at klage til bankens/kreditforeningens klageansvarlige.