Forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 18 i alt)
  • Mikael Mogensen
    Indlæg
  • I får et skattefradrag på ca. 33% af renter og bidrag (når I betaler mindre end 100.000 kr i renter for et par). Det nøjagtige fradragsprocent er afhængig af kommuneskatten. Så I får hver et fradrag på ca. 72.101*0,33/2= 11.897 kr pr år.

    Du kan også prøve at taste halvdelen af de 72.101 ind i din forskudsopgørelse på skat.dk. Så vil du også kunne se det.

    Prøv Coop bank. Det koster godt nok 250 kr at melde sig ind i Coop, men du får pengene igen, hvis du senere melder dig ud igen .

    Da jeg var studerende for 12 år siden brugte jeg lån & spar, da de nemlig havde et samarbejde med den faglige orginisation som var relevant for min uddannelse. Mange gange er det gratis at være studiemedlem af fagforeningen.
    https://www.lsb.dk/lsb/content/boern_unge/faa_studiekonto/sysops_medl

    Jeg ved at bl.a. Ingeniørforeningen og DJØF samarbejder med Lån&Spar.

    Efterfølgende efter endt uddannelse valgte jeg at skifte væk pga. de ikke var så meget for at låne penge til et boligkøb.

    Bitcoins

    in: Privatøkonomi #228150

    Hvis du ikke vil købe og opbevare bitcoins, så kan du købe bitcoin tracker på stockholms børs fra dem her fx:
    https://xbtprovider.com/

    Ellers google, der er masser af guides til køb af bitcoins og opbevaring.

    Jeg havde overvejet at købe XBT trackeren på stockholms børs ved 3500 kr, men var bange for at det var en bobbel. Så jeg er aldrig kommet med på vognen. Desværre…
    Ulempen ved XBTs tracker er at du kun kan handle i børs åbningstiden.

    Ved lidt hurtig regning så kommer du til at betale i alt ca. 320.000 kr i rente og bidrag før skat på et 1½%, 20 årigt obligationslån på 1.353 mio kr. Dette svarer til ca. 214400 efter skat (33% i skat). Derudover skal lægges at du skylder ca. 69.000 kr mere til realkreditten (1,353 mio – 1,284 mio), som jo også skal betales tilbage. I alt = 283.400 kr

    Med dit nuværende lån er det 177425 kr efter skat du skal lægge i rente+bidrag – såfremt den nuværende rente holder de næste 20 år.
    Hvis renten stiger med 1,1 %-point (dvs. rente + bidrag er ca. 3 % i alt), før du begynder at afdrage på lånet, så får jeg det til at du skal betale ca. 425.000 kr i renter+bidrag før skat, og ca. 285.000 kr efter skat (33% skat).
    Dette er under forudsætning af at renten stiger med med de 1,1 % før du begynder at afdrage på lånet og der er 20 år tilbage af lånet. Så hvis renten først stiger 1,1 % om 10 år så vil regnstykket ikke favorisere 1½ % lånet.

    Men nu er dette meget løs regning. Få banken til at regne på det for dig. Og husk der er ikke noget entydigt svar på om det kan betale sig. Det finder du først ud af om 20 år.

    Du skal også lige huske at din restgæld stiger 69t kr, hvis du konverterer til 1½ lånet. Dette er fint nok, hvis du bliver i huset i 20 år. Men hvis du går med planer om at sælge om et par år, så kan det nok ikke betale sig at konvertere.

    Du har ret Morten. Jeg havde ikke lige set at der stod 2035 ved refinansieringen.

    Men mit råd er stadig mere eller mindre det samme. For om det kan betale sig at betale overkurs for indfrielse kommer stadig an på Michaels forventning til renteudviklingen fremover.

    Der er ingen der kan svare på om det kan betale sig. Det kommer jo an på renteudviklingen de næste 20 år (som er restløbetiden). Og hvis der var nogle af os der kendte renteudviklingen, så brugte vi nok ikke tid på at skrive indlæg her, men levede i stedet i sus og dus på Bahamas. 🙂

    Hvis du vil omlægge, så kunne du jo overveje at gøre det til refinansiering, da du så kan gøre det til kurs 100. Det ser ud til næste refinansiering er 1/7-2015. Så du skal opsige lånet senest 31/4-2015 for at nå det til kurs 100.

    Jeg fornemmer at du vil over i et fastforrentet lån (20 år 1½ %?). Så der er selvfølgelig en usikkerhed ved at vente til at optage lånet (du ved ikke hvad der sker med renten de næste 4 måneder). Men det kan jo også kurssikres, selvom det koster en del for 4 måneders kurssikring. Så det du vel skal sammenligne er at opsige til kurs 105 nu eller eller opsige til refinansiering og så betale for kurssikring. Men det er jo op til hvad du tror der vil ske med renten. For du kan også lade være med kurssikre og håbe på det bedste til d. 1/7.

    Eneste ulempe er at Jyske L30 er et banklån og ikke et realkreditlån. Så som det sikkert fremgår af betingelserne, så er man ikke lige så beskyttet som i et realkredit lån, da Jyske Bank kan opsige lånet, hvis der sker ændringer i ens situation.

    Men når det er sagt, så tror jeg denne mulighed er meget teoretisk og ikke vil udspille sig i virkeligheden. Dette også set i lyset af den korte løbetid og det begrænset lånebeløb.

    Jeg har selv et Jyske F1 lån, så deraf kan du aflede hvad jeg personligt mener om risikoen ved at optage et banklån i stedet for et realkreditlån.

    Prøv at Google. Det tog mig 3 sek at finde følgende fra Nykredit 🙂 https://www.nykredit.dk/laanudland/info/jeg-vil-koebe-en-bolig-i-udlandet.xml

    Hvis realkreditten ikke vil låne dig hele beløbet i den engelske ejendom, så kan du jo optage et tillægslån på 300 – 400 t kr i din danske ejendom, og derved betale noget af det dyre engelske lån ud – såfremt de er enige i vurderingen af værdien af din danske ejendom, og ikke vurderer den lavere.

    Så hør realkredit instituterne hvad de siger til at låne til en engelsk ejendom.

    Nu husker du også at det også koster at sælge lejligheden igen. Her tænker jeg på ejendomsmægler osv.

    Det kan jo snildt løbe op i 80000 kr.

    Du vil højst sandsynligt have noget kurs tab på flekslånet ved førtidig indfrielse.
    Hvis renten er faldet i mellemtiden så vil kurstabet være større og hvis renten er steget så vil det være mindre (måske endda en kursgevinst hvis man er heldig).

    Så det kommer an på hvordan renten er på det tidspunkt. Men hvis renten er uændret og du efter et år vil ud af lånet så skal du nok betale hvad der svarer til et F2 lån. Hvilket ligger omkring kurs 102 lige nu.
    Efter 2 år skal du betale hvad der svarer til et F1 lån, som ligger ca. i kurs 101.

    Så du skal nok regne med i hvert fald 20000 kr pr mio efter 1 år og 10000 kr pr mio efter 2 år.

    Jeg har en beregning fra Nordea fra december hvor jeg ville gå ud af mit F1 lån 9-10 måneder før tid. Det ville koste mig 35000 kr for 2,3 mio kr lån.

    Mvh.

    I princippet ja, så kan de hæve bidragssatsen som de lyster.
    Men når det er sagt, så tror jeg ikke der er stor risiko for at bidragssatsen for fast forrentet lån stiger særligt meget mere. Måske kan de finde på at hæve lidt på bidragssatsen for de afdragsfrie lån, hvis de føler der er for mange afdragsfrie lån i forhold til hvad ratingbureauerne bryder sig om.

    Nu er det også mest flekslånene som er blevet ramt af bidragsforhøjelserne. for mit eget afdragsfrie F1 lån er den steget med mere end 100 % siden jeg optog det i 2009.

    Hvis du bor i fx Københavnsområdet så er din bolig nok steget i værdi siden 2010. Så vil din belåningsprocent måske være faldet fra 80% til 65%, hvilket giver dig en bidragssats ned i mod de 0,5 %, som så vidt jeg husker er maks bidragssatsen Nykredit må tage.

    De bidragsstigninger der har været i løbet af de sidste 4-5 år mest gået ud over belåningsintervallet 60-80 %, så hvis din belåning kommer ned mod de 60%, så vil jeg også mene at man vil være mere beskyttet mod bidragsstigninger.

    Så alt i alt ville jeg ikke være så nervøs for at bidragssatserne stiger nævneværdig for fast forrentet lån.

    Mvh.

    Men lidt skræmmende at de beregner den forkert i første omgang…

    Ja, det var også sådan jeg ville tro man skulle regne det. Men jeg kan ikke få det samme som NordeaKredit.

    Helt konkret drejer det sig om:

    Oprindelige realkreditlån på 2,32 mio (Ejendomsværdi 2,9 mio)

    Der er herefter optaget et tillægslån på 200.000 (F1 med afdrag), da ejendomsværdien et år efter blev vurderet til 3.15 mio.

    Dvs. tillægslånet fylder fra 73-80 % af den nye vurdering.

    Nordeas nye bidragssatser siger jo 1,45% i intervallet 60-80%. Så jeg ville forvente at bidragssatsen ville være 1,45 %.

    Men Nordea skriver den kun er 0,89 % (mener jeg at kunne huske). Så det falder lige umiddelbart ud til min fordel. Men jeg kunne godt tænke mig at forstå hvordan de er kommet til det tal.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 18 i alt)