Anbefaling – hvilken bank? Skift fra Nordea

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • kojsForfatter
    Indlæg
  • #95965
    kojsForfatter

    Hej.

    Min kæreste og jeg overvejer kraftigt at skifte bank, da vi igennem den seneste tid oplever større fravær fra vores nuværende bank. Vi har begge været kunder i Nordea siden tidlig teenage-alder, og vi har begge været tilfredse med vores bank. Jeg har tidligere haft et andelsboliglån, som blev indfriet ved salget af boligen.

    Da vi altid har været kunder i Nordea, er det derfor også første gang vi skal prøve at skifte. I den forbindelse opstår der mange spørgsmål, og selvom forummet herinde har mange gode svar, synes vi stadig det er svært at gennemskue hvilken bank vi skal vælge – og ikke mindst på hvilke grundlag.

    Vi har ingen større gæld i instituttet(et mindre forbrugslån), og det er ikke vigtigt om vi kan flytte dette med over til den nye bank. Vi er såmænd bare interesseret i at flytte vores “daglige" økonomi (lønkonto, budgetkonto, opsparing). Hvis der er penge at spare på at rykke forbrugslånet over er det såmænd bare et plus! 🙂

    Det er vigtigt for os at flytte til en bank, som kan se “fremtiden" i at have os som kunder. Vi har ikke planer om at tage lån foreløbig da vi begge studerer, men vi er fast besluttede på at ville købe hus så snart muligheden for det er der. Desuden, og som jeg kan læse mange andre føler herinde, er det vigtigt for os at have en bank, hvor vi føler nærvær til vores rådgiver og vores muligheder for at “snakke" med banken. Vi synes jo selv vi udgør meget mere end tal på bundlinjen, og det reflekterer vores nuværende rådgiver/bank slet ikke.

    Vi har forsøgt at forhøre os lidt hos familie, venner og bekendte, men da mange af disse selv er kunder hos Nordea, er der ikke mange anbefalinger til andre banker. Så derfor vil vi rigtig gerne høre fra jer hvilke(n) bank(er) I har både gode og dårlige erfaringer med.

    Vi har tænkt os at gøre brug af MyBankers tilbud, når vi skal finde ny bank. Men er denne funktion nyttig for os, som ikke har nogle store gældsposter, og som blot ønsker at flytte økonomien?

    #228368
    Casper SchneidereitForfatter

    I vil nok modtage en del forskellige bud. Der er tusindvis af kunder, der har positive erfaringer med Danske Bank og der er tusindvis af kunder som har negative erfaringer med Dansk Bank. Jeg ville tage en snak med 3 – 4 banker, og så tage bestik af situationen derfra.

    Bemærk at betingelserne for jeres forbrugslån kan ændre sig, hvis i flytter jeres primære engagement væk 🙂

    #228390
    DJSForfatter

    Da jeg var studerende for 12 år siden brugte jeg lån & spar, da de nemlig havde et samarbejde med den faglige orginisation som var relevant for min uddannelse. Mange gange er det gratis at være studiemedlem af fagforeningen.
    https://www.lsb.dk/lsb/content/boern_unge/faa_studiekonto/sysops_medl

    Jeg ved at bl.a. Ingeniørforeningen og DJØF samarbejder med Lån&Spar.

    Efterfølgende efter endt uddannelse valgte jeg at skifte væk pga. de ikke var så meget for at låne penge til et boligkøb.

    #228396
    thsvForfatter

    Bruger selv Coop bank til de daglige ting, de er f.eks. 0,5% billigere på Visakøb via nettet.
    Men har Nordea til den overordnede økonomi (reelt kun en budgetkonto) og er egentligt godt tilfreds med dem, selvom jeg har skiftet rådgiver 3 gange på 5 år nu.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.