Rentefald får danskerne til at trække penge ud af opsparingskonti, men ikke svenskerne

Kraftigt stigende indlånsrenter i Norden er vendt til fald i Danmark og Sverige

De senere år har budt på markante rentebevægelser som følge af centralbankernes kamp mod den stærkt stigende inflation. Nu hvor inflationen nu er faldet tilbage på det ønskede leje i Euroområdet, Danmark og Sverige, har centralbankerne også sat renterne ned i 2024 og 2025.

I Danmark har Nationalbanken sænket renten fra 3,6 pct. til 1,6 pct., mens den svenske Riksbank har sænket renten fra 3,9 pct. til 1,9 pct. Omvendt er renten i Norges Bank kun faldet fra 3,5 i maj i år til 3,25 i juli.

Når centralbankerne ændrer renten, følger de private banker med, og det har vi tydeligt set i bankernes renter på indlånskonti. I Danmark er den gennemsnitlige rente på privatpersoners ”normale” indlånskonti – de såkaldte anfordringskonti som fx løn- og budgetkontoen – faldet fra knap 1,4 pct. til knap 0,5 pct., jf. figur 1.

I Sverige er den rente faldet endnu mere – fra ca. 2 pct. til 0,5 pct. Ser vi på konti med binding, som typisk er opsparingskonti, er renterne i Sverige og Danmark også faldet det seneste års tid. I Danmark er den gennemsnitlige rente faldet fra ca. 2,5 pct. til 1,1 pct., mens den er faldet fra 3,7 pct. til 1,9 pct. i Sverige.

Omvendt har indlånsrenterne været stort set uændrede i Norge – med en lille pil ned i opsparingsrenterne og en lille pil op i anfordringsrenterne. Den gennemsnitlige rente på indlån med binding lån i juli på 4,7 pct., mens den var 2,9 pct. på anfordringsindlån.

Figur 1: Indlånsrenter falder i Danmark og Sverige

 

Danskerne reagerer med færre penge på opsparingskonti – men ikke svenskerne

Som forventet har danskerne reageret på de lavere opsparingsrenter ved at nedbringe mængden af penge stående på konti med binding. Siden august 2024 er indlånet på konti med binding faldet med 19 mia. kr. i Danmark – et fald på 10 pct., jf. figur 2.

I samme periode er indlånet på anfordringskonti steget med 69 mia. kr. eller 9 pct., så faldet i opsparingsindlån skyldes ikke, at danskerne generelt har færre penge i banken.

Omvendt har svenskerne stort set ikke hevet penge ud af opsparingskonti. Indlånet med binding faldt godt nok med 59 mia. svenske kr. mellem maj 2024 og februar 2025, svarende til 8 pct.

Men siden da er opsparingsindlånet steget igen hver måned med 34 mia. SEK i alt, så det samlede fald kun er på 3,5 pct. Anfordringsindlånet er ligeledes steget i Sverige med i alt 69 mia. SEK siden februar 2025, så anfordringsindlånet er steget mere de seneste måneder end opsparingsindlånet.

I Norge er opsparingsindlånet steget en smule det seneste 1½ års tid på trods af de svagt faldende opsparingsrenter, men også her er anfordringsindlånet steget en del mere, jf. figur 2.

 

Der kan være flere årsager til, at svenskerne har reageret mindre på de faldende opsparingsrenter end danskerne. En nærliggende forklaring er, at spændet mellem opsparings- og anfordringsrenter er 1,4 procentpoint i Sverige mod kun 0,6 procentpoint i Danmark – altså under det halve.

Gevinsten ved at have penge stående på en konto med binding frem for anfordring i Danmark er altså relativt lille, hvorfor det er mindre attraktivt at have bundet sine penge i en periode.

Det skal dog nævnes, at statistikken holder renten på anfordringskonti ”kunstigt” højt, da indlån knyttet op på en udlånskonto, fx i flere bankers prioritetslån, holder renten oppe.

I langt de fleste banker er renten på normale løn- og budgetkonti på 0 pct. eller meget tæt på 0 pct. Derfor vil der for mange danskere være et større rentespænd mellem deres normale bankkonti og de renter, de kan få i de banker, der tilbyder de højeste opsparingsrenter.

Forskellen mellem renten på anfordrings- og opsparingskonto er ikke den eneste faktor – niveauet for renten på indlån med binding spiller nok også en rolle.

Hvis danske bankkunder ikke føler, gevinsten ved at låse sine penge i flere måneder er høj nok, vælger de opsparingsformen fra. Alternativet er at holde pengene på en normal konto til en meget lav rente, eller investere opsparingen i værdipapirer mod at løbe den risiko der er ved at investere, hvor man kan risikere at opsparingen taber værdi frem for at stige.

Figur 2: Indlån med binding falder i Danmark, ikke i Norge og Sverige