Mange boligejere med afdragsfrihed kan spare 10.000 kr. om året eller mere

Kig dit afdragsfrie lån efter og spar penge

Spar 10.756 kr., når din belåningsgrad er faldet til under 60%

Hvis du var belånt over 60% af din boligs værdi da du optog dit afdragsfrie lån, kan du komme under en belåning på 60% hvis du har oplevet en stor stigning i din boligs værdi, de seneste par år – og det har mange. Som eksempel er lejligheder i Københavns kommune, over de seneste 5 år, steget med 47%, mens de i Odense kommune er steget med 44%. Har du haft din bolig i et par år, kan der være gode penge at spare.

Lad os sige du har købt en bolig/lejlighed for 3 mio. kroner. Du finansierede denne bolig med et F5 realkreditlån med afdragsfrihed på 2,4 mio. kr.  og var dermed belånt med 80%. Et par år senere, er din bolig nu 4 mio. værd. Du er – uden at afdrage på din gæld – altså nu kun belånt med 60% af boligens værdi – men du betaler stadig bidrag, som om du var 80% belånt.

Hvis du omlægger realkreditlånet til en 60% belåningsgrad, kan du spare 10.756 kr. pr. år i bidrag hos Realkredit Danmark. Her får du et nyt F5 lån på 2,4 mio. kr. med afdragsfrihed, hvor bidraget nu er beregnet ud fra en værdi på 4 mio. kr. i stedet for 3 mio. kr.

 

Er du belånt over 60% og har afdragsfrihed?

Mybanker har tidligere beskrevet, hvorfor afdragsfrihed er en dyr fornøjelse, hvis du er belånt over 60% af din ejendomsværdi. Kort fortalt er omkostningerne, du betaler til din bank, utrolig høje sammenlignet med andre lånemuligheder. Du betaler nemlig, hvad der svarer til en rente på 20% for at slippe for afdrag på dette lån. Den sats er højere end stort set alle boligprodukter der findes – Du kan finde forbrugslån, der er billigere.

 

Hvad skal du gøre?

Det er generelt altid en god ide jævnligt at kigge din økonomi igennem, uanset omstændighederne. Med de seneste års vilde boligprisstigninger, er der dog nu endnu en god grund til at gøre noget ved det.

Det er altid en god ide at tale med flere banker, så du kan sammenligne tilbud, service og rådgivere. Enten kan du selv samle telefonen op og ringe rundt til bankerne. Alternativt kan du gratis benytte Mybankers skift bank service. Her indhenter vi tilbud på din boligfinansiering og hjælper dig i dialog, samt hjælper dig hele vejen i forløbet.

Uanset hvad, bør du gøre noget, hvis:

  • Du har afdragsfrihed
  • Du har været belånt over 60% ved lånets optagelse
  • Du har oplevet store værdistigninger på din bolig

Få tilbud på realkreditlån

Tjek om du har det bedste realkreditlån. Få tilbud på dit realkreditlån når du skifter bank.

Få tilbud på realkreditlån