Får du nok ud af din opsparing

Investering i aktier

Flere banker har indført negative renter. Derfor bør du overveje at investere en del af din opsparing i aktier. Derudover har afkastet, historisk set, været højere end opsparingen i banken. Læs med og lær, hvordan investering i aktier nemt kan blive en naturlig del af din opsparing.

Skrevet af Redaktionen

Sådan kommer du i gang med investering i aktier

Det er nemt selv at investere i aktier. Du kan kontakte din bank, logge på netbank eller bruge en internetmægler, og med et par enkelte klik med musen er du i gang. Når du køber aktier, kan du sætte dem på en aktiesparekonto eller i et almindeligt depot.

Du kan også have en pension, oprette et depot og investere pensionen i aktier. Et pensionsdepot er en del af et lukket univers. I dette tilfælde vil det sige, at hvis du sætter penge ind på en pensionsordning, som du køber aktier for, så kan du ikke få pengene ud, før du går på pension. Du kan naturligvis købe og sælge aktierne, men pengene du tjener ved et salg, forbliver en del af din pensionsopsparing. Til gengæld er indbetalinger til pensionsordninger ofte fradragsberettiget.

Hvis du investerer i aktier via en aktiesparekonto, betaler du mindre i skat, af afkastet. Du skal dog være opmærksom på, at du betaler lagerbeskatning. Det betyder, at du betaler skat af din investering hvert år – lige meget om du har solgt aktierne er eller.

Den tredje mulighed er en almindelig depotkonto, som du opretter via banken. Her betaler du først skat, når du sælger aktien.

Derudover skal du vælge, om du vil investere direkte i en bestemt aktie eller via EFT’er eller investeringsforeninger. Med andre ord kan du strikke din investering sammen, lige som du ønsker. Vi vender tilbage til, hvad ETF’er og investeringsforeninger er lige om lidt.

Vælg den rigtige investeringsstrategi

 

 

Få styr på begreberne omkring aktieinvestering

Selvom det er nemt at komme i gang med aktieinvestering, er der nogle begreber, som du skal have styr på. Du kommer til at støde på ordene investeringsforening og ETF. Fordi det betyder nogenlunde det samme, skal du holde tungen lige i munden. Lad os gennemgå dem en ad gangen.

Investeringsforening

En investeringsforening tager sig af investering i aktier på vegne af dig. Investeringsforeninger har typisk et specialeområde. Fx en sektor – det kunne være medicin – en region – fx Asien – danske aktier, globale aktier eller et område så som bæredygtighed.

Hvis du sidder med et ønske om at investere i aktier inden for bestemte områder, fx medicin og bæredygtighed – så skal du investere gennem forskellige investeringsforeninger, med hvert deres specialeområde.

Når du investerer i aktier igennem en investeringsforening, får du et investeringsbevis. Investeringsbeviset svarer til de penge, du har investeret hos investeringsforeningen.

I nogle tilfælde bliver investeringsforeninger og investeringsfond blandet sammen. På mange punkter er ideen i investeringsfonde og investeringsforeninger det samme. Men hvor investeringsforeninger er detalje-reguleret af dansk lov, kan investeringsfonde dække over flere forskellige konstruktioner.

ETF

ETF står for Exchange-Traded Fund. Ligesom investeringsforeninger bliver dine penge spredt ud på forskellige aktier inden for fx en branche, sektor eller geografi. EFT’er har som regel flere puljer i form af virksomheder, sektorer, regioner mm. end investeringsforeninger. Derfor er der bedre mulighed for at sprede dine penge ud på forskellige aktier. Og derved mindre risiko ved at investere dine penge på denne måde.

Ulempen ved ETF’er er, at skattereglerne er lidt mere kompliceret. En anden udfordring er, at ETF’er kun følger en passiv strategi, så hvis du drømmer om at slå markedet, er ETF’er ikke noget for dig. Du kan læse mere om passiv og aktiv strategi lidt længere nede.

Investeringsforeninger – er det en god investering?

 

 

Hvor risikovillig er du?

Som vi har gennemgået herover, kan du investere i aktier via investeringsforeninger og ETF’er. Du kan også vælge selv at investere direkte i en aktie uden om foreninger og ETF’er. Hvis du kender til en bestemt virksomhed, som du tror vil gøre det bedre end konkurrenterne, kan det være det rigtige for dig selv at investere i den udvalgte aktie. Det kaldes en aktiv investering.

Der er en større risiko forbundet, hvis din investering i aktier er en aktiv investering, da du investerer dine penge i bestemte aktier, som kan tage et uventet fald. Til gengæld er der også chance for, at aktierne stiger meget. Tankerne bag at foretage en aktiv investering er, at du investerer i nøje udvalgte aktier for at slå markedsgennemsnittet.

Er du ikke så risikovillig, kan du investere i aktier via det der hedder en passiv investering. Det vil sige, at du ikke har nogen præferencer for, hvilke virksomheder du investerer i, og at du blot ønsker et afkast, som følger det generelle aktiemarked.

Hvis din investering i aktier sker via ETF’er, investerer du via en passiv investering, hvor i mod investeringsforeninger kan agere efter en passiv eller aktiv strategi. Nogle investeringsforeninger har en passiv strategi, mens andre har en aktiv. Derfor skal du tage stilling til, hvad du har det bedst med, når du vælger, hvilken investeringsforening du vil købe aktier igennem.

 

 

Vælg din investeringsstrategi med omhu

Inden du går i gang med at investere i aktier, er det en god ide at lave en investeringsstrategi. Og holde sig til den. Hvad enten du investerer en lille sum penge, eller vil spare en større portion penge op til din pensionstilværelse, er det vigtigt, at din investeringsstrategi er realistisk.

 

Aktiv eller passiv strategi

Når du laver en investeringsstrategi, skal du starte med at vurdere, hvor risikovillig du er. Hvis du vil prøve at slå markedsgennemsnittet, kan du kaste dig ud i at investere i nøje udvalgte aktier via en aktiv investeringsstrategi. Giver tanken om store udsving i aktiepriserne dig søvnløse nætter, passer en passiv investeringsstrategi måske bedre til dig.

Når du selv vælger de aktier, som du vil investere i, benytter du en aktiv investeringsstrategi. Du kan også vælge den aktive strategi, hvis du bruger en investeringsforening. Her vil investeringsforeningen forsøge at analysere markedet og selskaberne, og prøve at time køb og salg bedst muligt. Hvis det lykkedes, vil du som investor blive belønnet med et afkast, som er højere, end hvis du passivt havde fulgt en sektor.

På den anden side kan du risikere, at du eller investeringsforeningen rammer nogle aktier, som underperformer, og du derfor sidder tilbage med et dårligere afkast end gennemsnittet.

Hvis din investering i aktier sker via en investeringsforening eller ETF’er, der bruger en passiv strategi, er det nemmere for dig at holde øje med, hvordan din investering klarer sig. Lad os sige, at du har investeret i en passiv ETF, der følger det danske OMX C25 indeks. Når der så står i avisen, at det danske marked sidste år steg 15 %, så ved du, at du opnåede samme afkast på dine investeringer.

 

Aktieudvikling

Derudover skal en investeringsstrategi indeholde en plan over, hvordan du forventer, at dine investeringer udvikler sig. Husk at kurserne kan falde meget i værdi i kortere perioder. Hvis du har lagt en god plan – både med hensyn til størrelsen på din investering i aktier og din tidshorisont – ligger du ikke søvnløs om natten, når det i perioder svinger meget på børsen.

Går du alligevel og bekymrer dig om dine investeringer, har du måske investeret for mange penge. Investering i aktier må ikke give dig ondt i maven. Hvis det gør det, bør du investere mindre.

 

Risikospredning

Det er vigtigt at sprede sine penge ud på forskellige aktier eller områder, så du ikke taber alle pengene, hvis en aktie styrtdykker. Derfor er det en god ide både at investere i enkelte aktier og ETF’er eller investeringsforeninger, hvor du spreder din investering over forskellige brancher, sektorer og forskellige verdenshjørner.

Vælger du at investerer i enkeltaktier, bør du sprede din investering ud over 10-20 forskellige aktier.

Jo nærmere du kommer tidspunktet, hvor du skal bruge dine penge, jo vigtigere er det at justere risikoen ned. Ellers risikerer du, at du skal sælge aktierne i en periode, hvor aktiemarkedet har taget et større dyk.

 

Find din risikoprofil

Hvis du går ned i banken og beder om hjælp og rådgivning om investering i aktier, vil banken lave en investeringsprofil. Sådan en risikoprofil er lavet ud fra, hvor stort et afkast du ønsker, hvor smertegrænse for tab ligger, samt hvor længe du ønsker at investere.

Du kan selv lave en risikoprofil. Søg på nettet og få hjælp til at finde balancen mellem hvor stor en risiko du er villig til at løbe for at opnå et givent afkast. Hvis du investerer i ETF’er, er det nemt for dig selv at tilpasse din profil, så den passer på den risiko og det afkast du ønsker.

 

Afkastet på investering i aktier

Afkastet på dine aktieinvesteringer består af kursgevinst og udbytte. Kursgevinsten er forskellen på prisen, du køber aktierne for, og prisen du sælger til.

Udover kursgevinsten er der nogle aktier, ETF’er og investeringsforeninger, der løbende udbetaler udbytte. Udbyttet bliver udbetalt kvartalsvis, halvårligt eller årligt.

Det er altid en god ide at holde øje med, hvilke investeringer der performer godt og dårligt. Selv små forskelle på procenter eller promiller, kan give store udslag over lang tid, hvis man regner renters rente med. Ofte vil de aktier der giver dig størst afkast de første år, være dem, der bliver ved med at give godt år efter år. Derfor skal du holde fast på dine vindere.

 

Omkostninger ved investering i aktier

Der er nogle omkostninger ved at handle med aktier. For det første skal du have et depot. Før i tiden tog banken et gebyr for, at du havde et depot til at opbevare aktierne. I dag har mange banker sløjfet det gebyr, og nu betaler du kun handelsomkostningerne – eller kurtage som det hedder på fagsprog – hvis du holder dig til danske aktier. Hvis du handler med udenlandske værdipapirer, kommer der gebyr til valutaveksling oveni.

Det er som regel billigst selv at købe og sælge aktierne via internetbanker eller igennem din netbank. Hvis du beder banken om at håndtere din investering i aktier for dig, bliver det noget dyrere.

For at undgå at betale for mange handelsomkostninger, bør du tænke over, hvor tit du handler. Hvis du fx vil investere en procentdel af din månedsløn, kan du holde omkostningsprocenten nede ved at handle en gang i kvartalet eller hvert halve år i stedet for at købe hver måned.

Når du vælger, hvilke ETF’er eller investeringsforeninger du vil investere i aktier igennem, kan du, under Central Investorinformation, se, hvor store omkostninger der er forbundet med investeringerne. Tallet ÅOP (årlige omkostninger i procent) samler alle de forventede omkostninger i ét tal. Omkostningsprocenten ligger typisk mellem 0,2 % – 2,5 %.

 

Skat af din indkomst

Når du investerer i aktier, skal du betale skat af din aktieindkomst. Derfor bør du løbende holde øje med gældende skattesatser. Er du gift ændrer beløbsgrænserne sig.

Hvis du taber penge på dine investeringer, kan du modregne tabet det efterfølgende år. Tjek de gældende regler på skat.dk.

Ligesom med indkomstskat betaler du mere i aktieskat, jo mere du tjener på aktierne. Hvis du tjener mindre end 50.000 kr. på aktierne, betaler du 27 % i skat, og 42 % af beløbet du tjener over 50.000 kr.

Derfor kan det godt betale sig at lægge en strategi for, hvordan du vil sælge aktierne, når den tid kommer. Hvis du fx sælger aktier med en fortjeneste på mindre end 50.000 kr. i december, og igen sælger med en fortjeneste på mindre end 50.000 kr. i januar, så slipper du med at betale 2 x 27 % i skat, hvor i mod du vil skulle betale 27 % i skat for de første 50.000 kr. og 42 % i skat for de resterende 50.000 kr. hvis du solgte det hele i januar. Det svarer til at betale 7.5000 kr. ekstra i skat, hvis du sælger det hele i januar frem for at dele salget op.

Udenlandske ETF’er bliver beskattet som kapitalindkost, mens danske investeringsforeninger bliver beskattet som relationsindkomst.

Mange har hørt om konceptet, men spørger “hvad er en aktiesparekonto?“. Er du i den gruppe bør du sætte dig ind i de skattefordele kontoen giver, specielt siden du per juli 2020 kan indsætte 100.000 kr. på din aktiesparekonto.

Kom i gang med investering

Kom i gang med at investere og tag kontrollen over dine penge

Se investeringsmuligheder

Om forfatteren Redaktionen

Kortsigtet spekulation (Daytrading) – et muligt supplement til din indkomst

Læs artiklen
aktiesparekonto op til 100.000 kr hos Mybanker 9. juni 2020 Nu kan du indsætte dobbelt så mange penge på din aktiesparekonto 12. maj 2020 Hvad er den bedste investering over tid? 14. februar 2020 Vælg den rigtige investeringsstrategi