PD 99

Forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 180 i alt)
  • Jens Hjarsbech
    Indlæg
  • @Zaff

    Mit svar forsvandt, så jeg prøver igen:

    Som bekendt kan hjemmesider ændres. Mit indlæg om Facit Bank var skrevet 5. maj 2021. Denne dag var deres indlånsprodukt netop med 5 års opsigelse. Det kan du ser i ARKIV-versionen her:
    https://web.archive.org/web/20210207183351/https://www.facitbank.dk/

    I dag 12. juni 2021 er produktet i stedet med 3 års opsigelse.

    Længden af opsigelsen er i øvrigt ikke det eneste specielle (i stedet for en bindingsperiode).

    Det særlige er deres vilkår om at de kan ændre rente og gebyrer, UDEN at sende varsel pr. mail eller e-boks. Se punkt 11 om kommunikation her:
    https://www.facitbank.dk/om-banken/indlansbetingelser/

    Disse er (lige nu) formuleret således:

    “Du modtager som udgangspunkt alle udskrifter, meddelelser, aftaler og vilkår m.v. fra Facit Bank A/S elektronisk i din netbank. uanset om der i aftaler og vilkår m.v. anvendes udtryk som skriftligt, brev m.v. […] Facit Bank A/S giver f.eks. skriftlig besked til dig ved rente- og gebyrændringer i netbanken.”

    Banken KUNNE let informere pr. e-mail eller e-boks, men har bevidst valgt IKKE at forpligte sig hertil.

    Der er derfor ikke meget “ro i maven”, som banken ellers lover.

    Som bekendt kan hjemmesider ændres. Som du også kan se, er mit indlæg om Facit Bank skrevet 5. maj 2021. Denne dag var deres indlånsprodukt netop med 5 års opsigelse. Det kan du ser i ARKIV-versionen her:
    https://web.archive.org/web/20210207183351/https://www.facitbank.dk/

    I dag 12. juni 2021 er produktet i stedet med 3 års opsigelse.

    Længden af opsigelsen er i øvrigt ikke det eneste specielle (i stedet for en bindingsperiode).

    Det særlige er deres vilkår om at de kan ændre rente og gebyrer, UDEN at sende varsel pr. mail eller e-boks. Se punkt 11 om kommunikation her:
    https://www.facitbank.dk/om-banken/indlansbetingelser/

    Disse er (lige nu) formuleret således:

    “Du modtager som udgangspunkt alle udskrifter, meddelelser, aftaler og vilkår m.v. fra Facit Bank A/S elektronisk i din netbank. uanset om der i aftaler og vilkår m.v. anvendes udtryk som skriftligt, brev m.v. […] Facit Bank A/S giver f.eks. skriftlig besked til dig ved rente- og gebyrændringer i netbanken.”

    Lusket. Banken KUNNE let informere om dette pr. e-mail eller e-boks, men har valgt IKKE at forpligte sig hertil.

    Derfor er der ikke meget “ro i maven”, som de ellers lover.

    Lunar er vist mest beregnet til hurtige risikolystne teenagere og helt unge voksne, der sidder begravet i deres telefoner dagen lang.

    Lunar har ingen netbank, som virker i en browser på en computer.

    Lunar vil KUN have at du bruger en app.

    “Al kommunikation mellem dig og os sker i videst mulige omfang via app’en. Du er således indforstået med, at vi i videst mulige omfang kommunikerer elektronisk med dig, herunder via sms, e-mails eller gennem app’en såsom via notifikationer, push eller in-app beskeder."

    Lunar fremstår bedøvende ligeglad med voksne kunder, der foretrækker E-boks, eller f.eks. at kunne gemme dokumentation fra en traditionel netbank i PDF-format.

    Unge telefonfikserede kunder er nok også “nemmere".

    Forestil jer en klagesag: “Bankens system siger at der blev afsendt en notifikation til kundens app. At kunden ikke så denne, er bare ærgerligt. Kunden havde jo accepteret at vi kunne nøjes med notifikationer." – Det er ikke givet på forhånd at banken får medhold i en sådan sag – men det kan blive en bøvlet oplevelse undervejs.

    Ny teknologi er fint – men lige nu fremstår Lunar måske mere som et velpoleret kviklåns-foretagende, der ikke tør tiltrække seriøse kunder, som vil have mere end en app.

    Zaff

    Jeg har nu 2 gange forgæves forsøgt at svare. Måske afvises mine posts, fordi de indeholder links. Jeg prøver igen for 3. gang, denne gang uden normale links.

    Som bekendt kan hjemmesider ændres. Mit indlæg om Facit Bank var skrevet 5. maj 2021. Denne dag var deres indlånsprodukt netop med 5 års opsigelse. Det kan du ser i ARKIV-versionen her:

    web . archive . org / web / 20210207183351 / h t t p s : / / w w w . facitbank . dk /

    (Jeg har indsæt en masse mellemrum i linket, i håb om at få lov til at poste det. De skal fjernes, før linket virker.)

    I dag 12. juni 2021 er produktet i stedet med 3 års opsigelse.

    Længden af opsigelsen er i øvrigt ikke det eneste specielle (i stedet for en bindingsperiode).

    Det særlige er deres vilkår om at de kan ændre rente og gebyrer, UDEN at sende varsel pr. mail eller e-boks. Se punkt 11 om kommunikation her:

    w w w . facitbank . dk / om-banken / indlansbetingelser /

    (Igen med mellemrum i linket, som ikke skal være der)

    Disse vilkår er (lige nu) formuleret således:

    “Du modtager som udgangspunkt alle udskrifter, meddelelser, aftaler og vilkår m.v. fra Facit Bank A/S elektronisk i din netbank. uanset om der i aftaler og vilkår m.v. anvendes udtryk som skriftligt, brev m.v. […] Facit Bank A/S giver f.eks. skriftlig besked til dig ved rente- og gebyrændringer i netbanken.”

    Banken KUNNE let informere pr. e-mail eller e-boks, men har bevidst valgt IKKE at forpligte sig hertil.

    Der er derfor ikke meget “ro i maven”, som banken ellers lover.

    Facit Bank har ekstremt risikable vilkår:

    – IKKE 5 års binding, men 5 års OPSIGELSE. Binding og opsigelse er ikke det samme (med mindre du opsiger straks efter oprettelsen)

    – INGEN varsling pr. e-mail eller e-boks ved renteændringer. Facit Bank varsler helt bevidst KUN i netbank.

    – Renten er variabel. Renten kan dermed blive NEGATIV, og hvis du ikke opdager det inden 14 dage, så kan det blive meget dyrt.

    – Godtgørelse som kunden skal betale for førtidig udbetaling kan tilsyneladende også ændres ensidigt af banken.

     

    Ved renteændring kan man i NOGLE tilfælde opsige “gratis" inden 14 dage, MEN det kræver at man faktisk opdager ændringen, og Facit Bank sender IKKE varsel pr. e-mail eller e-boks – men nøjes derimod med at varsle i netbanken, som man derfor i princippet skal besøge mindst hver 14. dag.

    Dermed kan det virke misvisende når banken pt. reklamerer med at kontoen “giver ro i maven”.

    Disse luskede vilkår undrer måske ikke, når man ser at Facit Banks bagmand også er manden bag “Leasy”. Her er der nok også en del kunder, der ikke læser alt med småt…

    Santander

    in: Privatøkonomi #228362

    Det er let at give gengive generelle vendinger fra bankens PR-folk, men der mangler fortsat svar nedenstående konkrete 3 spørgsmål, afledt af bankens meget mærkelige udmelding:

    CITAT fra Santander: “Hvis SEB Bank går konkurs og de ikke har “clearet" pengene altså indsat dem på vores konti hos SEB , så er det din egen bank som dækker indskydergarantien. Hvis SEB Bank har clearet pengene og så er det Santander Bank som udbetaler op til 100.000 euro fra Banksikringfonden i Norge."

    1) Hvordan kan Santander udbetale noget fra den norske banksikringsfond? Fonden er vel ikke et tag-selv-bord? Det må vel være den norske banksikringsfond der selv udbetaler, hvis nogen?

    2) Hvordan kan den NORSKE banksikringsfond dække Santanders tab i en dansk filial af en SVENSK bank?

    3) Dækker den norske banksikringsfond virkelig noget, der i første omgang fremstår som en BANKS tab på en anden bank, og er beløbsgrænsen så virkelig tilstrækkelig for ALLE Santanders tab i SEB for alle kunder?

    Det er fint nok at Santanders kundeservice hævder en masse, men det hjælper ikke meget hvis ikke den norske banksikringsfond kan bekræfte hvorvidt der er aftalt et setup, der sikrer den danske kunde i den beskrevne situation.

    Så lad os høre de helt præcise svar på spørgsmål 1, spørgsmål 2 og spørgsmål 3 ovenfor.

    (Undskyld igen til Santander-fans, og andre med særlig dagsorden for at deltage her)

    RKI og HA-Finans

    in: Privatøkonomi #223444

    En lønkonto er gratis hvis man kan få et Visa/Dankort.
    Tilsyneladende er der ikke krav om løn-indgang på lønkontoen.

    Som jeg faktisk skrev er det IND-betaling til en tredje bank, der virker lidt skummelt hos Santander. Altså IND-betaling, IKKE ud-betaling.

    Gentager i øvrigt fra tidligere tråd:

    CITAT fra Santander: “Hvis SEB Bank går konkurs og de ikke har “clearet" pengene altså indsat dem på vores konti hos SEB , så er det din egen bank som dækker indskydergarantien. Hvis SEB Bank har clearet pengene og så er det Santander Bank som udbetaler op til 100.000 euro fra Banksikringfonden i Norge."

    1) Hvordan kan Santander udbetale noget fra den norske banksikringsfond? Fonden er vel ikke et tag-selv-bord? Det må vel være den norske banksikringsfond der selv udbetaler, hvis nogen?

    2) Hvordan kan den NORSKE banksikringsfond dække Santanders tab i en dansk filial af en SVENSK bank?

    3) Dækker den norske banksikringsfond virkelig noget, der i første omgang fremstår som en BANKS tab på en anden bank, og er beløbsgrænsen så virkelig tilstrækkelig for ALLE Santanders tab i SEB for alle kunder?

    Risikoen er sikkert lav (SEB er vel også for store til at “få lov" til at gå ned), men lad os nu få et 100% sikkert svar.

    Det er fint nok at Santanders kundeservice hævder en masse, men det hjælper ikke meget hvis ikke den norske banksikringsfond kan bekræfte hvorvidt der er aftalt et setup, der sikrer den danske kunde i den beskrevne situation.

    Andre er velkomne til at ignorere risikoen og være glade for Santander.

    https://www.banknorwegian.dk

    hvis nogle skulle være i tvivl

    Santander

    in: Privatøkonomi #215802

    Du kan stadig nå at spørge den NORSKE banksikringsfond 🙂

    Santander

    in: Privatøkonomi #213882

    Det tidligere svar fra Santander kan undre:

    CITAT fra Santander: “Hvis SEB Bank går konkurs og de ikke har “clearet" pengene altså indsat dem på vores konti hos SEB , så er det din egen bank som dækker indskydergarantien. Hvis SEB Bank har clearet pengene og så er det Santander Bank som udbetaler op til 100.000 euro fra Banksikringfonden i Norge."

    1) Hvordan kan Santander udbetale noget fra den norske banksikringsfond? Fonden er vel ikke et tag-selv-bord? Det må vel være den norske banksikringsfond der selv udbetaler, hvis nogen?

    2) Hvordan kan den NORSKE banksikringsfond dække Santanders tab i en dansk filial af en SVENSK bank?

    3) Dækker den norske banksikringsfond virkelig noget, der i første omgang fremstår som en BANKS tab på en anden bank, og er beløbsgrænsen så virkelig tilstrækkelig for ALLE Santanders tab i SEB for alle kunder?

    Risikoen er sikkert lav (SEB er vel også for store til at “få lov" til at gå ned), men lad os nu få et 100% sikkert svar.

    Det er fint nok at Santanders kundeservice hævder en masse, men det hjælper ikke meget hvis ikke den norske banksikringsfond kan bekræfte hvorvidt der er aftalt et setup, der sikrer den danske kunde i den beskrevne situation.

    Her noget om Skat “HentSelv":

    http://www.nykredit.tv/013830448461283/hentselv-skat-overfoer-dine-skatteoplysninger-digitalt-til-nykredit

    http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=2064428&vId=0

    “De informationer borgeren giver samtykke til, at SKAT kan videregive, er alene almindelige årsopgørelsesoplysninger og lønoplysninger. De videregivne oplysninger bliver registret i borgerens Skattemappe. Her vil borgeren til enhver tid kunne se, hvilke konkrete oplysninger SKAT med hans/hendes samtykke har videregivet til en konkret finansiel virksomhed."

    Fra Nykredits video af samtykket:
    – Seneste årsopgørelse
    – Seneste 3 måneders indkomstforhold
    Oplysninger overføres kun 1 gang.

    Virker umiddelbart fornuftigt.

    Der er dog intet oplyst om hvad der sikrer at Skats systemer ikke “kommer til" at give flere/for mange oplysninger end det nævnte. Når offentlige myndigheder bevidst eller ubevidst begår fejl/ulovligheder er det jo ofte “gratis" for myndigheden.

    Santander

    in: Privatøkonomi #213858

    Hvad svarede den NORSKE indskydergarantiordning omkring problemstillingen med at overføre til Santanders konto i SEB Banks danske filial?

    Santander

    in: Privatøkonomi #213614

    Måske var det en bedre ide (også) at spørge den NORSKE indskydergarantiordning, frem for at spørge Santander eller den danske indskydergaranti.

    http://www.bankenessikringsfond.no/no/Topp/Kontakt/

    Hvis Santander (eller bankens fans) er utilfredse med at disse spørgsmål kommer frem igen og igen, kunne Santander jo bare få sig et dansk registreringsnr. i den danske bankinfrastruktur, lige som flere andre danske filialer af udenlandske pengeinstitutter allerede har i Danmark.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 180 i alt)