Risiko for at grunden er forurenet

Hvis der er en nedgravet olietank på grunden, og den springer, kan du risikere, at grunden bliver forurenet. Hvis det sker, og jorden skal renses, kan det koste op til 1. million kroner, som du skal betale af egen lomme.

Det kræver lidt detektivarbejde at finde ud af, om der er en nedgravet olietank i baghaven. Du kan enten bede din ejendomsmægler eller advokat om hjælp, kontakte teknisk forvaltning eller se om der er nogle oplysninger på Den Offentlige Informationsserver, OIS.

 

Planer om kloakering

Mange kommuner har planer om at lede spildevand og regnvand væk gennem to forskellige rør inden 2024. Det hedder separatkloakering. Det er boligejeren, der betaler for alt arbejde på grunden – herunder udgravning og nye rør. Regningen kan løbe op i 100.000 kr. og selvom nogle kommuner giver noget af tilslutningsbidraget tilbage, er det stadig en ekstra udgift, som du skal undersøge om kommer, inden du køber boligen.

 

Få en byggesagkyndiges mening

Selvom der er lavet en tilstands- og elrapport, kan der gemme sig store uforudsete regninger, hvis du ikke er opmærksom på de ting, der ikke er med i rapporterne. Fx almindeligt slid eller udendørs elinstallationer. En byggesagkyndig kan hjælpe dig med at få et overblik over, hvor mange penge du skal sætte af til renovering.

Få nyheder der gør din
boligøkonomi nem at forstå

Du får besked om de vigtigste nyheder når:

Renten går op eller ned
Boligejere får nye lånemuligheder
Samfundsøkonomien ændrer sig

Ved at trykke tilmeld, giver du samtykke til at vi sender dig vores nyhedsbrev. Du kan til enhver tid trække dit samtykke (læs samtykkeerklæring) tilbage. Læs mere om vores forretningsbetingelser, privatlivspolitik og cookiepolitik.