Kundetilfredshed: Hvilken bank er bedst?

udgivet: 01. maj 2018
, sidst redigeret: 14. maj 2018
Kundetilfredshed: Hvilken bank er bedst?
Kampen om kunderne har måske aldrig været større blandt bankerne end nu, og selvom kundetilfredsheden generelt er stigende i de fleste banker, er der nogle, der gør det bedre end andre.

 

Mybanker foretager hvert år en bankundersøgelse, hvor vi beder bankkunder svare på spørgsmål om deres bank. I forhold til kundetilfredshed er der to gengangere i top 4: Arbejdernes Landsbank har i 2018 bevæget sig helt frem i tabellen og topper listen med størst andel af tilfredse kunder. Det er en fremgang på tre pladser i forhold til sidste år. Dermed overtager banken pladsen fra Nordjyske Bank, der er på 2. pladsen i år. Sparekassen Kronjylland springer op i top tre fra 11. pladsen i 2017.

 

I bunden overtager Nordea sidstepladsen fra Sydbank, der hopper to pladser op. Samtidig – og måske ikke overraskende – er det især kunderne i de banker med lavest kundetilfredshed, der overvejer at skifte bank.

 

Hvor tilfreds er du med din bank? Undersøg dine muligheder for bankskifte 

 

Kundetilfredshed: Her er bankerne med de mest tilfredse kunder

Bank

Placering 2018

Placering 2017

Arbejdernes Landsbank

1

4

Nordjyske Bank

2

1

Sparekassen Kronjylland

3

11

Alm. Brand Bank

4

5

Lån og Spar Bank

5

6

Handelsbanken

6

3

Sparekassen Vendsyssel

7

16

Sparekassen Sjælland - Fyn

8

9*

Jutlander Bank

9

N/A**

Nykredit

10

13

Jyske Bank

11

10

Spar Nord Bank

12

7

Danske Bank

13

14

Vestjysk Bank

14

2

Bank Nordik

15

8

Den Jyske Sparekasse

16

N/A**

Sydbank

17

17

Ringkjøbing Landbobank

18

15

Nordea

19

12

*Sparekassen Fyn indgik ikke i analysen i 2017

**Indgik ikke i analysen i 2017

 

Besvarelserne viser også, at banker med relativt få bankprodukter, såsom lønkonti og forbrugslån, gør det godt. Faktisk ligger kundetilfredsheden helt i top i Coop Bank og Basisbank, men disse to banker er ikke inkluderet i selve undersøgelsen, da de ikke tilbyder alle typer bankprodukter og derfor ikke er helt sammenlignelige.

 

Undersøgelsen viser også, at der er fremgang i kundetilfredsheden i de fleste banker, og at det kun er få af de 19 banker, der har en mindre andel tilfredse kunder end i 2017.

 

Grafikken viser andelen af bankkunder, der svarer ’Tilfreds’ eller ’Meget tilfreds’ til spørgsmålet om hvor tilfredse de er med deres bank. Kilde: mybanker.dk

 

”Bankundersøgelsen viser, at der sker meget ude i bankerne nu. Øget digitalisering og mere fokus på kunderne gør det endnu mere interessant at tjekke, om man har de bedste forhold i sin nuværende bank”, siger Ulrik Marschall, der er kommunikationschef i Mybanker.

 

Overvejer du at skifte bank? Prøv vores gratis og uforpligtende Skift bank tjeneste

 

Han forklarer, at der er et stigende antal danskere, der har fået øjnene op for at tjekke mulighederne hos en anden bank, blandt andet ved at benytte Skift bank tjenesten hos Mybanker. Bankerne kvitterer for interessen ved at afgive 20% flere tilbud i forhold til starten af 2017. Otte ud af 10 bankkunder, der modtager et tilbud via Mybankers Skift bank tjeneste ender med at spare penge ved at skifte bank.

Grafikken viser andelen af bankkunder, der svarer ’I høj grad’ eller ’I nogen grad’ til spørgsmålet om i hvilken grad de overvejer at skifte bank. Kilde: mybanker.dk

 

Om Mybankers bankundersøgelse 2018

Besvarelser til Mybanker bankundersøgelse blev indsamlet i perioden ultimo februar 2018 til primo april 2018. Analysen er baseret på 3052 besvarelser, som blev indsamlet gennem Mybankers sociale mediekanaler og abonnenter af Mybankers nyhedsbrev.

 

Ved analyse af individuelle bankers performance har vi ekskluderet alle banker med færre end 30 besvarelser, hvorfor kun 19 banker fremgår af analysen. I løbet af foråret vil Mybanker skrive en række artikler med resultaterne af undersøgelsen.

 

 

sidst redigeret: 14. maj 2018