Hvordan betaler vi for corona-krisen?

300 mia. kr. er et helt umuligt tal at forholde sig til, så derfor har vi sammenlignet Danmarks økonomi med et hus. Værdien af Danmarks samlede produktion – kaldet bruttonationalproduktet eller BNP – er ca. 2.350 mia. kr. Vi tænker derfor huset i vores eksempel har en værdi på 2.350.000 kr.

Status på hvordan Corona-krisen påvirker økonomien

Danmark har en lille gæld

Den offentlige sektors bruttogæld er ca. 33 % af BNP. Det svarer til ca. 770 mia. kr. For vores hus-eksempel svarer det til en belåning på 770.000 kr. Lån på 33 % af husets værdi er ikke specielt meget, og er billigt at finansiere. Det giver endda det lavest mulige bidrag hos realkreditinstitutterne.

Danmark låner også meget billigt. Vi har den bedst mulige kredit rating (AAA), og i EU er det kun Estland, Luxemburg, Bulgarien, Tjekkiet og Litauen, der har lavere gældsandel end os. Tyskland har fx 60 % gæld, Frankrig næsten 100 %, og Italien næsten 140 %.

Danskerne låner til en lav rente

Hvis staten låner de 300 mia. kr. til at betale for corona-krisen, vil Danmarks gæld vokse til 1.070. milliarder kr. eller – 46 % af BNP. For vores hus vil det svarer til at gælden vokser til 1.070.000 kr. – hvad der svarer til 46 % af husets værdi. Når gælden vokser, stiger bidraget til realkreditinstituttet lidt, men det er stadig nemt at få det finansieret – også afdragsfrit. Forudsætningen for at låne er, at dem der bor i huset, kan betale. Og indbyggere i ”huset Danmark” er gode skattebetalere, så det er ikke et problem.

Hvis man vil, er det således muligt at låne til huset til en lav rente, og uden at betale lånet tilbage. Hvis huset stiger lidt i værdi hvert år, vil gælden, som andel af husets værdi, falde støt og roligt. På samme måde kan Danmark vælge at betragte corona-krisen som en helt ekstraordinær situation, låne alle pengene til at betale for den, og derefter fortsætte som om intet var hændt. Man skal dog være opmærksom på, at det kan man ikke gøre igen om kort tid, da gælden jo så som udgangspunkt vil være større end den er i dag.

Corona-krisens betydning for boligejere

Sådan kan gælden afdrages

Hvis man vælger at afdrage corona-lånet, skal man se på indtægten hos dem der bor i huset. I 2019 var de samlede skatter og afgifter i Danmark 1.089 mia. kr., hvor ordinære skatter og arbejdsmarkedsbidrag udgjorde 548 mia. kr.

Hvis man skal afdrage 300 mia. kr. over 10 år, skal man afdrage 30 mia. kr. om året. Det svarer til, at ordinære skatter og arbejdsmarkedsbidrag skal stige fra 548 mia. kr. om året til 578 mia. kr. om året. Dermed skal skattebetalingen stige med ca. 5,5 %. Hvis du betaler 40 % af din indkomst i skat, skal skattesatsen stige med 2,2 procentpoint til 42,2 %. 0,4*0,055 = 42,2 %.

En anden måde at betale kan være at hæve momsen. Momsen, der i dag er på 25 %, gav i 2019 staten en indtægt på 222 mia. kr. Hvis man i stedet vil afdrage ved at øge momsen med de 30 mia. kr., skal momsen sættes op til 28,4 % de næste 10 år. (222+30)/(222/0,25) = 28,4 %.

Læs mere om renten efter corona.

Har du den bedste bank?

Gør som mange andre boligejere. Indhent tilbud fra banker og se om du kan opnå besparelser eller mere fordelagtige vilkår på dit bankengagement.

Få gratis tilbud her