Corona-krisens betydning for boligejere

Corona-krisens betydning for boligejere

Usikkerhed giver højere rente

Under en krise sker der normalt det, at investorer sælger deres aktier. Disse placeres i stedet i obligationer, som ses som en sikrere investering. Men Corona-krisen er så stor, og aktiemarkedet er faldet så meget, at investorerne nu prøver at sælge det, der kan sælges – nærmest uanset pris. Nogle investorer har brug for at minimere deres risiko for at miste alt for mange penge. Derfor ses det også at nogle sælger ud af deres obligationer. Det resulterer i, at der er mange obligationer i omløb. Men få der har lyst til at købe dem, og derfor falder prisen på obligationerne.

Samtidig er markedsrenten steget. Dette skyldes til dels at det er blevet mere usikkert, om dem der låner penge, kan betale lånet tilbage, og dels fordi der er udsigt til, at mange firmaer og stater får brug for at låne til at betale for Corona-krisen. Når usikkerheden stiger, kræver investorerne en højere rente for at løbe en risiko.

Læs mere om renten efter corona. 

Kursen på obligationer falder

Når markedsrenten stiger, betyder det, at investorerne vil have mere i rente for at binde deres penge. Den eneste mulighed for at kompensere investorerne er ved at prisen – også kaldet kursen – på obligationer falder.

Hvis en obligation giver en fast rente på fx 1 % – som var markedsrenten da obligationen blev udstedt – og markedsrenten stiger til fx 2 %, så vil investoren få mindre ud af sin investering i obligationen. Hvis investorerne havde investeret i andre steder, hvor renteudbyttede svarede til markedsrenten, ville de have fået mere ud af deres investering.

Når prisen på obligationer falder, vil nye investorer få en kursgevinst, som – sammen med renten – gør, at renten ender på 2 % – som i dette tilfælde er markedsrenten.

Det bliver dyrere for dig at låne

Når prisen på obligationer falder, betyder det, at du får en lavere kurs, når du tager et realkreditlån. I dette tilfælde er en lav kurs ikke godt for dig.

Lad os sige at du tager et realkreditlån på 1 million kroner til 0,5 % i rente. Hvis du låner 1 million, mens obligationerne er i kurs 95, betyder det, at du kun får 950.000 kr. ind på kontoen, selvom du låner 1 million. Du har altså brug for at låne 1.052.632kr. for at få 1 million ind på kontoen. Låner du derimod til kurs 90, betyder det, at du skal låne 1.111.111 for at få 1.000.000 ind på kontoen. Du skal naturligvis afdrage alle 1.111.111 kroner.

Det vi ser, der sker i øjeblikket er, at kursen på realkreditobligationer falder markant. Et realkreditlån på 0,5 % er blevet meget dyrere at optage, da kursen er faldet så meget, at du skal afdrage et meget højere beløb.

Det er i stedet blevet attraktivt at tage et 2 % realkreditlån, fordi det ligger tæt på kurs 100. Er tæt på 100, får du tæt på 1 million kroner ind på kontoen, når du låner 1 million. Du skal altså ikke afdrage så meget mere, end de penge du reelt har brug for at låne. Ulempen er så, at dine renteudgifter stiger.

Når du vil indfri dit realkreditlån

Når du som lånetager vil indfri dine obligationer – enten fordi du har solgt dit hus eller ønsker at omlægge – kan du enten købe de obligationer, du oprindeligt fik lån i, eller indfri dit lån til kurs 100.

Hvis renten er faldet, så kursen er over 100, kan du indfri til kurs 100, og hvis renten er steget, så kursen er under 100, kan du indfri ved at købe obligationerne. Hvis du fx har taget et 0,5 % lån til kurs 98 for to måneder siden, kan du i dag indfri det til kurs 89. Har ud således lånt 1.024.408 kr. for at få en million kroner udbetalt, kan lånet i dag indfries ved at købe obligationerne for 908.163 kr.

Indhent tilbud på boliglån

Gør som 300.000+ danskere. Indhent tilbud med Mybanker og find den bedste bank og rådgiver for dig

Indhent tilbud