Hvilken bank skal jeg vælge?

udgivet: 07. februar 2018
, sidst redigeret: 03. april 2018
Hvilken bank skal jeg vælge?
Cirka halvdelen af de adspurgte i Mybankers bankundersøgelse 2017 overvejer at skifte bank. Alligevel tøver mange med bankskiftet både på grund loyalitet over for den nuværende bank og fordi det kan være vanskeligt, hvilken bank man i stedet skal vælge.

Det kan være forskelligt fra person til person, hvad man lægger vægt på når man vælger bank. En klar tendens viser sig når vi spørger danskerne om hvad de synes om deres nuværende bank.

 

Samme tre årsager til overvejelse om bankskift

Mybanker tager hvert år temperaturen på danskernes forhold til deres bank, og de seneste år har tendensen været den samme: Cirka halvdelen af de adspurgte overvejer at skifte bank, og hovedårsagerne er de samme; høje priser, utilfredshed med kvaliteten af rådgivningen og uoverensstemmelse mellem kundens og bankens værdisæt.

 

 

Mere end 10% siger i undersøgelsen, at årsagen til deres overvejelser skyldes, at deres banks værdisæt ikke er foreneligt med deres eget værdisæt. Men bankens værdisæt vægtes dog ikke så højt når danskerne spørges til hvad de ønsker af en ny bank.

 

 

Her viser besvarelserne, at en god og overskuelig netbank er blandt de tre mest vigtige ting, der skal være på plads. Kun overgået af ønsket om at bankens produkter skal være konkurrencedygtige. God kemi med bankrådgiver er det tredje mest vigtige, som bankkunder kigger efter, når de vælger bank.

 

Danskerne tøver med bankskifte

”Danskerne ønsker at være kunde i en bank, der har konkurrencedygtige priser, en god netbank og en god kemi med deres rådgiver i banken. Men de tøver med at skifte bank fordi de ikke vil bruge tid og energi på det,” siger Morten Westergaard, der er direktør i Mybanker.

 

Han fortsætter:

”Mange af deltagerne i vores undersøgelse har haft samme bank i over 10 år. Det er rigtig godt hvis de er tilfredse, men hvis de ikke er tilfredse, bør det ikke være angsten for at bruge tid og energi på det, som skal afholde dem for at skifte bank. Det er efterhånden blevet meget let og de fleste processer klares digitalt”.

 

Let at skifte bank

Det er forskelligt hvor lang tid, det tager at skifte bank, men erfaringen hos Mybanker viser, at det i gennemsnit tager en måned, og det er begrænset hvor meget kunden selv skal engagere sig. Det meste klares af banken.

 

”På vores hjemmeside kan alle, der ønsker at få et tilbud fra en anden bank, lave et udbud. Vi sørger for at skaffe tilbuddene fra nogle banker i brugerens lokalområde. 8 ud af 10, der modtager et tilbud fra en anden bank, ender med at spare penge,” siger Morten Westergaard.

 

Hvilken bank skal jeg så vælge?

Vi startede artiklen med at sige, at det er forskelligt fra person til person, hvad man lægger vægt på når man vælger bank. Det er derfor vigtigt, at man tager sig tid til at afsøge markedet for at være sikker på, at man ender i en bank, der opfylder de krav og forventninger, man har til sin bank. Derfor er der ikke noget entydigt svar på, hvilken bank, man skal vælge.

 

Sammenlign bankernes priser og se, hvor meget du kan spare ved at skifte bank.

sidst redigeret: 03. april 2018