Årsopgørelsen kommer! Få styr på dine fradrag

årsopgørelsen 2021

Det er de færreste der allerede ved, hvad der står i deres årsopgørelse, og for de fleste giver årsopgørelsen derfor svar på om, de skal have penge tilbage i skat eller ikke.

Når den første begejstring eller forfærdelse har lagt sig, bør du tage dig tid til at overveje om, den modtagne årsopgørelse også er korrekt. Skattevæsenet er så venlige at automatisk udfylde en lang række felter med oplysninger, som de har fået fra din arbejdsgiver, banker, realkreditinstitutter m.m., men de ved ikke med sikkerhed alt, der bør/skal indgå i beregningen af din skat.

Lever du et ”stille liv”, som lønmodtager alene i en lejet lejlighed, du cykler 5 km. på job og ellers gør al ting selv, kan du være ganske sikker på at den udsendte og fortrykte årsopgørelse er korrekt.

Men er dit liv bare en smule mere kompliceret, er der en del indtægter og fradrag som Skat ikke får automatisk, og som du derfor selv bør tjekke og indtaste.

 

Indtægter du selv skal indtaste hos Skat.

Der er en række indtægter, som du selv skal indberette. Det handler bl.a. om følgende indtægter:

  • Når du udlejer et værelse eller en bolig, du selv bor i, skal du betale skat og evt. moms af indkomsten.
  • Hvis du ved samkørsel tjener mere end omkostningerne ved kørslen, er indtægten skattepligtig.
  • Hvis du lejlighedsvis kører fragt- og budkørsel for andre, fx via TagDetMed, skal du betale skat og evt. moms af indtægten.
  • Hvis du udfører opgaver for andre og modtager betaling for det, skal du betale skat og evt. moms af indtægten. Det omfatter fx HappyHelper og Jobbi.
  • Hvis du sælger ting, som du har købt med henblik på videresalg, eller du udlejer dine private ting, skal du betale skat af fortjenesten.
  • Kursgevinst på kontantlån, hvis du indfrier lånet uden, at det er i forbindelse med et køb eller salg af en ejendom.

 

Fradrag du selv skal indtaste hos Skat

Der er også en række fradrag, som du selv skal indberette. Det handler bl.a. om følgende fradrag:

  • Fradrag for donationer, gaver og bidrag til velgørende organisationer og foreninger.
  • Fradrag for børnebidrag betalt til dine børn under 18 år, der ikke bor hos dig.
  • Fradrag for stiftelsesprovision betalt på lån med en løbetid på mindre end 2 år.
  • Fradrag for garantiprovision i forbindelse med køb af bolig, optagelse og omlægning af realkreditlån.
  • Fradrag for ægtefællebidrag du betaler udenom Udbetaling Danmark.
  • Befordrings/kørselsfradrag. Skat kommer ofte med et forslag, men de ved f.eks. ikke om du kører en anden vej, og/eller hvor meget du arbejder hjemme.
  • Rejsefradrag hvis du er væk fra dit hjem i over 24 timer på grund af dit arbejde med mindre, at din arbejdsplads dækker dine udgifter.
  • Fradrag for små fornødenheder såsom vand, kaffe eller snacks på rejser, også selvom dit arbejde dækker udgifterne for kost og logi.
  • Håndværkerfradrag for reparationer m.m. på dit hjem.
  • Servicefradrag for ydelser som rengøring og børnepasning.
  • Fradrag for betalingsbro. Krydser du en betalingsbro på vej til arbejde, kan du trække en del af udgiften til broen fra for hver tur over broen.

Derudover kan der være situationer, hvor du kommer til at betale mere skat end, du egentlig skal. Har du f.eks. købt en ny bolig, før du har solgt den gamle, kan du komme til at betale ejendomsværdiskat af begge boliger, men du skal kun betale for den, du faktisk bor i.

Endelig er det en god ide at tjekke, at det du tror der er og/eller burde være indberettet også er blevet det, og er blevet det korrekt. Det gælder f.eks. gevinst og tab på køb og salg af aktier, renter på pantebreve m.m.

 

Få til hjælp til din årsopgørelse

Som du kan se fra den lange liste, kan det være svært at holde styr på alle indtægter og fradrag, som ikke automatisk bliver indhentet af skat.

I ”gamle dage” betød årsopgørelse og Skat bunker af papirer, udskrifter og opgørelser, men nu om dage indberettes og registreres alt elektronisk. Denne tekniske udvikling har også gjort det muligt for en række firmaer, som f.eks. Taxhelper at tilbyde hjælp til skatten.

Disse firmaer har skabt en digital platform, hvor de dels via elektronisk kontakt med Skat, og dels via en række simple spørgsmål hjælper dig med at finde frem til de indtægter og fradrag, du mangler i din årsopgørelse.

Har du den bedste bank?

Gør som mange andre boligejere. Indhent tilbud fra banker og se om du kan opnå besparelser eller mere fordelagtige vilkår på dit bankengagement.

Få gratis tilbud her