Feriehacks: Det skal du huske, når du rejser i Danmark og udlandet

Når du lejer bil

Hvis du ikke kører rundt i en stor bil til hverdag, kan det blive nødvendigt at leje en, der kan trække campingvognen. Eller hvor der er plads til hele familien plus bagage. Når du lejer bil, kan du undgå at betale for dobbeltforsikring, hvis du tjekker din rejseforsikring hjemmefra. I nogle tilfælde er selvrisikoen på billeje dækket af rejseforsikringen. Derfor slipper du for at betale for den tillægsforsikring, som biludlejeren måske tilbyder dig at købe med.

 

Rejseforsikringen dækker også i Danmark

Er du på ferie med mindst tre overnatninger, og bliver du syg og skal til lægen eller på hospitalet, så dækker din rejseforsikring, så du bliver kompenseret for tabte feriedage. Hvis det er 14 dages ferie, der bliver ødelagt på grund af en sprængt blindtarm, er det pludselig mange penge, som du kan holde en ny ferie for.

 

Book ferien med et Mastercard

Husk, at bruge et Mastercard eller et andet debitkort, når du booker ferie i Danmark. Hvis du blot bruger et almindeligt Visa/Dankort, er dit køb ikke dækket, hvis der går noget galt. Grunden er, at når du køber eller bestiller noget fra en dansk webshop, så betaler du automatisk med dankort. Også selvom det er et Visa/Dankort. Og dankortet er ikke dækket af de samme garantier som Visa-kortet. Det samme gælder, når du shopper på nettet.

 

Betal i lokal valuta

Flere og flere butikker giver dig mulighed for at vælge mellem at betale i den lokale valuta eller danske kroner. Ifølge en undersøgelse, som YouGov har lavet for Nordea i 2018, betaler 12 % af danskerne i danske kroner, når de svinger betalingskortet i udlandet.

Selvom det kan være fristende at betale i danske kroner, er det dyrere end at betale i den lokale valuta.

Find det bedste kreditkort

Sammenlign renter, vilkår m.m. og find det bedste kreditkort til dine behov.

Sammenlign kreditkort her