Investeringsstrategi

Den bedste aktieinvesteringsstrategi

Skal du vælge en aktiv strategi for at prøve at slå markedsafkastet eller indeksstrategien, hvor du får markedsafkastet?

Skrevet af Redaktionen

Du kan i medierne læse mange forskellige bud på, hvilken investeringsstrategi, der giver dig det højeste afkast. Altså, hvis aktiemarkedet giver 10 procent i afkast et år, skal du så med en indeksstrategi forsøge at få de 10 procent eller følge en dyr, aktiv strategi, hvor du måske får mere – eller mindre?

 

Meget få aktive investeringsforeninger er pengene værd

Hvis man ser på investeringsforeninger og fonde, der investerer aktivt i aktiemarkedet, kan man se, at det er en begrænset mængde af dem, der formår at slå markedet. Der er samtidig en relativ lille sammenhæng mellem hvilke foreninger og fonde, der slog markedet et givent år, og som slog markedet året efter. Endelig er det værd at huske, at en stor del af de fonde, der gennem flere år ikke har formået at slå markedet, er lukkede og derfor ikke fremgår af dagens tilbud om aktive fond og foreninger.

 

Dårligt præsterende investeringsforeninger bliver glemt i historikken

Men en del af de foreninger du kan investere i i dag, vil om et par år være lukket, fordi de ikke kunne slå markedet. Denne ”survivor bias” betyder at de sidste års performance for aktive fonde og foreninger, ser mere positiv ud i dag, end den vil se ud hvis man inkluderer de fonde, der er lukket ”på vejen” til i dag.

 

Svaret på din praktiske udfordring

Historien viser at hvis man med statistisk sikkerhed skal påvise hvilke fonde og foreninger der konsekvent klarer sig bedre end markedet (og hvor det ikke i teorien blot kunne være fordi de er heldige), skal man have data for 20-30 års afkast. Udfordringen er, at få fonde er så gamle, og hvis de er, så har de måske skiftet personale i mellemtiden, og så ryger validiteten i statistikken på afkast.

 

Spar tid og undgå gambling med indeksstrategi

Set ud fra sandsynligheden, er du altså bedst tjent med at vælge indeksstrategien. Du kan nemlig ikke kigge på de historiske præstationer og spotte talentet og adskille det fra heldet, uheldet eller udueligheden. Her ser vi det fra din side. Ikke fra investeringsforeningernes eller porteføljeforvalternes side. Vi antager, at du ikke har tid og lyst til at tale med dem alle, for at vurdere deres talenter. Hvis du skal prøve at vurdere en aktiv forening, der ikke har samme manager i 20-30 år, bør du se på om de har haft et godt afkast de seneste 2-5 år, og om de har en investeringsmodel, der er klart defineret, og som kan gentages år efter år.

 

Hvad skyldes fremgangen?

Har de, der forvalter fonden, selv investeret penge i fonden? Endelig kan du se om nogle af de tidligere afkast kommer fra enkelte ”guld investeringer”, i en eller flere aktier, der tilfældigvis steg rigtig meget mens fonden ejede dem. Det kunne som eksempel have været Samsung, der flere gange de seneste 20 år er steget mere end 100% på kort tid.

Dermed ikke sagt, at det er let at finde den rigtige indeksforening. Der er flere forhold at være opmærksom på. Eksempelvis:

  • om foreningen investerer bredt nok,
  • omkostningerne,
  • om lån er tilladt,
  • skat,
  • om den bruger finansielle kontrakter, der giver dig risiko, eller
  • om den investerer direkte i aktier og obligationer.

 

Forskellige dagsordner

Det kan være svært at vælge, hvem man skal lytte til. Journalister, fondsudbydere, banker, pensionsselskaber, uvildige rådgivere – vi har alle vores forskellige incitamenter til at beskytte vores indkomst. Lyt til argumenterne. Undersøg omkostningerne. Se praktisk på det.

 

Får du nok ud af din opsparing?

Kom i gang med at investere og tag kontrollen over dine penge

Se investeringsmuligheder

Om forfatteren Redaktionen

Vælg den rigtige investeringsstrategi

Læs artiklen
Vælg den rigtige investeringsstrategi
Får du nok ud af din opsparing 7. januar 2020 Investering i aktier Investeringsforeninger 16. december 2019 Investeringsforeninger – er det en god investering? Energiforbedringer kan give billigere lån klimalån 1. oktober 2019 Energiforbedringer kan give billigere lån