Dyre dagligvarer presser økonomien, trods lav inflation

Det er nok ikke gået mange danskeres næse forbi, at fødevarepriserne er steget en del på det seneste.

På et år er føde- og drikkevarer i gennemsnit steget med 6 pct., men mange varer er steget meget mere. Kaffe og kakao er fx steget med knap 30 pct., mens oksekød er steget med mere end 20 pct.

Derfor er det også naturligt, at vi forbrugere vurderer inflationen til at være relativt høj. Undersøgelser af forbrugernes oplevelse af inflationen tyder på, at den oplevede inflation næsten er på højde med under inflationskrisen i 2022/2023.

Men faktisk er den samlede inflation meget lavere – nemlig på 2 pct. Når den af mange opleves højere, skyldes det, at prisstigninger i supermarkedet er meget mere synlige for forbrugerne end hvis andre varer eller tjenester falder i pris, eller kun stiger meget lidt.

Fx er det jo ikke så ofte, at man køber ny bil, og derfor lægger man måske heller ikke mærke til, at prisen på ”køb af køretøjer” ifølge Danmarks Statistik er faldet med 1,6 pct. siden sidste år.

Men en bil er trods alt en smule dyrere end den normale tur i Netto, og derfor betyder det faktisk ret meget for de familier, der køber en ny bil.

Omvendt betyder høj fødevareinflation meget for mange familier – særligt lavindkomstfamilier, hvor fødevarer typisk fylder en del mere i budgettet end andre udgifter, som fx en bil. Derfor kan prisstigningerne være en stor udfordring for mange – ikke kun lavindkomstindkomstfamilier.

 

Ikke et dansk fænomen

De stigende fødevarepriser er dog ikke et dansk fænomen. I Holland er oksekød fx blevet 30 pct. dyrere det seneste år, mens kaffen i Finland er steget med hele 44 pct.!

Det skyldes, at mange råstoffer og fødevarer handles på et globalt marked, hvor priserne i høj grad følger udbud og efterspørgsel.

Stiger efterspørgslen, eller faldet udbuddet, så presser det priserne i vejret. Det vil også påvirke varer, der kun produceres lokalt, for stiger priserne på den ”globale” varer, så vil flere købe den billigere, lokale vare. Og det vil så få prisen på den lokale vare til at stige, ligesom den globale vare.

Ofte vil stigende priser få produktionen af varen til at stige, og det gælder også for fødevarer. Derfor er der en chance for, at fødevarepriserne kommer til at falde igen den kommende tid. Man har jo i hvert fald lov at håbe.

Hvis man kigger på grafen ovenfor, kan du se forskellen mellem den officielle inflation, fødevareinflationen og forbrugernes oplevelse.

Selvom den samlede inflation kun ligger omkring 2 %, er fødevarepriserne steget langt mere – i gennemsnit ca. 6 %. Det betyder, at danskerne oplever inflationen som højere, fordi prisstigninger i supermarkedet er synlige i hverdagen, mens fald i f.eks. bilpriser fylder mindre. For nogle fylder fødevarer meget i den samlede økonomi, og så er “deres inflation” jo højere end gennemsnittet.