De privatøkonomiske konsekvenser af krigen i Iran

Inflation

Den kraftige stigning i oliepriserne har medført en stigning i benzinpriserne fra ca. 14,5 kr. pr. liter før krigen til over 17 kr., da de var højest. Selvom det er en meget mærkbar stigning, svarer det til ca. 115 kr. om måneden for bilister, der kører 10.000 km om året i en bil, der kører 18 km på literen. Så prisstigningen rammer primært dem, der kører rigtigt meget, fx pendlere der kører langt til og fra arbejde hver dag. For mange andre vil det være en overskuelig prisstigning, om end det sagtens kan mærkes i budgettet.

Men energiprisernes himmelflugt påvirker naturligvis andre priser end bare benzinen. Vi har for eksempel også set mærkbare prisstigninger på fx flyrejser, da flybrændstof er ved at blive en mangelvare, og flere flyselskaber aflyser de mindre profitable ruter.

Andre varer vil også blive ramt. Fx er prisen på kunstgødning steget, hvilket vil fordyre fødevareproduktionen i mange lande. Desuden stiger prisen på fragt af varer, hvilket kan få varernes pris til at stige. Dog er fragten ofte en meget lille del af prisen på langt de fleste varer, så effekterne vil være begrænsede i hvert fald i første omgang.

Den samlede inflation i Danmark var i marts på 1,2 pct., dvs. priserne på forbrug af varer og tjenester er i gennemsnit 1,2 pct. højere i marts i år ift. marts sidste år. Det er en større prisstigning end i februar, hovedsageligt pga. øgede priser på transport, men fortsat en ganske lav inflation.

Trækker krisen ud og eskalerer den frem for at deeskalere, vil det betyde højere inflation fremover. Vi vil dog sandsynligvis undgå samme høje inflation som i 2022-2023. Dengang skyldtes det nemlig en kombination af eftervirkninger af coronakrisen og Ruslands invasion af Ukraine. Men coronaeffekterne har vi ikke denne gang, og derfor vil inflationen næppe komme op i nærheden af det, som vi så dengang.

Renter og boligpriser

For boligejere og -købere har krisen også betydet højere renter på realkreditlånene. Det skyldes bl.a. en risiko for, at den øgede inflation vil få centralbankerne til at sætte renterne op for at modgå den stigende inflation. Derfor stiger markedsrenterne på realkreditlånene.

For boligkøbere betyder det, at finansieringen bliver dyrere, og at de kreditvurderes efter en højere rente end før krigen. I stedet for et 3,5% fastforrentet lån, er det nu et 4% fastforrentet lån. For boligejere betyder det øgede udgifter, hvis man har variabelt forrentede lån, der snart skal have ny rente.

Hvis krisen trækker ud, kan det også betyde lavere boligpriser og lavere boligprisstigninger. Indtil videre er der ikke tegn på, at boligmarkedet har reageret, og hvis det for alvor skal påvirkes, skal krisen fortsætte i en længere periode, og den skal påvirke danskernes økonomiske og jobmæssige situation mere, end den har gjort hidtil. Det kunne for eksempel være i form af stigende ledighed eller forværret tro på den økonomiske fremtid.

Omvendt kan de stigende renter også give højere indlånsrenter. Det vil dog nok mest være renterne på opsparingskonti, der kan stige en smule, mens renten på løn- og budgetkontoen nok ikke stiger lige foreløbig. Det kræver i hvert fald, at Nationalbanken begynder at hæve renten og nok mere end bare en gang.

Dansk økonomi

Dansk økonomi som helhed er stærk, relativt energieffektiv, og får en stor del af energien fra vedvarende energi. Derfor er vi godt stillet i denne krise, selvom den enkelte familie kan mærke det ved tankstationen. Der skal desuden en del til at slå dansk økonomi ud af kurs, så krisen skal være langvarig og omfattende, hvis det for alvor skal få store konsekvenser.

Men en vedvarende energikrise vil påvirke hele verdensøkonomien, og så går dansk erhvervsliv og forbrugerne ikke fri. Lavere global vækst kan sætte sig i lavere beskæftigelse og/eller lavere lønstigninger i Danmark, hvis krisen trækker ud, fordi det rammer vores eksportmarkeder.

Det påvirker også vores investerede opsparinger og pensionsopsparinger, men kortvarige udsving er ikke det samme som, at man taber penge over tid. Mange aktiemarkeder har allerede indhentet hele eller det meste af tabet siden krigens begyndelse, så danskerne skal passe på med at gå i panik og huske at tænke langsigtet på investeringerne.

Udsigterne

Hvor store effekterne bliver på global og dansk økonomi, afhænger rigtig meget af, hvor længe krigen varer ved. En hurtig løsning vil afbøde de værste konsekvenser, men der er sket store ødelæggelser på energiinfrastrukturen flere steder i Mellemøsten, og den store trafikprop i Hormuzstrædet tager tid at få løst, så olie- og benzinpriserne kommer ikke til at falde tilbage med det samme. Inflationsfrygten bør dog mindskes, og det kan få renterne til at falde tilbage igen. Omvendt vil en langstrakt krig betyde høje priser længe, og så bliver følgeeffekterne også større.

Hvad kan du gøre

Usikkerheden i verden gør også mange danskere usikre på den økonomiske situation – hvilket er forståeligt. Men heldigvis kan vi selv gøre noget for at afbøde konsekvenserne og give os selv mere økonomisk tryghed i hverdagen.

• Du kan reducere brændstofforbruget ved at nedsætte hastigheden og særligt på motorvejen. Ifølge FDM sparer man 20 pct. brændstof ved at sænke hastigheden på motorvejen fra 130 til 110, og hvilket er mere end 3 kr. pr. liter.
• Er du boligejer eller -køber, kan du vælge fastforrentede lån frem for variabelt forrentede lån. Her og nu er det en dyrere løsning, da renterne er højere på de fastforrentede lån, men du sikrer dig mod yderligere rentestigninger, da renten ikke ændrer sig i lånets løbetid, medmindre du selv aktivt vælger at omlægge lånet senere hen.
• Og du kan generelt gøre din økonomi mere robust ved at have en økonomisk buffer til uforudsete udgifter og lægge penge til side hver måned. Det er naturligvis ikke alle, der har luft i økonomien til at spare meget op, men ofte kan et grundigt tjek af din økonomi synliggøre steder at spare. Det kan fx være abonnementer, du ikke bruger, take-away mad lidt for ofte, eller andre vaner, der måske lever et skjult liv i den daglige økonomi