Renovering i 2026: Hvordan kan du få mere værdi for dine penge

Renovering som investering

Mange boligejere håber på en økonomisk gevinst, når de renoverer, eller vil som minimum undgå at tabe penge på projektet. Det økonomiske resultat afhænger i høj grad af, hvilke projekter man vælger. Spørg dig selv: Hvad renoverer jeg, og hvor gammelt er det, jeg udskifter?

Man tjener typisk ikke penge på at udskifte et nyere køkken. Køkkenets værdi indgik sandsynligvis allerede i boligens købspris, og ved at udskifte det, betaler du reelt for to køkkener. Selvom mange ønsker at sætte et personligt præg på bad og køkken, giver disse projekter sjældent en væsentlig værdistigning på boligen, medmindre de eksisterende elementer er decideret nedslidte. Det skyldes ikke mindst de stigende priser på både materialer og håndværkere.

 

Her er der penge at hente

Har du f.eks. et ældre oliefyr, kan en luft-til-vand varmepumpe optimere boligens energiforbrug og reducere varmeregningen. I år er der også hjælp at hente: Selvom den statslige varmepumpepulje netop er lukket for i år grundet stor efterspørgsel, er der stadig mulighed for at søge tilskud og fradrag til renovering af energikilde. Skrotningsordningen for oliefyr giver dig 25.000 kr. som et tilskud til førstegangsydelsen på din varmepumpe, hvis du bestiller en varmepumpe på abonnement via ordningen. Du slipper hermed for en stor udbetaling og installation.

Oversigt over tilskud og fradrag i 2026:

  • Varmepumpepuljen: 116,9 millioner kroner er afsat, hvilket dækker over 4.300 husstande. Gælder for helårsboliger uden adgang til fjernvarme, der opvarmes med olie, gas, elvarme eller biokedel (Lukket for i år)
  • Skrotpræmieordningen: Skrotningsordningen tildeles som varmepumper på abonnement, hvor energitjenesteleverandøren påtager sig ejerskab af varmepumpen og ansvaret for installation, drift og vedligehold af varmepumpen.
  • Energirenoveringspuljen: 51,5 millioner kroner til isolering, vinduer og ventilationsanlæg.
  • Grønt håndværkerfradrag: I perioden 2025-2027 kan du trække arbejdsløn op til 9.000 kr. fra pr. person i husstanden (18.000 kr. for et par) til udvalgte grønne forbedringer.

Vær opmærksom på, at flere af de statslige støtteordninger er først-til-mølle princip, og kan derfor udløbe på tidspunkt.

 

Finansiering: Gå efter de grønne lån

En vigtig overvejelse angående renovering og investering i sin ejendom er den finansielle del. Mange finansierer renovering ved at tage et lån i banken, og i den del af regnskabet kan der være mange penge at spare med en god beslutning. Flere banker har lån dedikeret til energiforbedringer med en fordelagtig rente sammenlignet med bankernes andre produkter. Sammenligner man på tværs af flere banker, er renten omtrent 2,8%. Boliglånsrenten på tværs af banker er i gennemsnit 3,8%, og den kan være væsentlig højere end det i nogle banker. Husk derfor at sammenligne finansiering mellem banker, da der kan være stor forskel på, hvad bankerne kan tilbyde dig.

 

Har du den bedste bank til dine behov?

Gør som mange andre danskere. Indhent tilbud fra banker og se om du kan opnå besparelser eller mere fordelagtige vilkår på dit bankengagement.

Skift bank i dag