Rentenyheder

Sidst redigéret: 05. maj 2014
Rentenyheder
Centralbankchefer gør sig normalt umage for ikke at komme med for direkte meldinger om fremtidige tiltag og ændringer samt eventuelle betingelser herfor. Problemet for dem er at beslutninger om f.eks. renteændringer, normalt er summen af så mange input, at det er overordentligt vanskeligt at komme med et "road map" baseret på få indikatorer. Den forhenværende chef i den amerikanske central bank (Federal Reserve eller FED) Alan Greenspan er således citeret for, ved en høring i kongressen, at sige til en senator at "If you understood what I said, I must have misspoken".
Det vakte derfor opsigt, da den nuværende chef for FED, Janet Yellen, på en pressekonference fornyligt sagde at "first rate hike may be six months from end of bond buys". Da FED for tiden reducerer de månedlige obligationskøb med USD 10 milliarder om måneden, betyder det, at man kan regne sig frem til, at en renteforhøjelse vil komme i maj måned 2015. Det er tidligere end markedet havde priset ind på daværende tidspunkt.
 
Den slags får straks markedet til at spekulere på, om FED ved noget om økonomien, som andre ikke ved, om de har en skjult agenda etc. Under alle omstændigheder er de fleste økonomer af den opfattelse, at det går bedre og hurtigere frem i USA end det gør i Europa. Dette ses også tydeligt af, at rentekurven i USA er væsentlig stejlere end i Europa. I USA er et-års swap renter 0,26 %, mens 10-årige swap-renter er 2,82 %. I Euro er de tilsvarende satser 0,42 % og 1,76 %. Forskellen mellem lange og korte renter er således væsentligt højere i USA end i Europa.
 
Den største "fjende" for lange renter er traditionelt inflation, der udhuler værdien af afkastet. Højere lange renter indikerer derfor, alt andet lige, en forventning om at inflationen, og dermed korte renter, vil stige hurtigere i USA end i Europa. Som beskrevet i et tidligere nyhedsbrev er det store spørgsmål, hvorvidt det er muligt - gennem længere tid - at have en stor forskel mellem renten i USA og Europa og i givet fald, hvilken betydning det vil have for f.eks. kursen på EUR mod USD.
 
I seneste nyhedsbrev skrev vi, at den generelle forventning er, at de lange renter kommer til at stige i tiden frem og at det eneste argument mod stigende lange renter er, at alle netop tror på stigninger. Siden da er de lange renter også kørt nærmest sidelæns. Renten på 10 årige tyske statsobligationer, der i midten af marts lå på 1,64%, udgør nu 1,54%.
 
Korte renter er stadig meget lave, og der er i Europa stadig ikke tydelige tegn på, at udviklingen kræver en rentestigning fra ECB. Tværtimod spekuleres der stadig i, om ECB vil begynde at opkøbe obligationer i markedet på samme måde, som FED har gjort det. Udfordringen i Europa er stadig at få "billig'" kredit kanaliseret ud til små og mellemstore virksomheder. Altså virksomheder der ikke selv kan udstede obligationer og dermed selv drage nytte af de lave renter og kreditspread i markederne.
 
Danmarks Nationalbank hævede torsdag den 24. april indskudsbevisrenten med 0,15% point fra minus 0,10% til plus 0,05%. Renten i Danmark har i gennem længere tid været lavere end i Tyskland, og forhøjelsen kommer i kølvandet på en "svækkelse" af den danske krone der siden juni 2012 er kørt fra en kurs overfor Euro på 7,431 til 7,466. Det er ikke nogen overraskelse at renten en dag igen skulle over 0%. Mere interessant er det, at Nationalbanken samtidig reducerer det beløb bankerne kan have på konto i Nationalbanken fra 67,4 mia. kr. til 38,5 mia. kr. Dette vil betyde øget likviditet i markedet for korte renter. Pengene skal jo være et sted, og når de ikke kan være i Nationalbanken, må de "handles" rundt mellem andre banker. Dette er positivt for markedet for korte variabelt forrentede obligationer, noget der igen er positivt for boligejere der finansierer sig med lån, hvor renten tilpasses f.eks. hver 6. måned.
 
Der har i de seneste dage i pressen været en del kritik af, at banker og kreditforeninger gennem nogen tid har rådet folk til at låse deres rente fast på historisk lave niveauer, hvilket har kostet mange penge for dem, der har gjort det. Der er nok ikke nogen tvivl om, at den lange rente er historisk lav og før eller siden vil stige. Udfordringen er, at renteforskellen mellem et F1 lån og et 30-årig fastforrentet lån er på over 3 %-point. Det koster således over 30.000 kr. om året pr. million i "negative carry". Renten skal derfor stige en del hvert år førend en eventuel gældsreduktion fra faldende kurser på de 30 årige obligationer, kan kompensere for den merrente man betaler for de fastforrentede lån. Timing er derfor helt afgørende, og selvom man ikke får låst renten for de næste 30 år på "all time low", kan den besparelse, man opnår ved at have ventet, nemt vise sig at være større end merprisen ved ikke at ramme bunden på renten.
 
Nedenfor er en tabel med de seneste forventninger til renten i Danmark og Tyskland.
Sidst redigéret: 05. maj 2014
0 kommentarer
Del dine erfaringer eller spørg Mybankers tusinder af brugere til råds her. Kommentarerne er til brug for Mybankers brugere og besvares ikke af Mybanker eller artiklens forfatter.
Har du læst Mybanker.dk's generelle debatregler?