Loven om en pristalsreguleret alderdomsopsparing trådte i kraft 1. april 1957, og adgang til at oprette indekskontrakter blev ophævet med virkning fra 25. november 1971. Se link til lovforslag om ophør af tegning af indekskontrakter.
Da lovforslaget om ophør af ordningen blev behandlet, beregnede økonomi- og budgetministeriet at betaling af indekstillæg ville andrage 20 milliarder kr. opgjort pr. 1. januar 1972. Der blev ikke medregnet betaling af indekstillæg til forlængelser af udbetalingsperioder i opgørelsen, og jeg har undret mig over, at der udbetales indekstillæg i forlængelserne.
Konsekvensen af høje og lave forrentninger af indekskonti
I 2009 bragte Jyllands-Posten en artikel fra Lunde-Kvong Andelskasse (som siden er fusioneret med Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn), hvor der blandt andet stod at:
- jo flere år der er penge på kontoen, jo flere år får man indekstillæg fra staten
- nogle i 2009 fik afkortet udbetalingsperioderne til 7-8 år, og andre fik ydelser i både 20 og 30 år.
- en 95-årig kvinde lige havde fået den sidste udbetaling efter en udbetalingsperiode på 28 år.
- nogle havde godt 100.000 kr. på indekskontoen og andre havde over 250.000 kr.
Det er 15 år siden at Jyllands-Posten bragte artiklen, og siden har forrentning af indekskonti været jævnt faldende. I 2021 forrentede Nordea indekskonti med 0,05 %. Og i aftalen står der at indekskonti i udbetalingsperioden skal forrentes med grundrenten.
Analyse af udbetaling af indekstillæg i den pristalsregulerede alderdomsopsparing
Jeg har lavet en analyse der afdækker, hvor høje indekstillæg der bliver udbetalt i forlængede udbetalingsperioder.
Det står i reglerne at den forrentning, der overstiger grundrenten i den aftalte udbetalingsperiode, skal anvendes til forlængelse af udbetalingsperioden. Der står også, at der skal udbetales indekstillæg, hvis prisudviklingen nødvendiggør det, men der står intet om, at der skal udbetales indekstillæg i forlængelser.
Jeg mener at staten havde opfyldt aftalerne, hvis de kun havde udbetalt indekstillæg i de aftalte udbetalingsperioder.
Hvis en person har en høj opsparing, bliver udbetalingsperioden yderligere forlænget, når der udbetales indekstillæg i forlængelsen. Omvendt bliver personer med små opsparinger snydt for indekstillæg, når egenudbetalingerne skal forhøjes til minimumsbeløbet, og de aftalte udbetalingsperioder derfor bliver afkortet.
Se bankernes gennemsnitlige almindelige indlånsrenter fra ordningens start i 1957 til 2018. Rentesatserne fremgår af en statistik over bankernes gennemsnitlige ind- og udlånsrenter fra 1818-2018, som Danmarks Nationalbank har udgivet. Se link. Efter statistikken at dømme, har alle i ordningen fået forrentet deres indekskonto højere end grundrenten indtil omkring 1993, så dengang har der været overskud på alle indekskonti.
Den lave forrentning gennem de sidste mange år, har medført at opsparingerne efterhånden blev så små, at forrentningsreglerne ikke kunne overholdes. Jeg ved ikke hvornår, de første pengeinstitutter begyndte at forrente indekskonti lavere end grundrenten på 4 ¼ %, men staten greb ikke ind. Til gengæld påbød finansministeren i 2011, at egenudbetalingerne skulle forhøjes, hvis de var mindre end minimumsbeløbet. Udbetalingsperioderne bliver derfor afkortet, og kontohaverne får kun udbetalt indekstillæg i den afkortede periode.
Jeg har brugt følgende kilder i analysen:
- Udbetaling Danmarks hjemmeside om indekskontrakter. Se link:
pristalsregulerede ydelser for årene 2012 til 2024 (i 2022 lå der data fra 2012)
satser for indekstillæg for årene 2018 til 2024
- Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks til at beregne pristalsregulerede ydelser for årene 1994 til 2017. Se link.
- For årene 2025 til 2029 har jeg regnet med en årlig stigning på 100 kr. pr. kontrakt for pristalsregulerede ydelser.
Beregningerne sammenligner udbetalingerne for følgende tre personer:
- Person 1 er født i juni 1927 og oprettede 6 indekskontrakter i 1957. Udbetalingsperioden startede i juli 1994, blev forlænget fra 15 år til 28 år og ophørte i juni 2022.
- Person 2 er født i juni 1945 og oprettede 6 indekskontrakter i 1966. Udbetalingsperioden startede i juli 2012 og ophørte efter 10 år i juni 2022 i stedet for efter 15 år. Det er mine egne data bortset fra fødselsmåneden.
- Person 3 er født i juni 1952 og oprettede 6 indekskontrakter i 1971. Udbetalingsperioden startede 1. juli 2019 og ophørte efter 4 1/2 år i december 2023 i stedet for efter 10 år. Det er data, bortset fra fødselsmåneden, fra en kvinde, der i efteråret 2023 sagsøgte Danske Bank i Højesteret for at få erstatning for de manglende udbetalinger. Både Højesteret og Østre Landsret frifandt Danske Bank, og landsretten dømte hende til at betale 55.000 kr. i sagsomkostninger til Danske Bank. Link til sagen i Højesteret og Link til sagen i Østre Landsret.
Jeg har lavet nogle beregninger som bl.a. viser:
1. hvor meget hver person fik udbetalt i indekstillæg i den faktiske udbetalingsperiode.
2. hvor meget hver person ville få udbetalt i indekstillæg i præcis den aftalte udbetalingsperiode.
Sammenligning af de tre personers indekstillæg
Person 1 Person 2 Person 3
1) Minimumsbeløb for egenudbetaling pr. år 7.273,00 kr. 13.548,00 kr. 18.048,00 kr.
Faktisk udbetalingsperiode juli 94-juni 22 juli 12-juni 22 juli 19-dec 23
Aftalt udbetalingsperiode juli 94-juni 09 juli 12-juni 27 juli 19-juni 29
2) Faktiske indekstillæg i 28, 10 og 4 ½ år 613.820,16 kr. 201.982,32 kr. 78.255,36 kr.
3) Indekstillæg i aftalt periode i 15, 15 og 10 år 277.895,88 kr. 329.476,56 kr. 213.651,36 kr.
Aftalte minus faktiske indekstillæg – 335.924,28 kr. 127.494,24 kr. 135.396,00 kr.
Ad 1) Det årlige minimumsbeløb for en given person er det samme i hele udbetalingsperioden. Person 1 startede udbetalingerne 18 år før person 2 og 25 år før person 3. Derfor er person 1’s minimumsbeløb meget lavere end de andres. Minimumsydelsen pristalsreguleres hvert år og er ens for alle. Den består af et minimumsbeløb og et indekstillæg, og fordi person 1 har et lavt minimumsbeløb, får hun udbetalt højere indekstillæg. Person 1 fik hvert år udbetalt mere end det viste minimumsbeløb som egenudbetaling fra indekskontoen. Person 2 og 3’s beregnede egenudbetalinger blev hvert år forhøjet til minimumsbeløbet og udbetalt fra indekskontoen.
Ad 2) Det er det årlige indekstillæg, der hvert år stiger med samme beløb som de pristalsregulerede ydelser. Person 1 fik udbetalt ca. 3 gange så meget i indekstillæg på 28 år som person 2 fik på 10 år og knap 8 gange så meget som person 3 fik på 4 ½ år.
Ad 3) Hvis person 1 kun havde fået udbetalt indekstillæg i de aftalte 15 år, havde hun fået udbetalt under halvdelen af hvad hun fik i den faktiske udbetalingsperiode. Person 2 ville få mere end person 1 i indekstillæg, fordi udbetalingerne startede 18 år senere. Person 3 ville få mindst, fordi hun kun skulle have udbetalinger i 10 år. I den afkortede periode fik person 2 udbetalt ca. 61 % og person 3 ca. 37 % af, hvad de ville have fået i indekstillæg i hele den aftalte periode.
