Mads Laursen (1)

Forum-svar oprettet

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Redaktionen
    Indlæg
  • <p style=”text-align: left;”>Hvis ordningen ved Velliv er oprettet med dårligere udbetalingsvilkår bør du ikke flytte din ratepension da den derved bliver omfattet af de dårligere udbetalingsregler.</p><p>Hvis du forestiller dig at du skal bruge dine pensioner til at supplere din arbejdsindtægt fra du bliver 60 skal du overveje om det giver mening at flytte ordningen. Du kan nemlig ikke udbetale fra en arbejdsgiverordning der samtidig indbetales på. </p><p>Mvh Mads</p>

    Er du helt sikker på den her morsdreng?
    Gældssaneringen er vel først endelig fuldbyrdet efter de 5 år.
    Hvis ikke den gækdssaneret overholder aftalen bortfalder den vel og den oprindelige gæld genetableres.
    I så fald er det kun rimeligt at den pantsatte forsikring fastholdes i gældssaneringsperioden.

    Jeg har ikke orket at Google alle regler herom, så mit indlæg bærer nok præg af min egen holdning til ret og rimelighed.
    /Mads

    Test:
    Problemet er at du ikke aner en kæft om hvordan procedurerne er i en bank.

    Der bliver ikke udvekslet oplysninger bankerne imellem om kunderne betalingsevne i forbindelse med bankskifte.
    Selvfølgelig skal restgældsoplysninger indberettes til SKAT, men det er da kun et øjebliksbillede og fortæller i øvrigt kun i begrænset omfang noget om personens kreditværdighed.

    Det er vel fair nok at korekse dig, når det du skriver er noget sludder.
    Mvh Mads

    Der er mange adpekter som kræver lidt nærmere oplysninger.
    Dels hvad det er for en gammel ordning og hvor den er placeret henne.

    Jeg vil som udgangspunkt tro at alle pensionsselskaber er interesseret i at lave flere forretninger, men der kan selvfølgelig være undtagelser som jeg ikke kender.

    Helt generelt så skal hun ikke slå den pension hun hidtil har indbetalt på sammen med den gamle ordning.
    Derved vil den gamle ordning få dårligere udbetalingsvilkår.

    Hvis der er en kapitalpension på den gamle ordning er hun som udgangspunkt godt stillet. Hun kan derved splitte sin pension i både en aldersopsparing, en ratepension og en livrente og stadig have 60 år som tidligste udbetalingsalder.

    Men trods alt en kilde Test.
    Det ville da klæde dig at bakke din egen påstand op med en troværdig kilde.

    I skal først og fremmest undersøge om hun har en gammel pensionsordning der er oprettet inden 1 maj 2007. Har hun det, bør hun efter min mening anvende den ordning.

    Derved har hun en option på at kunne starte sin udbetaling allerede som 60 årig.

    Har hun ikke en gammel ordning ville jeg fortsat fylde maks op på aldersopsparing og det resterende beløb på en hestepension.
    Dette med baggrund i at aldersopsparigen fremover kan udbetales i månedlige rater uden modregning i pensionstillægget.
    Det bliver således fremover direkte anvendelig i forhold til at sikre mindst mulig modregning.

    Hold nu.
    Der er INGEN problemer med at optage forhåndslån i dag.
    Projektet bliver vurderet og der bliver udbetalt lån efter det.
    Ja, der er stran styrring på projektet og den er måske endda også blevet strammet lidt med årene med der er ingen problemer overhovedet.
    At typehusfirmaerne tilbyder at betalingen først skal falde når byggeriet er færdigt, har da mere noget at gøre med at de så tjener lidt på at stille finansieringen til rådighed.

    Jeg tror simpelthen ikke på at du kan finde en kilde der bekræfter at bankerne og realkreditinstitutterne ikke vil lave forhåndslån.
    Mvh Mads

    Man kan da sagtens optage et realkreditlån i et hus der er under opførsel. Der stilles bare en garanti for at byggeriet påbegybdes inden for 6 md. Og afsluttes inden for 2 år.
    Skulle huset ikke opnå den værdi man havde regnet med med projektets start må man jo bare nedbringe gælden så den svarer til 80 % af husets værdi.
    Mvh Mads

    Statsgarantien giver jeg ikke så meget for.
    Man kan sagtens opnå den laveste rentesats på prioritetslånene selv om det er i intervallet 40-80 %.

    Hvordan kan du sige at et prioritetslån ikke er lige så billigt om et realkreditlån.

    I Sydbank kan du f.eks få det til 1,4.

    Medregner du bidrag, kursskæring og kurtage og er det absolut konkurrencedygtigt rent prismæssig i forhold til et f3 lån.

    Jeg er på mange måder enig i det du skriver i forhold til kursrisikoen ved indfrielse.
    Jeg har bare hørt sangen om, at NU kan rente ikke falde mere, for mange gange siden 2009 ,til at jeg fuldstændig vil afskrive muligheden.
    Mvh Mads

    Det er rigtigt at renten er variabel på et prioritetslån men det er samtidig også et lån der er ekstremt stor konkurrence på. Alle banker jagter mere udlån hvilket er bed til at holde prisen skarp.
    Den rente du har fået oplyst ligger vel ca. 2 % under den samlede finansieringsudgift ( rente+bidrag) på det fastforrentede lån.

    Hvis du overvejer variabelt lån er prioritetslånet for mig at se den eneste rigtige løsning. Hvorfor være låst fast til et lån som kan være dyrt at indfri når du kan have handlefrihed til en lavere pris.

    Det er klart at hvis du forventer kratigt stigende renter bør du selvfølge vælge en fast rente.

    Der bliver ikke langet mange f kort lån over disken.
    Jeg er ikke speciet vild med det lån, da vi ikke kender den frentidige refinansieringsfrekvens på obligationerne bagved. Pt. Er det 3 år men det kan principielt godt ændre sig. Hvordan vil det så se ud med indfrielserne på disse lån?

    Mvh Mads

    Hvis du alligevel overvejer rentetilpasning, ville jeg kigge efter bankernes prioritetslån hvor du helt slipper for bidrag.
    De kan i dag laves med meget attraktive rentesatser hvor du altid kan komme ud af lånet igen til kurs 100.

    Alternativt kunne du vælge en løsning der hed 40 % fast rente (evt. Afdragsfri) og 40 % prioritetslån for resten hvis du vil have et element af rentesiklerhed ind i din finansiering.
    Et tilvalg af fuld prioritetslån kan måske også bruges som argument for at presse renten på efterfinansieringen lidt.

    Mvh Mads

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)