Mere skal du ikke betale for lån

Se prisen for lån/kreditter/kontokort/kreditkort

Mybanker.dk viser to slags oversigter for udlån:

 

  1. pengeinstitutternes lån og kreditter og
  2. finansieringsselskabernes og lign. udbyderes lån og kreditter (på kontokort/kreditkort/MasterCard mm.)

 

De viste priser er typisk for almindelige kunder, hvor der ikke stilles krav om helkundeforhold, alder og aktier. Hvis det kræves særlige betingelser – f.eks. alder, aktier og helkundeforhold, så fremgår det tydeligt af den sats, der vises.

  1. Pengeinstitutternes lån og kreditter
    Brug Mybanker.dk’s sammenligningslister på udlån til at se den laveste og højeste pris (d.v.s. den effektive rentesats (kaldes for udlån “officielt” pr. 1. november 2010 for debitorrenten), kreditomkostninger i alt, samlet tilbagebetaling i alt samt ÅOP før og efter skat), som pengeinstitutterne tager for lån og kreditter.

På Mybanker.dk kan du se hele prisintervallet, så du står langt bedre, hvis du vil forhandle med pengeinstituttet.

På Mybanker.dk kan du altid se

  1. hvad du mindst kan slippe med at betale til pengeinstituttet.
  2. hvad du maksimalt kan komme til at betale til pengeinstituttet.

Prisen på dit lån eller kredit skal nemlig ligge mellem laveste pris og højeste pris.

Hvis du er en af de personer, som ikke kan lide at forhandle priser med et pengeinstitut, så kig altid på, hvad den højeste pris er for et lån eller kredit. Der er nemlig meget stor forskel på, hvad du maksimalt kan komme til at betale for samme slags lån og kreditter i de forskellige pengeinstitutter.

Du kan også foretage egne beregninger.

  1. Finansieringsselskabernes og lign. udbyderes lån og kreditter (på kontokort/kreditkort mm.)

Brug Mybanker.dk’s oversigt for hurtiglån til at se den laveste og højeste ÅOP før og efter skat), som finansieringsselskaberne og lignende långivere tager for lån og kreditter (på kreditkort/kontokort). Du kan også foretage egne beregninger.

Når finansieringsselskaber og lignende långivere tilbyder lån og kreditter, så er laveste og højeste pris ofte den samme. Det betyder, at du ikke behøver at forhandle prisen.