Sådan finansierer du din campingvogn

Har udsigten til en sommer i Danmark også fået dig til at drømme om det frie camping-liv? Men er du i tvivl om, hvordan du kan få råd til at føre drømmen ud i livet? Så giver Mybanker dig svaret her.

Skrevet af Redaktionen

Udsigten til en sommer i Danmark har fået mange danskere til at drømme om at købe en campingvogn eller en autocamper. Derfor har Mybanker set nærmere på, hvordan du kan finansiere sådan et køb.

 

Finansiering af campingvogn eller autocamper

Finansieringen af en campingvogn eller autocamper afhænger af din økonomiske situation. Medmindre du står med en god opsparing, vil du få brug for et lån.

Du kan enten vælge at finansiere købet med et lån, der fungerer på samme måde som et billån. Her tages der pant i campingvognen eller autocamperen, og derfor vil lånet typisk have en relativt lav rente. Til gengæld skal du selv kunne lægge 20 procent af vognens pris i udbetaling.

Den anden mulighed er at undersøge, om du kan tage et lån i banken, der ikke kræver udbetaling. Det kan for eksempel være et lån i friværdien i dit hus eller en kassekredit.

For at vælge den rigtige finansieringsmetode er det derfor vigtigt, at du skaber dig et overblik over din økonomi, så du ved, hvor mange penge, du har til rådighed.  Samtidig er det vigtigt at undersøge markedet. De fleste forhandlere tilbyder at formidle et lån, men i mange tilfælde vil banken være billigere end forhandlerne på ÅOP, som er vigtig at kigge på, når man sammenligner lånemuligheder.

 

Andre udgifter 

Én ting er at få råd til selve autocamperen eller campingvognen. Noget andet er alle de andre udgifter, der også er forbundet med at eje en campingvogn eller autocamper. Derfor er det vigtigt, at du i dine økonomiske overvejelser medregner et ekstra råderum til de udgifter, der også følger med.

Ligesom med en bil, skal man for eksempel også betale både vægtafgift og forsikring for en autocamper eller campingvogn. Der er også brug for penge til brændstof og eftersyn af vognen, ligesom der kan være brug for at købe sig til en opbevaringsplads om vinteren.

Find det bedste kreditkort

Sammenlign renter, vilkår m.m. og find det bedste kreditkort til dine behov.

Sammenlign kreditkort her

Om forfatteren Redaktionen

Feriehacks: Det skal du huske, når du rejser i Danmark og udlandet

Læs artiklen
CO2 17. februar 2020 Ferieøkonomi: Bør du køre bil eller flyve på ferie i disse CO2-tider? 5 gode råd til at undgå billeje-fælden 15. juli 2019 5 gode råd til at undgå billeje-fælden Ferie: Skal jeg betale med kort eller kontanter 1. juli 2019 Ferie: Skal jeg betale med kort eller kontanter?