Boligejere må vænne sig til højere renter

Den slags slår altid igennem på de danske realkreditrenter – nogle med det samme, andre med forsinkelse.

Sådan rammer stigningerne de forskellige låntyper

Renten på de fastforrentede lån er steget med ca. et halvt procentpoint, som følge af at kursen på 4%-lånet lånet er faldet fra lidt over 100 til lidt over 95. Den 30-årige rente påvirkes ikke synderligt meget af små ændringer i ECB’s pengepolitiske rente. Her spiller det fx en større rolle, at der generelt er stigende renter i mange lande, der ud over inflationsudsigter bl.a. skyldes stigende finansieringsbehov hos stater og virksomheder. Det presser prisen på penge – renten – opad.

Renten på de traditionelle flekslån, F3 og F5-lån, er omvendt steget med ca. et helt procentpoint siden krigens begyndelse. Det er dermed det dobbelte af, hvad ECB har hævet renterne med indtil videre. Det skyldes en kombination af de årsager, der får den faste rente til at stige, og så investorers forventninger til yderligere rentestigninger i ECB.

Endelig har ECB’s renteændringer betydet, at renten på de kortforrentede realkreditlån, der får ny rente hvert halve år, er steget med 0,5 procentpoint. Det har låntagerne allerede mærket første del af fra 1. juli, mens den resterende rentestigning rammer dem 1. januar. Skulle der komme endnu en stigning fra ECB i år, vil det så betyde en samlet stigning på 0,75 procentpoint til januar.

De fleste prioritetslån (og Jyske Realkredits kortforrentede realkreditlån) får derimod ny rente hvert kvartal, så de vil allerede mærke næste stigning til oktober.

En stigning i renten på 0,5 procentpoint giver en ekstra renteregning på ca. 280 kr. om måneden efter skat for hver million, man har lånt. Har man således gæld for 4 mio. kr., må man altså slippe over 1.100 kr. mere om måneden i rentebetaling.

 

Bankerne tøver i stærk konkurrence

Interessant nok er bankernes renter på boliglån, som er efterfinansieringen oven på det traditionelle realkreditlån, faktisk ikke steget endnu. Det samme gælder for andelsboliglån. Det er lån, der ikke er knyttet til markedet eller en markedsrente, og derfor under bankernes fulde kontrol. Indtil videre tyder det altså på, at den aktuelt skarpe konkurrence om boligkunderne holder bankerne inde i startboksen. Ingen har lyst til at være den første til at hæve boligrenten og dermed risikere at skade konkurrenceevnen.

 

Udsigterne forude: Gør op med din risikovillighed

Hvordan renterne arter sig den kommende tid er, som altid, usikkert. En løsning på krigen i Iran ser ikke ud til at være på trapperne, så energipriserne vil sandsynligvis være forhøjede længe. Men slår det ikke for alvor igennem på kerneinflationen, behøver ECB nok ikke hæve yderligere i år. Men det betyder jo ikke, at de kommer til at sænke igen lige med det samme – det kræver fald i inflationen.

De længere renter vil fortsat være påvirkede af andet end bare inflationsudsigterne, og vil derfor sandsynligvis på nuværende niveau længe endnu.

Så som boligejer og -køber er der ikke meget andet at gøre, end at vænne sig til renteniveauet, og så ellers gøre sig grundige overvejelser om den risiko, man har lyst til at tage på sit boliglån, og hvad det så betyder for valget af lån: kort, mellemlang eller fast rente.