Hvem låner Danmark pengene til at betale for corona-krisen?

Når staten låner penge, sker det via Nationalbanken, som er statens bankforbindelse. I teorien kan Nationalbanken selv trykke de penge som staten vil låne, men i praksis er det ikke løsningen. Hvis Nationalbanken trykker penge i ét væk, vil værdien af penge falde, og dermed vil prisen for varer, målt i kroner, stige. Det giver inflation, og for meget inflation er ikke ønskværdigt. Samtidig har Danmark i mange år holdt en fast kurs på danske kroner overfor først tyske mark og nu Euro. Det kan vi ikke blive ved med at gøre, hvis vi trykker mange penge og skaber højere inflation i Danmark end i Euro-området.

I praksis låner Nationalbanken penge ved, på vegne af staten, at udstede obligationer. Der er i dag cirka 770 milliarder kroner i udestående statsobligationer. En gæld på 770 milliarder kroner lyder af meget, men til sammenligning er den samlede realkreditgæld – som er det danske boligejere skylder – i Danmark ca. 3.300 milliarder kroner.

 

Finansielle virksomheder finansierer gælden

Ud af de 770 milliarder kroner ejer danske forsikrings- og pensionsselskaber for ca. 395 milliarder kroner i danske statsobligationer, danske finansielle virksomheder ejer for ca. 115 milliarder kroner, og udlandet ejer for ca. 215 milliarder kroner.

En stor del af statens gæld er således finansieret af danske finansielle virksomheder og pensionsopsparer. En stigning i statsgælden på 300 milliarder kroner for at finansiere corona-krisen er mange penge, og en procentvis stor øgning af statens gæld. Men i det store billede, er det på ingen måde skræmmende. Det bør altså ikke være vanskeligt at sælge 300 milliarder mere i statsobligationer.

 

Læs mere om renten efter corona. 

 

Staten kan opleve en mindre rentestigning

Normalt er det sådan, at når udbuddet af en varer stiger, så falder prisen. Det gælder både for nye kartofler, jordbær og for obligationer. Når Nationalbanken udsteder flere obligationer, er det derfor meget naturligt, hvis Danmark kommer til at betale en lidt højere rente for at låne. Nu er der nemlig pludselig flere obligationer, og derfor kan investorerne tillade sig at stille lidt højere krav til afkast. Marginalerne i lånemarkedet for stater er dog små, og der vil derfor være tale om en relativ lille rentestigning.

Det er ikke kun Danmark, der skal låne til at finansiere corona-krisen. De mange lande der skal låne, vil give et øget pres på kursen og renten på statsobligationer, men fordi Danmark i forvejen har en lav gæld, en sund økonomi og en produktiv befolkning, vil stigningerne i renten ramme væsentligt hårdere for lande, der i forvejen har en stor gæld – fx Italien.

Efter finanskrisen øgede myndighederne kravene til, hvor meget likviditet banker skal have som sikkerhed for deres forretninger. En del af denne likviditet skal holdes enten i kontanter, eller investeringer der kan sammenlignes med kontanter. Statsobligationer kan meget belejligt sammenlignes med kontanter, og derfor er det en naturlig efterspørgsel efter disse.