7 tips: Sådan øger du din pensionsopsparing

udgivet: 26. juni 2018
, sidst redigeret: 26. juni 2018
7 tips: Sådan øger du din pensionsopsparing
Hvordan sikrer man sig, at man har penge nok til sin pensionstilværelse? Vi kommer her med 7 tips til hvordan du kan øge din pension og hvad du skal være opmærksom på i forhold til din pensionsordning.

1. Indbetal mere til pension?

De fleste lønmodtagere sparer op til pensionen via en kollektiv pensionsordning, der er en del af den overenskomst, de arbejder under. Man kan godt supplere til pensionen ved at have en privat pensionsopsparing sideløbende med den kollektive opsparing, men vær opmærksom på, at med de nuværende regler omkring modregning i folkepensionen og andre offentlige ydelser, kan det ikke altid betale sig at spare yderligere op til pension.

 

Betaler du ikke topskat, skal du overveje meget grundigt, om det er en god idé at spare yderligere op til pension via en privat pensionsopsparing fordi du med de nuværende regler kommer til at betale mindst det samme i skat ved udbetaling, som du har fået i fradrag ved indbetaling. Det kan hurtigt blive en decideret dårlig forretning. Fordelen ved pensionsordninger kan hurtigt vise sig begrænset til den lavere skat på afkast der pt. er 15,3% hvilket er lavere end ved investering i f.eks. aktier for ”frie” midler.

 

Betaler du ikke topskat og tror, at reglerne for modregning forbliver uændret, bør du overveje at finde en anden måde at spare op på. Betaler du til gengæld topskat nu, men ikke ved udbetaling af pensionen og tror, at de nuværende regler bliver lempet (eller pensionstillæg forsvinder) så kan mere opsparing være en god idé.

 

2. Overvej livrente

Rigtig mange pensionsopsparinger sker til ens egen personlige konto, modsat f.eks. ATP der sker til en fælles pulje. Med den private personlige konto får ens arvinger den resterende opsparing, hvis man skulle dø. Det betyder dog samtidig, at hvis man lever længe, risikerer man at løbe tør for penge. Med ATP udbetales pension til alle i puljen så længe de lever, men der betales ikke noget til arvingerne, hvis man dør tidligt. Heller ikke hvis man dør før pensionsalderen. Det betyder, at dem, der ikke bliver så gamle, betaler til dem, der bliver gamle. På den måde er der flere penge til dem, der er på pension.

 

En måde at få mere i pension vil derfor være at ’omdanne’ sin kontoopsparing til en pension med livsvarig udbetaling, også kaldet livrente. På den måde vil man ikke behøve at bekymre sig om, hvorvidt man bliver 75 eller 95 år gammel, da økonomien vil være den samme. Det betyder, at man totalt får færre penge, end hvis man havde beholdt sin almindelige pension, hvis man kun bliver 75 år, men til gengæld får man flere, hvis man bliver 95 år.


Læs mere: Hvor gammel skal du blive før livrente er en fordel?

 

3. Få styr på omkostningerne

Saldoen på din pensionsopsparing består af indbetalinger plus renter/afkast minus omkostninger. Dermed er omkostningerne en meget vigtig brik i kampen for at have nok penge til pensionen.

 

Saldo ved pensionering med forskellige omkostningsprocenter

Antal år med opsparing Omkostning 0,25% Omkostning 0,50% Omkostning 0,75% Omkostning 1%
15 1.253.594 1.227.554 1.202.144 1.117.349
20 1.796.328 1.746.398 1.698.102 1.651.384
25 2.433.179 2.347.880 2.266.109 2.187.711
30 3.180.466 3.045.163 2.916.632 2.794.516
35 4.057.342 3.853.505 3.661.660 3.481.061
40 5.086.277 4.790.595 4.514.919 4.257.823
45 6.293.642 5.876.939 5.492.135 5.136.658

Forudsætninger: Der spares 15% af en løn på 400.000 kr. op om året. For at gøre tallene sammenlignelige med løn er der ikke fraregnet arbejdsmarkedsbidrag. Der antages et realafkast (efter inflation) på 3,5% og omkostninger som angivet i tabellen

Som det fremgår af tabellen, vil saldoen på pensionsopsparingen være 576.281 kr. mindre efter 35 år hvis omkostningerne er 1,00% i stedet for 0,25%.

 

Spørg dit pensionsselskab efter en komplet oversigt over alle de omkostninger, du betaler for at få passet, investeret og administreret dine pensionsopsparing. Husk også at få evt. indirekte omkostninger med.

 

Har du mere end 500.000 kr. i frie midler? Lad Mybanker hjælpe dig og få mere ud af din opsparing!

 

4. Få et højere afkast

Afkastet er normalt en funktion af risiko og pensionsselskabets evner. Det er desværre meget vanskeligt at vide om pensionsselskabet er en god eller dårlig forvalter, og der er historisk meget lille sammenhæng mellem dem, der leverer stort afkast et givet år, og dem, der gør det året efter. En del af dem, der skaber store afkast et givet år, er simpelthen heldige, og det kræver mange års resultater for statistisk set at kunne skelne mellem dem, der er heldige og dem, der er dygtige. Uanset ovenstående er historiske resultater det eneste som almindelige mennesker kan bedømme forvaltere på, og hvis dit pensionsselskab har givet dårlige afkast, er det måske en god idé at se om de er de bedste for dig.

 

En anden mulighed er at øge risikoen. Her er det værd at huske, at selvom du går på pension som f.eks. 68-årig, skal en del af pengene først bruges 10-15 år efter. Der er dermed en ganske lang tidshorisont at investere over, også selvom du allerede er 60 år. At øge risikoen giver et større forventet afkast, men det øger også risikoen for tab. Det vigtigste er at sørge for, at man ikke investerer på en måde, der gør at man kan blive tvunget til at realisere tab på uheldige tidspunkter som f.eks. på toppen af en finanskrise.

 

5. Invester i fast ejendom ved siden af pensionen

Det er også værd at overveje om man skal investere/spare op i andet end en pensionsopsparing.

 

Afkast på investering i aktier, obligationer og andet er normalt skattepligtig, men det gælder ikke for boliger man selv har boet i (inkl. sommerhuse). Hvis man således køber en bolig som man på et tidspunkt selv bor i, vil gevinsten ved salg være skattefri. Samtidig er det muligt at låne 80% af boligens værdi (75% for sommerhuse) i et realkreditinstitut, der er den billigste måde for almindelige mennesker at låne penge. Med 300.000 kr. kan man købe bolig for 1.500.000 kr. og låne de 1.200.000 til en rente på 2,15% over 30 år. Hvis man vil tage risikoen kan man låne med fast rente i 5 år til 0,4%. Det er meget billig finansiering af et aktiv, hvor gevinsten er skattefri. Hvis boligen stiger med f.eks. 3,1% om året vil man med lån til 2,1% første år få en gevinst på 5% af sin egenkapital på 300.000 kr.

 

Boligen, man køber, kan både være en man selv bor i, eller en man lejer ud før eller efter man selv bor i boligen. Det er vanskeligt at undervurdere fordelene ved et skattefrit aktiv, der kan finansieres 80% med meget billige lån med fast rente i 30 år.

 

Læs mere: Uden fast ejendom risikerer du at blive en fattigere pensionist

 

6. Invester friværdien

Hvis man allerede ejer sin bolig og ikke ønsker besværet med at investere i en yderligere bolig, kan man investere for lånte penge i aktier. Med mulighed for at låne billigt i sin friværdi kan man overveje at investere i en portefølje af aktier med god spredning og lave omkostninger. Over lang tid plejer aktier at give et afkast, der er større end rente og bidrag på realkreditlån med god sikkerhed i fast ejendom. Det kunne f.eks. være en passiv fond, der følger et eller flere af de store aktieindeks. Internationale fonde kan fås helt ned til under 0,1% i omkostninger, mens danske fonde er noget dyrere. 

 

7. Bliv længere på arbejdsmarkedet

Om man kan blive længere i arbejde, afhænger dels af ens arbejde og fysik, og dels af om man kan finde/beholde et arbejde. Hvis man ikke er fysisk eller mentalt nedslidt, er det nemmere nu og i fremtiden at finde arbejde. Det skyldes, at selvom arbejdsgivere måske gerne vil ansætte unge mennesker, er der ikke lige så mange unge at tage af, som der er ’gamle’, der måske skal pensioneres. Der er i dag 792.000 personer mellem 50 og 59 år, men der er kun 683.000 personer mellem 10 og 19 år. Om 10 år er der således næsten 100.000 flere personer på vej på pension end der er personer på vej ind på arbejdsmarkedet.

 

Har du mere end 500.000 kr. i frie midler? Lad Mybanker hjælpe dig og få mere ud af din opsparing!

sidst redigeret: 26. juni 2018