Påskenyt om renter

Sidst redigéret: 30. juni 2016
Påskenyt om renter
I denne udgave af rentenyt kigger vi på kursen på USD og udviklingen i den Amerikanske økonomi

Artiklen er fra marts 2015


En af de mest omtalte og forventede valutakursbevægelser det seneste år har været, at USD skulle styrkes. Næsten alle andre vestlige centralbanker, end den amerikanske, har sænket renten i samme periode, og det har været ventet, at Den Amerikanske Centralbank (FED) ønskede at hæve renten i 2015. De seneste 12 måneder frem til midten af marts er USD steget med ca. 25 % overfor EUR og mange har talt om, at kurs 100 (paritet – 1:1 forhold) med EUR var lige rundt om hjørnet.


Den stigende US-dollarkurs betyder, at amerikansk producerede eksportvarer bliver dyrere og på sigt vil efterspørgslen mindskes. Dette opvejes dog til dels af, at størstedelen af råvarer (f.eks. olie) handles i USD, hvorfor det bliver dyrere at producere udenfor USA, samt det forhold at andelen af den amerikanske økonomi, der er baseret på import og eksport er mindre end i f.eks. Danmark. Effekten af den stigende US-dollarkurs på den amerikanske økonomi er mindre end hvis andre lande havde oplevet samme styrkelse af deres valuta.


Som tidligere omtalt i "Nyt om renter", er USA på mange områder tilbage på sporet. Kapacitetsudnyttelsen er tæt på 80 % (niveauet fra 2004-07) og andelen af tvangsauktioner på husmarkedet er faldet kraftigt. Den lave oliepris er ved at slå igennem for alvor og forbruget er stigende, f.eks. går restauranter nu bedre end i 2005. Arbejdsløsheden er nede på omkring 5 % og lønningerne er så småt begyndt at stige. Arbejdsløshedstallet skjuler dog stadig, at der er for mange lavtlønnede og/eller deltidsjob - folk der ikke kan få alt det arbejde de gerne vil have. Desuden kommer en del af de personer, der har forladt arbejdsstyrken siden 2008, måske ikke tilbage. "Participation rate", dvs. antallet af ansatte eller arbejdsløse, der aktivt leder efter et job, er således stadig ca. 4 % point mindre end før finanskrisen.


Uanset ovenstående, annoncerede chefen for FED, Janet Yellen, i midten af marts, at den stadigt stigende USD ikke var uden problemer, og at en renteforhøjelse i juni ikke var en "done deal". Dette fik øjeblikkeligt USD til at falde 4 % overfor EUR og den er endnu ikke nået op på samme niveau som før Yellens udmelding.


Der er derfor nu usikkerhed om, hvorvidt FED vil hæve renten i juni, ligesom der spekuleres i, at renteøgningerne kan blive langsommere end i tidligere rentehævningsperioder. Mange tror også, at Janet Yellen vil være helt sikker på ikke at gentage fejlen, f.eks. fra depressionen i 30'erne, hvor renten blev hævet for tidligt og dermed "kvalte" opsvinget, inden det kom rigtigt i gang.


I Eurozonen er Den Europæiske Centralbank (ECB) gået i gang med at implementere deres tidligere annoncerede opkøbsprogram (omtalt i tidligere "Nyt om renter"). Ikke overraskende har det betydet, at tyske renter er fortsat med at falde og 10 årige tyske statsobligationer giver nu kun en rente på 0,20 %. De meget lave renter betyder, at mange investorer "jagter afkast" andre steder. Det kan være længere løbetid, større kreditrisiko, aktier i stedet for obligationer eller lignende. I USA er andelen af erhvervs- og highyield-obligationer (mere risikobetonede obligationer), der ejes af private husholdninger, således steget til det dobbelte siden 2007.


For den danske krone ser det ud til, at Nationalbanken har vundet første omgang. Kronen er svækket til 7,4690, hvilket er det svageste niveau i lang tid.


Der er således stadig ikke meget, der tyder på snarligt stigende renter, hverken på kort eller lang sigt.


Er stigende renter så udelukket?


Hvis man leder lidt er der dog en række ting, der på sigt kan generere "the perfect storm" for stigende renter:

  1. Det store fald i olieprisen er en kraftigt medvirkende årsag til, at inflationen for tiden er så lav. Denne effekt falder ud af de årlige inflationstal i løbet af efteråret. Hvis det falder sammen med stigende vækst i økonomien, kan tallene for inflation pludselig gå fra negativ til positiv.
  2. Jagten på afkast har betydet, at mange renteinvestorer nu tager mere risiko end de plejer. Det kan være længere løbetid, mere kreditrisiko og lignende. Som omtalt tidligere vil en stigning i tyske 10-årige renter tilbage til niveauet fra primo 2014 betyde, at investorer vil opleve et kurstab på 16 %. Det er mere end mange kan "tåle" og vil betyde "tvunget" salgspres, hvis renterne begynder at stige.
  3. Bankernes handelsbeholdninger og markedsaktiviteter er signifikant lavere nu end før finanskrisen. Lave renter og stigende kapitalkrav har betydet, at bankerne ikke udgør samme "buffer" for pludselige markedsbevægelser som tidligere.

Når/hvis renter begynder at stige kan der blive rigtig travlt ved "udgangen".


Nedenfor er en tabel med de seneste forventninger til renten i Danmark og Tyskland. Data per 30. marts 2015



 

Sidst redigéret: 30. juni 2016
0 kommentarer
Del dine erfaringer eller spørg Mybankers tusinder af brugere til råds her. Kommentarerne er til brug for Mybankers brugere og besvares ikke af Mybanker eller artiklens forfatter.
Har du læst Mybanker.dk's generelle debatregler?