Bank vil ikke overføre aktie til søn

Svar
  • This topic has 3 stemmer and 6 svar.
Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Rune Kock
    Forfatter
    Indlæg
  • #95789
    Rune Kock

    Min veninde vil gerne overføre en aktiepost til sin søn. Men hendes bank siger, at det ikke kan lade sig gøre, når sønnen har en anden bank.

    Kan det være rigtigt?

    (Jeg véd det kan have skattemæssige konsekvenser, men jeg kan ikke forstå at det skulle være umuligt).

    #226826
    Becool

    Hej,

    Under 18?
    Du skal være opmærksom på den særlige regel om, at forældre beskattes af afkastet af gaver givet til børn under 18 år. Afkastet af aktier er aktieudbytte. En eventuel fortjeneste ved salg aktierne beskattes hos barnet. Beskatningen af afkastet sker frem til udløbet af det år, hvor barnet fylder 18 år. Og så vil bankerne normalt ikke flytte deportet imellem 2 banker da det er for besværeligt for dem.

    Over 18?
    Gives der aktier som gave, vil værdien af gaven blive fastsat ud fra aktiernes kursværdi på det tidspunkt, hvor gaven ydes. Som gavegiver vil du blive anset for at have solgt dine aktier, så du skal opgøre en avance ud fra kursværdien på gavetidspunktet. Dit barn vil skulle anvende samme kurs som anskaffelsessum, og aktierne er anskaffet på gavetidspunktet. Og så er det “bare” et deport flytning, det bør banken gøre.

    /becool

    #226830
    Becool

    hej

    Jeg glemte at sige at der må årligt til et barn overføres en gave til en værdi på 58.700 kroner, uden at der skal betales gaveafgift.

    /becool

    #226832
    Rune Kock

    @Becool
    Tak for din vejledning.

    Hendes søn er over 18, så vi følger det, du skrev dér.

    Da nu hendes egen bank ikke kunne finde ud af at overføre aktieposten, har hun kontaktet sønnens bank, og de mener faktisk godt, at de kan ekspedere overførslen. Det lyder lidt mærkeligt på mig — er det ikke den bank, hvor aktien ligger, der skal sørge for det? Men hvis bare det lykkes…

    #226834
    morsdreng

    Værdipapirer noteres i Værdipapircentralen. Det er dog ikke personen selv der kan oprette en konto i Værdipapircentralen, det kan kun ske via et Pengeinstitut og visse andre. Derfor skal modtageren af aktierne først kontakte sit egen PI for at få oprettet et depot, hvori aktierne senere kan indlægges.

    Når nummeret på dette depot kendes, skal det oplyses til det PI som skal sende/overføre aktierne til den nye ejer, som derefter kan overføre det aftalte antal aktier til det nye depot. Værdipapircentralen vil orientere både afsender og modtager af aktierne om overførselen.

    At det modtagne PI skulle være i stand til at overføre aktier fra en anden persons konto i værdipapircentralen oprette via et andet PI, lyder meget usandsynligt. Det vil svare til, at en PI kan overføre værdipapirer eller for den sags skyld penge fra din eller min konti i enten værdipa-pircentralen eller i et PI – og det kan man som bekendt ikke.

    Naturligvis kan aktie ejerens bank overføre aktier til sønnens depot oprettet i et andet PI – men først når der er oprettet et depot i sønnens bank og når nummeret på dette depot er oplyst. Ved den pågældende bankrådgiver ikke hvad man skal gøre, må der være andre i det pågældende PI som ved besked.

    #226836
    Rune Kock

    @morsdreng

    Ja, det er også min tanke.

    Men hun er kunde i et meget lille PI med et helt andet fokus (Fælleskassen). Så de véd nok ikke særligt meget om aktier. Og normalt passer det hende meget godt; hun har bare denne ene aktiepost, som hun gerne vil af med.

    Fælleskassen kunne enten tilbyde at sønnen blev kunde hos dem, og så foretage overførslen. Eller at min veninde blev kunde i sønnens bank, og så ville de overføre aktien til hendes depot dér. Begge dele ret tåbeligt, når ingen af dem ønsker at skifte bank.

    #226838
    morsdreng

    Det er ikke kun et spørgsmål om aktier, i dag er både børsnoterede aktier og obligationer digitaliserede og findes kun på konti/depoter i Værdipapircentralen.

    Hvis Fælleskassen kan finde ud af at overføre aktierne til din venindes evt. nye depot i sønnens bank, bør man også kunne overføre aktierne direkte til sønnens nyoprettede depot i samme PI. Alt andet giver ingen ide.

    Insister på at Fælleskassen skal læse problemet. Kan de ikke det, vil jeg personligt være særdeles utryg ved at have konti et sådant sted.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.