Udlevering af fortrolige oplysninger

Forside Fora Privatøkonomi Udlevering af fortrolige oplysninger

  • This topic has 9 stemmer and 46 svar.
Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 47 i alt)
  • Indlæg
  • #230546
    Jen

    Udlevering af fortrolige oplysninger ved salg af lån

    Har du været så uheldig, at din Bank er blevet overtaget af Finansiel Stabilitet, og du har lån i banken, så vær opmærksom på, at dit lån ikke kan sælges, til et privat firma, hvis lånet ikke er misligholdt og offentliggjort, ved fogedretten, på overdragelses tidspunktet, Ifølge Lov om Finansiel Virksomhed §117 stk 1 må man ikke videregive fortrolige oplysninger, til et privat firma.

    Finansiel Stabilitet har i flere tilfælde, solgt Banklån til private firmaer, Bla. til Cerberus ejede selskaber, som Promontoria Holding.
    Salget af de lån, strider direkte mod loven, og konfronterer man Finansiel Stabilitet med fakta, får man at vide, at man bare kan sagsøge dem.

    Alle som har et lån, der er blevet købt af et privat firma, vil jeg anbefale, at de sagsøger køber, evt i gruppe søgsmål, idet det private firma, ikke kan komme til at eje Lånet. dette gælder også selvom, man har lavet et forlig, med det private firma, idet de stadig ikke er ejer af lånet.

    #230690
    Anonym

    Du har helt ret. Godt, at der endelig er en der forstår hvad det her drejer sig om og har sat sig ind i erhvervsankenævnets kendelse fra 2015. For at skære det ud i pap: fortrolighedskravet mellem bank og kunde er så vigtigt, at banken ikke uden videre kan sælge en fordring til 3. mand. Salg er ikke det samme som at banken beder et inkassofirma om at inddrive gælden, for kunden er stadig kunde i banken. Derfor skal der som udgangspunkt ved et salg indhentes samtykke hos debitor. Men har gældsforholdet været offentliggjort på et tidligere tidpunkt, så må man godt sælge fordringen. Men det forudsætter, at banken har fået en dom. Eller som Lindorff selv skriver et sted: bankfordringer må ikke overdrages, medmindre de har været i fogedretten.

    #230692
    Anonym

    Tastefejl. Kendelsen er fra 2005

    #230696
    morsdreng

    Du er desværre ikke helt opdateret. At sagen har været i fogedretten eller at skyldneren ikke har protesteret mod et betalingspåkrav giver kun PI ret til at videregive oplysninger om sin kundes gældsforhold til et kreditoplysningsbureau, men IKKE ret til at videregive fortrolige oplysninger i forbindelse med salg af fordringen.

    Status er følgende:

    Finanstilsynet har i 2003-10-15 truffet afgørelse om et pengeinstituts videregivelse af fortrolige oplysninger (cpr- nummer, navn, adresse, lånebeløb og evt. restgæld) i forbindelse med dets salg af afskrevne fordringer. Afgørelsen er indbragt for Erhvervsankenævnet, hvis kendelse 2005.02-18 stadfæster Finanstilsynets afgørelse.

    I afgørelserne lægges der vægt på afvejningen af den finansielle virksomheds interesse i at kunne videregive oplysningerne kontra kundens berettigede forventninger om at hans fortrolige oplysninger hemmeligholdes. Resultatet var, at der IKKE forelå forhold som kunne medføre, at kundens krav på hemmeligholdelse blev tilsidesat, idet det alene var i PI` s interesse at fordringen blev solgt og at der ingen sikkerhed var for, at fordringen blev videresolgt, med den konsekvens af en bredere kreds fik kendskab til kundens fordring. Det er dog berettiget at videregive oplysninger ved PI´s frasalg af en forretningsafdeling eller filial.

    Spørgsmålet har også i 35/2017 været indbragt for PI-ankenævnet, som ikke kunne behandle spørgsmålet.

    Spørgsmålet om et PI´s videregivelse af oplysninger om en kundes gældsforhold til et kreditoplysningsbureau har været behandlet i Finanstilsynet afgørelse 28.3.3011, som fandt det berettiget i de tilfælde hvor skyldneren ikke havde fremsat indsigelser mod et betalingspåkrav. (svarer til at skyldner har været indbragt for fogedretten og gælden dermed er blevet offentligheden bekendt)

    Det er derfor KUN oplysninger om kundens gældsforhold som lovligt kan videregives til et kreditoplysningsbureau, mens kundens fortrolige oplysninger IKKE kan videregives til køberen af fordringen, medmindre forudsætningerne i Finanstilsynets og Erhvervsankenævnets afgørelser fra 2003 og 2005 er opfyldte

    At flere pengeinstitutter, Finansiel Stabilitet og senest Nordea sælger deres fordringer, må i denne forbindelse anses som noget af et paradoks, da kundens fortrolige oplysninger fremgår af gældsbrevet som er køberens dokumentation for kravet og grundlaget for at kunne inddrive tilgodehavendet via fogedretten. Omvendt vil køberen af en fordring naturligvis forlange at få dokumentation for og et grundlag for at kunne tvangsinddrive sit nykøbte tilgodehavende

    #230698
    Anonym

    Hmm. Jeg tror vi er enige og at du ikke helt har forstået mit indlæg. Du skriver i øvrigt om kreditoplysningsbureauer og mener vel eks. RKI. Sagen drejer sig om salg af fordringer til 3. mand. Som der står i kendelsen, så kan et sådant salg ikke finde sted før banken har fået dom for sit krav og der har været afholdt fogedretsmøde. Det er da rigtigt forstået at det ikke giver mening at have ret til at sælge en fordring, såfremt man ikke samtidig kender debitor. Men det er jo underforstået.

    #230700
    morsdreng

    Det er desværre dig der misforstår sagen.

    I sin afgørelse 35/2017 henviser PI-ankenævnet til Finanstilsynets og Erhvervsankenævnets afgørelser fra 2003 og 2005 og Finanstilsynets afgørelse 28.3.2011, hvilket betyder, at derpå daværende tidspunkt ikke forelå nyere afgørelser om spørgsmålet..

    Lige siden starten på RKI har det været en forudsætning for PI indberetning af kunder til RKI, at gælden har været indbragt for Fogedretten og dermed (i teorien) blev offentlig kendt. Finanstilsynets afgørelse af 28.3.2011 sidestiller kundens manglende indsigelse mod et betalingspå-krav med indbringelse af gælden for fogedretten. I begge tilfælde kan offentligheden kun få oplyst skyldnerens navn og gældens størrelse. En sag kan af omkostningsmæssige grunde endda indbringes for fogedretten for et mindre beløb end den samlede gæld.

    Finanstilsynets afgørelse af 28.3.2011 vedrører ALENE videregivelse af oplysninger til et kreditoplysningsbureau, som f.eks. kan være f.eks. RKI

    Hvis en indbringelse af gælden for fogedretten berettiger til salg fordringen med oplysning om skyldnerens fortrolige oplysninger, havde dette fremgået af afgørelserne fra 2003 og 2005 – og det gør det ikke.

    I øvrigt behøver banken ikke at opnå dom for sit tilgodehavende, idet PI udlånsdokumenter som standard indeholder en såkaldt § 478 påtegning, som gør det muligt at indbringe gælden direkte for fogedretten.

    Når jeg skriver kreditoplysningsbureauer er det bl.a. fordi det ar den betegnelse som Finanstilsynet benytter i sin afgørelse 28.3.2011.

    Men det er fortsat et paradoks, at der er købere til PI´s fordringer, når de ikke må modtage skyldnerens fortrolige oplysninger og
    at det er muligt at sælge fordringerne på disse betingelser. Prøv at læse mine tidligere indlæg på denne tråd.

    Til din orientering kan jeg oplyse, at jeg i en længere årrække har beskæftiget mig med inddrivelse af et landsdækkende PI´s misligholdte fordringer, så jeg er absolut ikke uden detailkendskab til området.

    #230702
    Anonym

    Lad mig holde mig til det punkt, som jeg har omtalt. Du skriver:
    Hvis en indbringelse af gælden for fogedretten berettiger til salg fordringen med oplysning om skyldnerens fortrolige oplysninger, havde dette fremgået af afgørelserne fra 2003 og 2005 – og det gør det ikke.”
    Jamen det er jo netop det afgørelsen handler om. Finanstilsynet skriver: “Et salg kan derfor ikke ske, før der er afsagt dom og forholdet derfor kan offentliggøres.”. Dette tiltrædes af Erhvervsankenævnet.
    Endvidere skriver du: “I øvrigt behøver banken ikke at opnå dom for sit tilgodehavende, idet PI udlånsdokumenter som standard indeholder en såkaldt § 478 påtegning, som gør det muligt at indbringe gælden direkte for fogedretten.” Javel, men der er også de tilfælde, hvor størrelsen på en gæld bestrides. I disse tilfælde tvinges banken til at udtage stævning. Endvidere skal der udtages stævning inden for 10 år (som hovedregel med virkning fra 1.1. 2008), for at undgå at gælden ikke forældes.
    Jeg kendes desværre ikke afgørelsen fra 2017. Hvis du har den med sin fulde ordlyd, vil jeg da gerne se den.

    #230708
    morsdreng

    Som du selv oplyser, skriver Finanstilsynet “Et salg kan derfor ikke ske, før der er afsagt DOM og forholdet derfor kan offentliggøres”. Dette tiltrædes af Erhvervsankenævnet.”. Betingelsen for videregivelse af fortrolige oplysninger er derfor en afsagt dom og IKKE gældens indbringelse for fogedretten

    Havde man anset kravet om offentlig tilgængelighed for opfyldt i de samme tilfælde som også er kravet for indberetning af skyldners gæld til f.eks. RKI, kunne dette have været oplyst. Men det er det netop IKKE, tvært i mod oplyser Finanstilsynet, at salg og offentliggørelse først kan ske når der er afsagt en DOM.

    Finanstilsynet har i sin afgørelse 8.8.2011 behandlet spørgsmålet, om kravet til offentlig tilgængelighed er opfyldt, når der har været afholdt fogedretsmøde og sket tilførsel til fogedretsprotokollen. vedrørende et uimodsagt betalingskrav. Af afgørelsen fremgår, at oplysninger tilført fogedretsprotokollen efter afholdt fogedretsmøde IKKE længere er offentlig tilgængelige – hvilket gør kravet om offentlig tilgængelighed illusorisk. Finanstilsynet når dog alligevel frem til, at det er berettiget at videregive oplysningerne til et kreditoplysningsbureau/RKI, sandsyn-ligvis fordi alternativet ville have krævet en ændring af Retsplejeloven § 41 d, eller ville have begrænset PI´s muligheder for at indberette en skyldner til RKI til kun at gælde de tilfælde hvor der er afsagt en dom.

    PI har i stort omfang solgt fordringer, senest har Nordea i januar solgt fordringer hos 40.000 kunder til Lindorf (nu Lowell) og 2 andre inkasso-firmaer. På baggrund af ovennævnte anser jeg det som usikkert, om kravet om offentlig tilgængelig fortsat kan opfyldes, alene fordi der har været afholdt fogedretsmøde og sket tilføjelse til fogedretsprotokollen vedrørende en fordring som kan tvangsfuldbyrdes umiddelbart (§478) eller når der ikke rettidigt er modtaget indsigelse mod et betalingspåkrav.

    Om kravet om offentlig tilgængelighed kun er opfyldt når der er afsagt en dom eller om det også er opfyldt ved tilførsel til fogedretsproto-kollen svæver derfor i det uvisse. Spørgsmålet kan ikke besvares på dette forum. Som allerede oplyst, må en utilfreds skyldner kontakte sælger eller køber af fordringen for at få oplyst det nøjagtige grundlag for videregivelse af hans fortrolige oplysninger. Er han fortsat utilfreds bør sagen indbringes for Finanstilsynet.

    Jeg har noteret mig, at Finanstilsynet iflg. avisartikler fra juni i år er begyndt at se på reglerne på området, hvilket jeg anser for højst tiltrængt.

    #230716
    Anonym

    Du kan som udgangspunkt ikke gå i fogedretten medmindre du har en dom ELLER et direkte eksekutionsgrundlag (f.eks. et gældsbrev med oplysning herom). Det er den sædvanlige fremgangsmåde som banken skal benytte og som Finanstilsynet/Erhvervsankenævnet henviser til i afgørelsen fra 2005. Derfor er det stadig gældende ret, at banken IKKE kan overdrage en fordring medmindre den har været i fogedretten (enten med en dom eller et gældsbrev som tvangsinddrivelsesgrundlag) for det er først i fogedretten at alle oplysninger om gældsforholdet registreres. Med andre ord: Er der på tidspunktet for overdragelsen af fordringen til 3. mand ikke engang en dom for kravet, så er overdragelsen efter min mening under alle omstændigheder ikke lovlig.
    Nu er der så faldet en afgørelse fra 2011 som jeg ikke er bekendt med. Her mener du, at fogedretten skulle have indsnævret mulighederne for offentliggørelse og dermed salg, mens Finanstilsynet fortsat mener, at offentliggørelse og dermed videregivelse til RKI er mulig med den konsekvens at bankfordringen kan sælges. Det drejer sig om de tilfælde, hvor debitor ikke har reageret på et betalingspåkrav. Det er altså en bestemt type sager. Her må bemærkes, at der stadig gælder en hovedregel om, at almindelig gæld kan indberettes til RKI, når debitor ikke betaler og det kan lægges til grund at debitor ikke bestrider gælden. Om man kan lave en fortolkning på samme måde for så vidt angår bankgæld skal jeg ikke udtale mig om, Det må være op til Finanstilsynet at afgøre. Men uanset det, så gælder hovedregel stadigvæk i alle andre tilfælde og måske også i tilfældet om manglende reaktion på et betalingspåkrav, sålænge Finanstilsynet ikke har ændret sin afgørelse. Det er Finanstilsynet og i sidste ende Erhvervsankenævnet, der fastlægger retstilstanden rådet her område. Men i praksis er rådet jo, at debitor bør nægte at anerkende den ny fordringshaver og lade denne udtage stævning. Sagen kan muligvis henvises til Finanstilsynet til afgørelse. Så her er vi enige. Men jeg skønner kun her.
    Nu kan man så stille det spørgsmål. Hvilken rolle spiller det egentlig om fordringshaver er A eller B. Debitor skylder jo beløbet uanset hvad. Det er jo rigtig nok. Er der tale om en ulovlig overtagelse vil gælden blive tilbageført til den oprindelige kreditor. Men der er sket en overtrædelse af gældende lov og fortrolighedskravet, så debitor må kunne forlange en erklæring om, at alle hans oplysninger er blevet slettet hos køberen. Der kan vel også komme andre sanktioner i betragtning. men debitor kan ikke regne med at slippe for at betale sin gæld på det grundlag, medmindre den oprindelige bank af kulancemæssige grunde eftergiver gælden. Jeg mener, at jeg har læst et sted, at der netop i forbindelse med overdragelsen af de 40.000 Nordea kunder er indad en klausul, hvor fordringer på et utilstrækkeligt grundlag, kan annulleres af den nye køber. Den nye køber mister vel sin kalkulerede fortjeneste, men får vel sit beløb for betalingen af fordringen tilbage. Sådan vil jeg tro det forholder sig. Men det er kun et gæt.

    #230860
    Jen

    Hej

    Jeg vil lige tilføje, hvis banklånet ikke var offentlig gjort på tidspunktet hvor lånet blev solgt, til et privat firma, er salget af lånet, ikke en berettiget videregivelse af fortrolige oplysninger. Finanstilsynets afgørelse af 26.01 2018 se endvidere i Persondataloven.

    Et Banklån må kun sælges til en anden Bank. se også kommentarerne i Lov om Finansiel Virksomhed af Thomas Brenøe 2016 § 117
    Bestemmelsen beskytter også mod uberettiget udnyttelse af oplysninger.Det antages, at der kan udledes det generelle princip af finanstilsynets praksis, at hvis videregivelse ikke er berettiget, er udnyttelse af oplysningerne til det pågældende formål, heller ikke berettiget.

    #231496
    rivejernet

    Problemet er, at finanstilsynet udtaler de ikke længere har tilsyn med Nordea efter det blev svensk. Før hed det Nordea, DK men nu gælder svensker regler om videresalg af personlige oplysninger. Når Linforff har købt fordringen tager fogedretten den råt for usødet og stiller ingen spørgsmål. Vi behøver aldeles mere åbenhed om konsekvensen at Nordea ikke længere er under dansk finanstilsyn. Jeg har en sag kørende og søger så meget viden jeg kan. Nordea overgik til svensk/finsk flag i 2017. Direktøren for Nordea udtaler, at det ikke har konsekvens for os danske , men det har det i høj grad.

    #231498
    Anonym

    Det kan diskuteres. Jeg mener, at Nordea kan gøres ansvarlig i henhold til selskabslovens paragraf 348. Men kontakt en advokat. Spørgsmålet er væsentligt og burde ikke kunne afgøres i fogedretten, men henvises til byretten.

    #231500
    morsdreng

    Nordea i DK er en filial af Nordea, Finland.

    Det er næppe rigtigt at alle forhold mellem Nordea filialen i Danmark og dens danske kunder skal afgøres efter finsk ret. Læs lov om finansiel virksomhed som på mange områder også gælder filialer i DK af banker i andre EU lande.

    #231510
    rivejernet

    Hvis det kan have din interesse sender jeg dig gerne den udtalelse Nordea har givet datatilsynet. rita.tofte@live.dk og jeg sender dokument til dig. Nordea mener nemlig det skal være finsk og ikke dansk datatilsyn

    #231511
    rivejernet

    Hvis det kan have din interesse sender jeg dig gerne den udtalelse Nordea har givet datatilsynet. [censureret] og jeg sender dokument til dig. Nordea mener nemlig det skal være finsk og ikke dansk datatilsyn

Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 47 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.