-
Indlæg
-
Kan du ikke lave samme opstilling hvor du viser hver enkel med omkostninger SVAR: Kan ses under de enkelte afdelinger på IShares s danske hjemmeside. Er vel mellem 0.3%-0.7%.
Hvorfor betale 0,75% i årlig omkostninger til iShares for deres indeksfonde – World Market og Emerging Market når du kan nøjedes med 0,19% i Vanguard for de samme indeksfonde…
Har du været inde og kontrollere procentsatserne? Det er i øvrigt ikke samme afdelinger. Bedre service og udvælgelse koster naturligvis, men 0.3% er nu meget lavt.
Godt for dem :).
Jeg har aldrig forstået hvorfor folk køber indexfonde (el. ETF) når man kan købe inv.foreninger der slår benchmarks. Et typisk svar ville være “jamen så skal man lige finde ud af hvad det er". 1/4 af inv.foreninger slår benchmarks mens 3/4 underperformer med de passive som de mindst underperformende.
Hvilke er de bedste inv.foreninger med lav risiko, høj risikospredning, lave standardafvigelser og outperformende over flere år, der ikke er lande og sektorspecikke?
Er det ikke det, det handler om.
Så prøv at søge på morningstar.dk. eller for gøre det kort er svaret fx
Bankinvest globalt forbrug (18,69% pa. på år)
Nielsen global value (11,69% pa på 5 år)
Maj Invest aktier (10,62% pa på 5 år)
Valueinvest global (9,67 % pa på 5 år)
Stonehenge gloval value (12,27% pa på 3 år)
BLS invest globale aktier (18,09 % pa på 3 år)Hvad er det der holder folk tilbage for let tilgængelige oplysninger?
Vel primært at du ikke ved om de er heldige eller dygtige 🙂
Jeg har med min portefølje af enkelt aktier slået benchmark mange år – ville du overlade dine investeringer til mig af den grund ? 🙂
Til Leocat, tak for link. Jeg føler mig nogenlunde tryg ved at min amerikanske ETF (Vanguard Emerging Markets) ikke betaler skat for de udbytter de modtager. Men har dog ikke fundet noget konkret bevis for det.
jeg skal kun bruge ETF til en mindre del 5-10% som jeg ikke selv kan investere i via Nordnet. Så helt almindelige amerikanske og europæiske aktier køber jeg udenom ETF
Hvilken service er iShares tilbyder som Vanguard ikke gør ?
Gebyrjagten – lad os tænke rationelt, hvis man skal slå markedet så skal man vide noget som de andre ikke ved. Derudover er alle blevet så kloge, intelligente og hårdtarbejdende og de alle konkurrerer med sig selv. Hvis vi ser alle fonde og foreninger som en helhed så betyder det de er markedet. Heri indgår Warren Buffett, George Soros, David Einhorn, Peter Lynch etc. Ikke sagt at nogle kan være heldige men på lang sigt over 20 år er det knap 20 procent som slår markedet. Gid vi på forhånd kan finde den næste Warren Buffett. Det er som at lede efter nålen i høstakken. Hvorfor ikke bare købe høstakken via index-fonde. Jo lavere omkostninger vi betaler, jo tættere på markedsafkastet får vi og derfor faktisk slår de fleste investorer i kraft af lavere omkostninger. Hvis en forening tager 0,8 % i årlig omkostninger og markedsafkastet er 8%, betyder at foreningen skal outperforme markedet med 10% for at investorer får mere i afkast end markedet. Dine nævnte foreninger har omkostninger på 2-3% per år. Så kan du gætte dig til hvad der kræves før investorerne får et højere afkast end markedet.
Kaptajn – jeg har investeret halvdelen i indeksfonde og resten i enkelt aktier, det er trods alt lidt sjovere og vi har alle lidt gamblergen i os :). Mange har endda klaret sig bedre end indekset.
Ps. Jeg er fan af Warren Buffett og hans investeringsfilosofi indenfor valueinvesting.
Der er ingen der ved noget andre ikke ved. enig. Det er setup’et det handler om. Fx er Nordea bedre ledet end roskilde bank, Ringkøbing landbobank bedre ledet end danske bank, Lego bedre ledet end toys ´r us osv. Hvad ved de dygtigste? Tjaa … Deres fundament og værdier er forskellige, ligesom du kan se på min portefølje at der er en overvægt at valuefilosofier, altså warren buffet i en eller anden version. BLS, Nielsen folk med 20-30 års erfaring hvilket er bedre end gennemsnittet og derved er deres erfaringsgrundlag større. Det betyder ikke at de ‘ved’ mere, men de kan bedre lægge en kabale.
Du har ret i, at deres omkostninger er større end gennemsnittet, faktisk meget større, men alligevel er deres afkast også meget større end andres – efter omkostninger. Også her koster kvalitet, ligesom hos advokater, IRMA, tøj osv.
Jeg synes ikke det er mærkeligt at ledelser i inv.foreninger er forskellige ligesåvel som i banker, legetøjskoncerner, supermarkeder og endda ETF’ere. Hvorfor er VANGURD billigere? FX på grund af VOLUMEN.
Hvorfor er BLS bedre, FX på grund af et setup af vækst/value. Ligesom SKAGEN GLOBAL er markant bedre end benchmark. Deres koncept er de 3 U’er, dvs upopulære, undervurderede og underanalyserede aktier, dvs det folk ikke gider se på.Så jeg mener der er forskel på ledelser og setup’s i inv.foreninger. Men intellektuelt er ingen klogere eller har højere IQ end andre.
Al respekt for de nævnte og især Skagen fondene har klaret sig godt.
Grunden til indeks-fonde er så ukendte i Danmark er fordi bankerne sidder så tungt på markedet og kun markedsfører egne produkter samt dem hvor de får formidlingsprovision inklusiv Skagen Fondene.
Alle dem du nævner har en eller flere ejere bag sig som også skal tjene penge. Foreningerne skal altså både tilgodese investorerne og ejerne. ‘No man can serve two masters’. Ofte desværre kommer ejerne forrest i køen.
Vanguard har ingen ejere, fonden ejer det adminstrationsselskab som står bag, altså er selvejet. Det og volumen gør at omkostningerne er helt i bund.
Jeg har 30 år foran mig, derfor vil jeg ikke satse mine penge på nogle foreninger når historien giver dårlige odds til investeringsforeningerne. Høstakken er fin til mig. Buy and forget.
ETF’er kan i de store hele ikke markedsføres på grund af bankernes egeninteresse. Det har du ret i, Måske derfor er en opsplitning i realkredit, forsikring, investering, bank en god ide.
De inv,foreninger der har dårlige odds er i det store hele lavet af banker, mens inv.foreninger der ikke er etableret af banker generelt er bedre og her kommer Skagen, BLS, Stonehenge, CPH, Carnegie, Independent, valueinvest ind i billedet.
Men det ved folk jo ikke af netop den grund du nævner. På den anden side er carnegie global og SKAGEN kæmpestore – også i Danmark.
Men jeg kan godt følge at måske har valueinvest ramt en guldår (altså et setup), men når det er kendt nok, så vil det måske ikke virke mere og så vil de snarere underperforme i en tid.
Jeg tror også lidt på at jo flere computere der regner på aktierne, jo sværere bliver det at finde de gode aktier. Og derfor skal der et menneskeligt syn på tingene og her kommer erfaring/alder ind i billedet.
Fra SAXObank er der følgende konkrete pensionsforslag givet man har en moderat risikoprofil:
IBCN:xetr 64iShares EUR Government Bond 3-5 EUR 157,35
IBCM:xetr 56iShares EUR Government Bond 7-10 EUR 178,11
IBCI:xetr 13iShares EUR Inflation Linked Bond EUR 191,05
IBCS:xetr 39iShares EUR Corporate Bond Large Cap EUR 127,61
EUNW:xetr 23iShares EUR High Yield Corporate Bond EUR 109,16
IUSP:xetr 39iShares Emerging Markets Local Government Bond EUR 64,90
IQQW:xetr 613iShares MSCI World EUR 24,45
IQQ0:xetr 116iShares MSCI World Minimum Volatility EUR 21,51
dette til inspiration
– svarende til nedenstående procentuelle fordeling:
20% Euro Government 3-5 year
35% Euro Government 7-10 year
5% Euro Inflation Linked
10% Euro Investment Grade
5% Euro High Yield
5% Emerging Markets (Local Currency)
15% MSCI World
5% MSCI Minimum Volatility
tickers står ovenfor, hvis du altså vil købe.
TIP: Køb og opbevar f.eks. hos Saxobank eller Nordnet. Og det skal være for pensionsmidler.
Den håbefulde – Først og fremmest afhænger investeringsprofilen af alder, en 20 årig skal ikke investere på samme måde som en 65 årig. En 20 årig kan sagtens tolere op og nedture på aktiemarkedet mens en 65 årig som går på pension er mere afhængig af mindre volatile aktiver. Der er ingen tvivl om at på lang sigt er aktier en lang bedre investering end obligationer.
Din fordeling på 20% aktier er ok for en 70-80 årig, en 40-50 årig skal have ca. 10 % obligationer kun da der stadig er et pænt stykke til pension. 60-70 årig kan have 40 % obligationer.
Kan godt forstår hvorfor Saxobank vælger så mange forskellige typer af obligationslignende- investeringer, så får de mere i kassen fra kurtage. I bund og grund kunne man bare nøjedes med en en Total Bond ETF.
Alle aktiv klasser er prissat til at give det samme i afkast hvis man korrigerer for risiko.
Her er et link med en liste med UCITS godkendte ETFere fra Nordnet (hentet fra Finanshuset Fredensborg):
http://www.finanshus.dk/wp-content/uploads/2013/02/Oversigt-over-ETFer.pdf
Hvordan vil I konkret sammensætte en fornuftig pensionspulje, givet man vil købe og beholde fondene(ingen rebancering!) og risikoprofilen er middel og løbetiden er 15 år?
Mvh
Den håbefulde.
Hvis du er mellem 50-60 år så bør du have 20% obligationer og 80% aktier. De 20% skal være din sikre havn, og bestå primært af statsobligationer.
Du kan finde inspiration til fordelingen her:
https://personal.vanguard.com/us/funds/vanguard/TargetRetirementList
Vælg år til pension og se fordelingen. Så kan du sammensætte med dine ønskede indeks-fonde eller inv.foreninger.
En gang om året bliver du nødt til at rebalancere til den oprindelig fordeling så du i opgangstider og nedgangstider har den samme fordeling.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.