DanskeBank sætter udlånsrenten op endnu engang – 0,50%

Forside Fora Privatøkonomi DanskeBank sætter udlånsrenten op endnu engang – 0,50%

  • This topic has 22 stemmer and 255 svar.
Viser 15 indlæg - 46 til 60 (af 256 i alt)
  • Indlæg
  • #184130
    Anonym

    Nu er svært at holde en sober tone, når man tilsyneladende diskuterer med en person, der har fatteevne som en 10-årig. Jeg har i detaljer i utallige indlæg redegjort for hvori Danske Banks strategiske suboptimering på lang sigt består.

    De kunder, som Danske Bank hæver renterne voldsomt for begrænser sig lagt fra bare til skilsmissepar med tabsgivende boligsalg.

    Derimod er sagen, at Danske Bank hæver renterne til ågerniveuaer for ganske almindelige kunder med gode faste lønindkomster, som har boligbelåning mellem 80-110% af ejendomsværdien (altså solvente kunder eller kunder som er begrænset teknisk insolvente på grund af boligprisfald).

    For mit eget vedkommende finder jeg, anser jeg det for at være et uacceptabelt løftebrud, at vi på tidspunktet for låneoptagelse aftaler en fin lånerente hos Danske Bank på niveauet diskontoen + 4,5%, hvorefter marginalen efter et utal af varslede rentestigninger stiger til 8,25%.

    Det er immervæk en marginalstigning på 3,75% på blot 2 år, på trods af at vi i samme periode har reduceret Danske Banks udlånsrisiko med ekstraordinære afdrag på boliglånet på samlet 250.000 kr. således vi fortsat er solvente trods prisfaldene.

    Bankklakører som dig prøver al tid at manipulere indlæggene over til at “man da har forståelse for at pressede folk med dårlig økonomi bliver sure når Danske Åger Bank hæver renten”. Men det er slet ikke det, det handler om. Ågerrenterne rammer langt fra kun folk med dårlig økonomi. De rammer i lige så høj grad folk, som mig, med god økonomi.

    Når kunder har for høj gæld er bankernes argument at der skal betales ekstra i renter på grund af den risiko banken løber på kunden. Når folk som jeg så knalder 250.000 af på boliglånet, så skifter argumentet nu til at vi skal betale en højere rente, fordi engagementet er ved at blive for lille.

    Sagen er, at vi igen og igen ser, at Danske Bank lover guld og grønne skove, når kunden bliver lokket ind i butikken. Men den lave startrente ophører lynhurtigt, når banken går i gang med de påståede nødvendige rentestigninger som følge af ditten og datten. Stigende tab, fundingomkostninger, dårlige konjunkturer, tidevandsbølger, solformørkelser og gud ved hvad…

    Danske Bank = Garanti for løftebrud,

    så enkelt kan det siges!

    #184132
    Anonym

    Jeg har opmærksomt fulgt debatten, og faktisk fået noget at tænke over. Jeg har været kunde i Danske Bank i mange år og gennemgående været tilfreds. Men jeg står af, når debattonen bliver personlig og uforsonlig, for det kan jeg ikke bruge til noget. Når det sker, er det jo sådan, at det siger mere om afsenderen end om banken. Så lad os komme tilbage på sporet.

    #184136
    Mr R

    Ok General Prier, jeg håbede på at samtalen kunne fortsætte på¨et niveau der ikke hører til på ekstrabladet, men det er åbenbart ikke muligt.

    Hvis man ikke er enig med dig har man åbenbart en fatteevne som et 10 årigt barn:).

    #184138
    Anonym

    Nej på ingen måde, uenighed er fint, så længe argumenterne er i orden.

    Men sagen er jo for det første, at det ikke blot er mig der finder din tone for grov og dine argumenter for ringe. Det har andre debattører jo ligeledes peget på Mr R.

    Det er ikke god stil at spørge om jeg “overhovedet har belæg for at udtale mig om Danske Banks strategi” efter at jeg i detaljer har redegjort for hvor banken for mig at se fejler.

    Jeg er kommet med nogle partsindlæg som kunde og ekstern observatør i forhold til virksomheden. De argumenter kan du så forfølge eller give igen på, men det er bare ikke god stil at stille spørgsmålstegn med moddebattørens ret eller adkomst til at indtage et bestemt synspunkt eller anlægge en bestemt analyse. Herved går du netop efter manden og ikke bolden, og bevæger dig således ned på ekstrabladsniveauet!

    #184140
    Anonym

    31.07.2012 DB’s rente stiger igen med 0,5%.

    Hvor er jeg glad for at jeg skiftede bank 🙂

    #184142
    Anonym

    Det her handler om at der er forskellige synspunkter for Danske Banks måde at handle på. Nogle mener at Danske Bank bare gør som de skal, fordi de er en forretning og andre mener, at Danske Bank (som jeg) er grådige og et skuffende bekendtskab.
    Men jeg er jo heller ikke en af de kunder, med fast ejendom, stor opsparring, investeringer osv. Og det er de kunder de kredser om, ikke en som mig.

    Man behøver ikke have en dårlig økonomi, fordi man tillader sig at komme med sin uforbeholdning mening om Danske Banks grådighed, ågerkarleforretning osv. Jeg har en udmærket økonomi, men som bliver mere og mere belastet af deres ågerkarleforretning. Så spørgsmålet er om Danske Bank er ved at sortere i deres kunder?

    En bank skal behandle alle kunder lige og ikke kun lefle for dem, som har masser af fast ejendom osv. Det er ikke tilfældet med Danske Bank og så kan man skrive stolpe op og stolpe ned, om hvordan det er at drive bank, at de er en forretning osv. De skal huske, at uden kunder er de INTET!!!!Det er os, som kunder, som burde have magten, men den bliver langsomt taget fra os!! Ihvertfald fra sådan en som mig. Der er masser af banker som vil have mig, når min gæld er halveret…og den dag, så er det et farvel til Danske Bank.

    Jeg har haft banken i over 20 år. Altid blevet behandlet pænt og sobert, altid haft orden på min økonomi. Så kommer finanskrisen, og alle de penge de blindt har kastet i Stein Bagger, i Irland osv….så skal regningen betales….af bl.a. mig.

    Det er min ret, at sige fra over for denne behandling, om det så koster mig fogedretsag, RKI el.lign. Jeg fortjener ikke denne behandling.

    Hvis man ser Danske Bank udefra – objektivt – så prøv at kigge på de rentesatser de har, de gebyrer de har, deres behandling af folk som ingen aktiver har……efter finanskrisen. Så kan det være, at for nogle personer herinde, at piben vil få en anden lyd. Hvis ikke, så er det jo en kendt sag, at når først man har prøvet det på egen hud, så er indgangsvinklen knap så sort og hvid.

    #184148
    Anonym

    http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Pages/bedste-bank.aspx

    Ingen over – ingen ved siden af.

    Danske Bank er bedst i DK.

    #184150
    Anonym

    … nej åbenbart ikke, når det kommer til private banking pleje af den særlige kundekreds med over 5 mio. kr. på bogen.

    De almindelige kunder med opsparinger/friværdier fra 0-500.000 kr. oplever dog langtfra samme service.

    Oddsene for at få fat i en bankrådgiver med det samme, når man ringer ned i banken, svarer til at vinde i lotto.

    #184152
    Bertelsen

    Til Magkri:

    Du skriver at du har en god økonomi, og ikke har fast ejendom og stor opsparing.

    Hvordan hænger det så sammen med at du rammes af Danske Banks ågerkarleforretning (som du kalder det)??

    Jeg gætter mig til at du måske har et forbrugslån hvor renten er steget en del på det sidste.. men det ville det samme lån jo også have gjort i Nordea, Jyske Bank, Sydbank etc.

    #184154
    Anonym

    Hmm. Det kommer jo nok an på hvilke målinger, som bankens “resultat” foretages på.

    Prøv at kig på EPSI rapporten fra oktober 2011 (Jeg ved godt at den har lidt tid på bagen, men giver nok et meget godt udtryk for, hvad kunderne rent faktisk synes om deres bank. Danske Bank inkl.)

    Pilen peger opad for banken, men der er lang vej. Med de ting som er blevet nævnt i denne tråd, taler bestemt ikke for at Danske Bank tager springet og kommer ud som nr. 1.

    http://www.epsi-denmark.org/images/stories/Banking/Pressemeddelelse_Bank_02102011_endelig_version_dansk.pdf

    #184156
    Bertelsen

    Til Molan:

    Din nuværende bank har sikkert gjort det samme…

    Hvor har du datoen 31/7 fra? Mig bekendt hæver DB først renten pr. 15/8.

    Og Nordea m.fl. følger med.

    #184158
    Anonym

    Til Bertelsen

    Aj, helt ærligt. Nu behøver man jo altså ikke at have en dårlig økonomi, fordi man ikke ejer fast ejendom eller har en opsparing på flere hundrede tusinder. Sikke da en mærkelig konklusion?

    Men det er jo nøjagtig samme holdning som Danske Bank har!!!

    #184162
    Bertelsen

    Til Magkri:

    LÆS hvad jeg skriver! Jeg skriver ikke at du har en dårlig økonomi!

    Men vil gerne høre mere om hvordan du rammes af DB’s ågerkarleforretning når du nu har en god økonomi.

    #184164
    Anonym

    Til venlig orientering Bertelsen, så er det altså ikke bare kunder, som Magkri, med et begrænset engagement i form af en kassekredit ol., som rammes af ågerrentestigningerne.

    Jeg vil regne vores husstand for at tilhøre gruppen af nogenlunde solide kunder. Vi er begge i job og vi er, trods boligprisfald, solvente i kraft af vi har lavet et merafdrag på 250.000 kr. på boliglånet i 2010. Derudover har vi en relativt lav belåningsgrad i forhold til indkomsten på ca. 2 gange årsindkomsten. Og vi har et rådighedsbeløb væsentligt over standardkravene.

    Hvis vi nu måler op imod nationalbankens udlånsrente, som var 1,15% på det tidspunkt vi købte bolig, så fås følgende reultat:

    På købstidspunktet aftalte vi en rente på 5,25%, hvilket på købstidspunktet gav anledning til en aftalt rentemarginal på 4,10%

    Før vi for nyligt gjorde indsigelse mod rentestigningerne var renten steget til 8,25%, mens Nationalbankens udlånsrente i samme periode var faldet til 0,20%, altså en rentemarginal på 8,05%.

    Med andre ord har Danske Bank hævet rentemarginalen med 3,95% for et par solvente kunder med relativt lav risiko (målt ud fra belåning i forhold til boligens værdi og belåning i forhold til indkomst).

    De facto er der efter min opfattelse tale om et løftebrud fra Danske Banks side (de aftaler et og løber fra det straks). De jure (altså rent juridisk) er aftalen naturligvis overholdt. Banker der på denne måde løber fra aftalerne dagen efter de har indgået dem, vil jeg ikke vedblive at være kunde i.

    Og lad mig så lige påpege, at renten ikke er steget til samme ågerniveau hos hovedkonkurrenten, Nordea. Her kan man eksempelvis stadig få et Prioritet Boligkøb lån til 6,45%.

    #184170
    Anonym

    Til Bertelsen

    Min nye bank har ikke gjort det samme.

    Boliglån kassekredit på 600.000 kr. 5,5 % ÅOP

    Kan vist ikke sige om Danske Bank

Viser 15 indlæg - 46 til 60 (af 256 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.