3,50% i rente ved kun 1 års binding

Viser 15 indlæg - 31 til 45 (af 57 i alt)
  • Indlæg
  • #170156
    AnonymForfatter

    Der er kun een lære. Indskud i banker er tab, tab og atter tab. Hvad F.. tror i bankerne lever af?

    Husk altid på, at en bank ikke producerer noget som helst og den skaber ikke i sig selv nogen værdier overhovedet. Altså når de skal de skabe overskud til deres aktionærer, må nogle andre nødvendigvis tabe deres værdier. Det er kun præster og banker der kan “skabe" noget ud af ingenting.

    Husk det og glem det aldrig:

    Banker er IKKE til for din skyld, DU er til for bankernes skyld.

    #170166
    testForfatter

    hej Frank ja men tillykke med det. Så håber vi at penge er der når du vil ha dem retur.

    #170178
    PrasmusForfatter

    Brian, det er da noget sludder, det svare til at aviser, nyhedsmedier, qxl, den blå avis, supermarkeder, advokater osv. heller ikke i sig selv skaber noget af værdi. Det som de fælles gør, er at formidle, hvilket i sig selv kan være en værdifuld ting, også for samfundet.

    Hvis bankerne ikke opfyldte et behov, så ville de ikke være der, for så havde de ingen indtægt.

    Som jeg læser mellem linierne i dit indlæg, så er du negativ over den lave indlånsrente. Det er selvfølgelig et synspunkt og jeg kunne da sagtens også ønske en bedre indlånsrente, men en sag kan jo ses fra mange forskellige vinkler, her er en anden:
    Selv med en indlånsrente på 0% (ingen rente), så vil jeg sige at bankerne har et formål (hvis vi et øjeblik kun ser på indlån), og det er at sikre dine penge. Har du pengene hjemme i skuffen og der sker indbrud, tja, så er de væk. Er de i banken og de har indbrud, så er dine penge stadig sikret. Skulle banken krakke, så er pengene stadig sikret op til indskydegarantien. Dette gode kan du oven i købet få helt gratis, hvis du kun benytter dig af indlån.

    Jeg synes du fokuser forkert, når du ser på hvad andre tjener på f.eks. dit indlån. Du skal i stedte se på hvad du har af alternativer og så vælge det du synes er bedst.

    #170180
    AnonymForfatter

    Prasmus

    Der er nogle helt afgørende forskelle ift. f.eks. supermarkeder:

    Bankerne er røget på massiv statsstøtte.

    Bankerne leverer en del produkter/ydelser som ingen faktisk ønsker. Spørg f.eks. alle de som har tabt rigtig mange penge på bankerne “gode" råd.

    Et supermarked kan ikke sælge og profiterer på noget de ikke har. Agurker kan ikke geares eller produceres ud af ingenting.

    Bankerne indtager i høj grad en særstilling, hvilket jo også understreges af, at man faktisk opererer med begrebet: Too big to fail – Hvilket jo er en helt uacceptabelt tilstand ift.private virksomheder.

    #170200
    PrasmusForfatter

    Brian:

    Nu ved jeg ikke hvad det er for en massiv statsstøtte du mener banker får, og det er for mig et ret ukendt fænomen (men jeg er heller ikke i bankverdenen så der kan sagtens være noget jeg har overset). Hvis det er bankpakkerne du hentyder til, så kan man vel næppe kalde det statsstøtte da der er tale om lån til en endda rimelig høj rente. Hvis det er indskyder garanti, så er det ikke støtte til banken, for den udløses først når banken er gået fallit, men til de kunder som er kommet i klemme.

    At bankerne skulle have produkter som ingen ønsker giver simpelthen ikke mening, en privat virksomhed som ønsker at tjene penge har ikke produkter som ikke kan sælges.
    At nogen har tabt penge på investeringsråd er en kendt sag, men med mindre der er sket en vildledning (som er ulovlig og som straffes), så kendte folk risikoen. Dem som har tjent på investeringsråd klager jo næppe. Jeg synes det er for nemt at mange af dem som har tabt penge for let kan påråbe sig at det skyldes dårlig rådgivning.

    Ang. Agurker, nej de kan ikke geares, men køber man dem hos grosisten eller producenten er de langt billigere – svare meget godt til at hvis man lånte penge til bankens låntagere, så ville man også få en bedre forrentning, da banken ikke som mellemled skulle have deres andel.

    “Too big to fail" findes der efterhånden mange af, det bedste eksempel er landmænd som får massiv støtte fordi de netop ikke kan klare sig på marked. Der ud over mindes jeg nu efterhånden en del banker som alligevel ikke var “Too big to fail" så din påstand må være en sandhed med modifikationer.

    Brian, det var ikke for at starte en større diskussion eller afspore emnet (som er sket) men jeg ville bare ikke lade dine ord stå alene i denne tråd. Vi to bliver ikke enige og det skal vi heller ikke, alle har ret til deres synspunkter og holdninger.
    Jeg takker for vores lille meningsudveksling, men vil nok ikke forsætte med at forsvare mine holdninger, men mindre der lige er noget du meget gerne vil have en kommentar til.
    Du er naturligvis velkommen til at kommentere det jeg nu har skrevet, men jeg følger næppe op på det, med mindre jeg føler mig meget provokeret til det, da jeg tror jeg har gjort min holdninger klar.

    #170204
    AnonymForfatter

    Selvfølgelig er indskydergarantien statsstøtte. Risiko har en pris, og indskydergarantien er en gratis forsikring af forretningen over for deres kunder.

    Jeg sælger f.eks. et IT service produkt. Når mine kunder skal vælge om de vil købe mit produkt, så vejer de så sandelig prisen op mod den risiko der er for at jeg går rabundus indenfor den periode de ønsker at bruge produktet. Derfor skal jeg sætte min pris (og dermed fortjeneste) så lavt at beslutningen er nem for dem. Hvis denne risiko blev fjernet af staten ved at de f.eks. garanterede at de overtog service forpligtigelsen, så ville jeg kunne tage en helt anden pris for mine varer. Ergo statsstøtte.

    Ligeledes er bankpakkerne også statsstøtte, omend i noget mindre grad. Ikke for selve pakken og dens umiddelbare pris, men fordi staten har vist at de tillader bankerne at gå efter højere gennemsnitsforrentning og risiko i deres daglige handler uden at de skal tage den ultimative konsekvens ved fallit. De får kun et rap over fingrene i form af et midlertidigt lån til højere renter. Pakkerne er kun kommet *efter* bankerne selv har fejlet. Det er ikke en forsikringsordning som de har skulle betale for i de gode tider.

    #170208
    AnonymForfatter

    Du har da vist glemt “Scandinotes obligationerne" og de utallige strukturerede produkter -som KUN bankerne tjente på.

    Disse produkter vil jeg kalde for uønskede, men kunderne blev lokket til at investere i dem.

    #170210
    AnonymForfatter

    Ikke at forglemme rentefradraget.

    Mon ikke det ville have betydning for en købmand’s prissætning, om kunderne kunne trække regningen fra i skat?


    @Jesper

    Lige nøjagtig; forsikringer og garantier i den størrelsesorden ville ingen andre private virksomheder kunne betale.


    @Hannibal

    Nemlig. Det ville være i alles interesse om bankerne KUN beskæftigede sig med det der burde være deres kernekompetance, nemlig at formidle kredit baseret på en fornuftig kreditvurdering. Men hvordan var det lige det gik med det?

    @Prasmus
    Den massive støtte til landbruget, er såmænd heller ikke min kop te. Faktisk er netop landbruget i den grad tjenlig til en gennemgribende omstrukturering.

    #170216
    AnonymForfatter

    Hannibal, der var selvfølgelig problemer med “Scandinotes obligationer" og andre (lorte) produkter, men den reelle fejl ligger ved os forbruger!

    Folk har jo bare troet på deres rådgiver som lover guld og grønne skove istedet for at lige at spørge hva’ søren “Scandinotes obligationer" er.

    Så jeg er helt enig med Prasmus – det er for nemt for dem som har tabt penge at påråbe sig at det skyldes dårlig rådgivning.

    En anden ting – Hvis de omtalte obligationer nu havde givet et afkast på rigtig mange %, så var der jo ingen der har brokket sig.

    #170218
    AnonymForfatter

    Øhhh, hvad skyldes det så? Jeg tror ikke, at bankkunderne selv er gået ind i banken og spurgt, om de måtte have lov til at købe dette unikke produkt. Nix, bankpersonalet var pisket til hæmningsløst at gå på kunderne for at få solgt skidtet – og som jeg har forstået det, har de heller ikke selv forstået det.

    Jeg har ikke selv været aftager til Scandinotes.

    Og med hensyn til afkast – kan du oplyse om bare et af disse har givet noget? Andet end en lang næse.

    #170220
    AnonymForfatter

    Hvor svært er det at sige nej?

    Sagde heller ikke at de omtalte produkter har givet noget afkast – men det jeg siger er, at så længe at man som kunde får et afkast, så brokker man sig ikke. SÅ snart det går galt, så brokker man sig.

    #170222
    PrasmusForfatter

    Nu skriver jeg alligevel lidt igen….

    “Scandinotes obligationer" var en katastrofe, mest af alt fordi de mange tilfælde blev solgt som en sikker investering – det er virksomheds obligationer på ingen måde (som det jo på sin vis var). Så jeg vil mene produktet var ok, men markedsføringen og vildledende og er også i flere tilfælde kendt ulovlig med erstatninger til følge.

    Nu kan jeg kun tale for hvad jeg oplever i min egen bank, og det er at der er strammet meget kraftigt op omkring information om investering. Dette nok pga. lovgivningen også er strammet op.
    Selv med netbank/online investering kan jeg ikke bare investere løs på alle produkter, der er papir jeg slet ikke kan få lov til at købe, før jeg har været til et møde med min bankrådgiver og fået forklaret hvad fordele og ulemper der er ved disse, ting jeg allerrede har sat mig ind i, så faktisk synes jeg den stramning er et tilbageskridt, men for andre er det nok meget godt.

    Rentefradraget (og andre fradrag som kørsel, fagforening etc.) kan jeg kun være enig i, det er hul i hovedet at andre skal være med til at betale mit eventuelle lån, eller at jeg har valgt at bo 100+ km fra mit arbejde. Men at det statsstøtte til bankerne er som at kalde kørselsfradrag for statsstøtte til benzinselvskaberne, det er lidt af en tilsnigelse, men effekten er der, det medgiver jeg gerne.

    Strukturerede obligationer kan jeg sagtens se nogen fornuft og et marked for. Ideen med at man køber til f.eks. 102 og er garanteret min, kurs 100 ved udløb giver en garanti for at man max kan tabe i dette tilfælde 2%. Tilgengæld er et positivt afkast også en del mindre end hvis man selv have investeret i de underliggende papir, med den større risiko det så måtte medføre.
    Det skal naturligvis lige med, at garantien for at tab max kan være 2%, naturligvis afhænger af om udstederen af den strukturerede obligation kan klare sine forpligtigelser. Går vedkommende konkurs kan tabet blive meget større, op til 100%. Derfor er det lige så vigtigt at man sætter sin ind i risikoen for om udsteder nu også kan klare sige forpligtigelser.

    Jeg er faktisk selv aftager af et enkelt struktureret produkt (for et minimalt beløb) som udløber til næste år. For mig at se, er det største problem ved sådanne produkter, at de underliggende papirer skal realiseres ved udløb (en helt bestemt dato), der er ikke på nogen måde mulighed for at skyde realiseringen f.eks. et år hvis papirene er inde i en dårlig periode og man tror på bede tider. Derfor er det nok første og sidste gang jeg er aftager af et sådan produkt, men det betyder ikke at det som sådan er det dårligt produkt, det passer bare ikke til min investerings filosofi og strategi.

    Der ud over er jeg meget enig med HrBentzen. Alt for mange som ville tjene hurtige penge på yderst usikre investeringen har tildens til at påråbe sig dårlig rådgivning. Der er helt sikkert en del som faktisk er blevet dårligt rådgivet eller endda vildledt, men jeg tror der er rigtig mange som godt kende risikoen men som blot synger med i koret, for går den så går den og en evt. erstatning vil jo lune…. også selvom den som sådan er uberettiget.

    #170224
    AnonymForfatter

    Kørselsfradrag er en marginal tilbagebetaling af statsafgifter, men der er altså ingen statsafgifter på renter – Så det er en rigtig dårlig sammenligning.
    Renter, som er prisen på penge, kan derimod direkte sammenlignes med prisen på agurker købt i supermarkedet, men agurker kan man altså ikke trækkes fra i skat.

    Jeg skal love dig for at Danskerne hellere end gerne ville droppe kørselsfradraget, hvis afgiften på biler og brændstof også blev fjernet.

    Man skal passe på ikke at blande æbler og pærer 😉

    #170226
    AnonymForfatter

    Gratis er vist så meget sagt.
    Bankerne har udsigt til, over en 10-årig periode, at skulle indbetale 1,5% af deres indlån til indskydergarantifonden.

    #170236
    testForfatter

    Bank pakken er også en rigtig dyr løsning for bankerne. Så statsstøtte? Nej en stats forretning

Viser 15 indlæg - 31 til 45 (af 57 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.