Amagerbankens dårlige situation

Viser 15 indlæg - 31 til 45 (af 103 i alt)
  • Indlæg
  • #144002
    AnonymForfatter

    Det afhænger af de konkrete forhandlinger, men i udgangspunktet vil Finansiel Stabilitet forsøge at få køber til at overtage samtlige privatkunder.

    Hvis det ikke lykkes, så vil der komme en aftale som den man så med Roskilde Bank, hvor køberbanken får alle privatkunder med over, og derefter har 1-2 månder til at sende de privatkunder man alligevel ikke ønsker tilbager til afviklingsbanken.

    Svaret er derfor – det er sandsynligt at også privatkunder med en presset økonomi kommer med over, men der er ingen sikkerhed for det.

    #144010
    AnonymForfatter

    Der er ingen udover Amagerbanken og tilsynet der ved om “forhandlingerne” overhovedet er begyndt.
    Bankerne bliver i sagens natur ikke behandlet på samme tid i tilsynet, der har rigeligt at gøre med at komme bunken igennem, så når folk ikke kan forstå at de ikke hører noget, er det kun at puste til ilden at nogen påstår at der har været forhandlet i mange måneder og det kun kan tolkes som et nej. Der er stadig over 20 banker der ikke har fået svar!
    Objektivt set er der vel ikke kommet noget nyt ud siden halvårsregnskabet, hvor banken var kvalificeret til bankpakke II. Så mon ikke Amagerbanken klarer skærerne, og endda på trods af bl.a. Ritt Bjerregaards forsøg på at tale banken i graven for at opfylde billige-boliger-løftet.
    Og til sidst. ALLE indlånsmidler er dækket af staten indtil oktober 2010, SÅ der er faktisk ingen grund overhovedet til at frygte for sin formue. Hvorfor så trække den ud når Amagerbanken endda giver den højeste rente?

    Og såå l jeg lige fastslå, at jeg ikke er ansat i Amagerbanken eller ejer aktier dér, men synes bare man skal passe på med hvad man skriver.

    #144014
    testForfatter

    rådgiver sku du ikke skrive det i et læser brev til JP og de andre aviser der har forudset Amagerbankens krak?

    Jo det er helt sikkert de folk der her penge i banke der skal bekymre sig mindst. Men det bliver ikke rart for dem som har en tvivlsom kredit værdighed eller har fået gode låne aftaler i Amagerbanken.

    #144016
    AnonymForfatter

    Der skrives, at privatkunder intet har at frygte. Jeg er klar over, at der er en garanti. Men hvis man søger på emnet og kommer til epn.dk, så skriver de i en artikel, at som udgangspunkt kan der gå 3 måneder indtil en privatkunde har adgang til sine penge.

    Jeg har derfor følgende spørgsmål, hvis nogen reelt kan svare:

    – Fra en bank melder ud, at nu er det slut, kan der så administrativt – som epn.dk skriver – gå en periode til man reelt kan gå ned og hæve sine penge ?

    – Hvis man nu har en lån i Amagerbanken på eksempelvis 50.000 samt et indestående til at klare dagens trængsler med på 20.000 kroner. Er det så ikke sådan, at man kan risikere, at de 20.000 man troede man havde som likviditet, de kan være væk, da de modregnes i garantien. Så kan det jo være, at man ikke kan gå ud og få et lån i en anden bank og så er man jo lige pludseligt dårligt stillet og uden sin likviditet. I sådanne tilfælde burde man jo allerede nu flytte sin likviditet til en anden bank. Eller hvad ?

    #144018
    AnonymForfatter

    Mig bekendt var der overhovedet ingen af Roskilde Banks kunder, der ikke frit kunne hæve deres penge – selv dagen efter “krakket”. Det er jeg sikker på ville have stået alle steder i aviserne, hvis det var tilfældet. Også selvom de havde lån i banken på samme tid.
    Men jeg kan selvfølgelig tage fejl, så hvis nogen har anden viden…..

    Risikoen er alene, som jeg ser den, Amagerbankens aktier. De er intet værd i en konkurssituation.

    #144030
    AnonymForfatter

    Jeg tror jeg skrev en forkert kilde på, men se denne side; http://fpn.dk/penge/bank_forsikring/article1433306.ece ,

    ..der skrives i boksen, at der kan gå op til tre måneder, før man har adgang til sine penge, hvis en bank lukker. Artiklen er et år gammel og mediet må vel betegnes som seriøst ?

    Jeg mangler stadigt et svar på, hvorvidt nogen reelt kender til et sådan problem eller det bare er, hvad man tror..for sådanne i indlæg er der jo mange af..:-)

    #144032
    AnonymForfatter

    Artiklen er skrevet 1 måned før bankpakke 1 blev “opfundet” og det vil ikke ske at fx. 100.000 kunders midler i Amagerbanken indefryses som beskrevet i artiklen. Det er der ganske enkelt alt for store samfundsmæssige problemer med (udover den forsikring der implicit ligger i bankpakke 1).

    #144034
    AnonymForfatter

    Rådgiver, det er faktuelt forkert, det du skriver.

    Langt de fleste af de banker, der ansøgte tidligt, er på nuværende tidspunkt blevet godkendt og har fået udbetalt pengene.

    Danske Bank ansøgte mig bekendt i maj og fik pengene udbetalt allerede i slutningen af juni.

    Amagerbanken ansøgte endnu tidligere end Danske Bank, men er IKKE blevet godkendt endnu, fordi man har fundet det nødvendigt at granske de forskellige engagementer meget nøje.

    Mit bud er, at dette sker, fordi man skal har fuld rygdækning, når den endelige afvisning falder.

    Det eneste der kan redde Amagerbanken nu, er hvis en anden bank opkøber banken. Aktien stiger i dag på gætterier om at Barclays Bank vil købe Amagerbanken, som en billet ind på det danske marked, men ærlig talt. Jeg tvivler på de gennemfører købet, når de ser den pilrådne ejendomsportefølje Amagerbanken råder over.

    Jeg tror ikke gætterierne har baggrund i realiteter.

    #144044
    AnonymForfatter

    Jeg kan godt forstå, at det får store samfundsrelaterede problemer, hvis + 100.000 kunder ikke kan komme i kontakt med deres lønkonti m.v. i et antal dage.

    For lige at sætte det på spidsen, hvilken tekst/lovdokument (link tak) dokumenterer, at der IKKE skulle kunne komme et administrativt kaos, hvis banken må lukke eller skal overtages ??

    Hvem husker i øvrigt ikke den gamle Arthur Hailey bog “Banken”, hvor alle nervøse kunder trækker midler ud på samme tid…?

    Folk der både har et lån og samtidigt penge stående i en bank, som evt. går konkurs, de bør hæve den likvide kapital og sætte den i en anden bank. For hvis banken går konkurs og garantiløsningen kommer ind over, så står folk måske uden nogen som vil overtage deres lån og lånet modregnes i garantiordningen for evt. likvid kapital. Så det kan skabe likvide problemer for tusindvis.

    Omkring aktiekursen, så ligner det et pusterum og en mulighed for aktionærer i Amagerbanken til at skile sig af med aktien på disse spekulationer, som at en engelsk bank skulle stå klar. For er der noget om snakken, hvad skulle aktieprisen så blive ved en overtagelse. Det lyder ikke som, at det under nogen omstændigheder kan betale sig at beholde aktien andet end til den grænse, hvor man nu de næste dage kan se, nu kommer den sgu ikke højere inden faldet…

    #144046
    AnonymForfatter

    Jan, det får kunderne jo også.

    Fremgangsmåden ved et de facto bankkrak er følgende:

    1. Banken får problemer med et opfylde solvens, likviditets eller kernekapitalkravet.

    2. Banken kontakter Finansiel Stabilitet, som:
    a) Opretter en ny bank, hvor alt kører videre uden kunderne opdager det mindste.
    b) Efterlader hybridkapitalen og aktiekapitalen i det gamle selskab

    3. Derefter sælger Finansiel Stabilitet de fleste kunder og filialer til de der nu engang står klar som købere.

    4. Herefter er nogle kunder efterladt i banken under Finansiel Stabilitet. Disse engagementer afvikles indenfor de næste 10 år på forskellig vis. Blandt andet i form af der ikke gives nye lån.

    #144050
    AnonymForfatter

    Hej General
    Finanstilsynet har ikke behandlet Amagerbanken endnu. Det er først “disse dage” at de er kommet til Amagerbanken i bunken af sager. Der er helt forkert at nogen tror og skriver at Amagerbanken har været under behandling i FT i mange måneder og at der er problemer. Det er simpel rygtesmederi og bunder i uvidenhed at påstå det.
    Hvilket iøvrigt også selskabsmeddelelsen fra Amagerbanken i går viste.

    Det er selvfølgelig kritisabelt at arbejdshastigheden har været så lav at kun 11 banker har fået svar og ca. 20 banker endnu mangler at vide om de er købt eller solgt.

    #144052
    AnonymForfatter

    Lige en kommentar,

    Nu er det vel strengt taget ikke Finanstilsynet der behandler ansøgningerne, sådan som du vedblivende hævder.

    Det er vel Fondsrådet.

    Dernæst, så var der allerede godkendt og udbetalt 35 mia. ud af de 63 mia. som de 50 banker havde ansøgt om pr. 30 juni 2009.

    Årsagen til resten ligger senere er, at mange banker har afventet ansøgningerne helt frem til 30. juni for at være sikker på om de vitterlit havde brug for de meget dyre lån.

    Når man først har ansøgt pr. 30 juni, så er det ikke så mærkeligt, at tilsagnet ikke er faldet endnu.

    Derimod er det mærkeligt at Amagerbanken (sådan som jeg husker det) ansøgte allerede i marts måned og endnu ikke har fået svar. Det har alle banker, der ansøgt så tidligt.

    Eksempelvis så fik Danske Bank først mandat til at ansøge om hybridkapital på generalforsamlingen 14. maj 2009 (og har ansøgt på et eller andet tidspunkt derefter) og fik hybridkapitalen udbetalt allerede den 16. juni.

    Amagerbanken har nu ventet på godkendelse i ca. 6 måneder. Hvorfor er man ikke blevert godkendt? Det kan ikke have andre årsager, end at der er kæmpe tvivl om værdierne.

    #144058
    AnonymForfatter

    Og nej rådgiver det er direkte LØGN når du siger, at Amagerbanken ikke har været under behandling ind til nu.

    Det er også direkte LØGN når du påstår, at det skulle fremgå af pressemeddelelsen at Amagerbanken først nu er taget under behandling.

    Det er fremgår blot af pressemeddelelsen, at der ikke er truffet en afgørelse endnu, men det er på ingen måde det samme som at sige at granskningen af værdierne på Amagerbankens balance ikke har pågået i enddog meget lang tid.

    Det har det, vær sikker på det!

    Derudover ville det være ulogisk hvis Finanstilsynet eller Fondsrådet (hvem der nu har den sidste kompetance) skulle starte med at behandle ansøgningen sidst for den bank der ansøger først, og som har absolut mest brug for kapitalen. Det er ganske enkelt usandsynligt.

    Jeg går ud fra du er ude i et hovedløst forsvar for Amagerbanken fordi du enten er ansat i banken, eller har aktieinteresser i banken. Det er naturligvis forståeligt nok.

    #144068
    AnonymForfatter

    Rolig nu general – ingen grund til at hidse dig op. Jeg er ikke ude i et vendetta mod dig og har absolut ingen interesse i at “jeg har ret og de andre er løgnere”. Jeg forsøger blot at bidrage konstruktivt.

    I mit sidste indlæg skriver jeg IKKE at pressemeddelsen viser at FT først nu er kommet til Amagerbanken. Dér tolker du frit uden at læse hvad jeg skriver.
    Netop den information har jeg fra et helt andet sted. Og min påstand er klar og entydig – tro det eller lad være – FT har IKKE forhandlet med Amagerbanken endnu (eller måske er de netop begyndt) – det er forkert når der i medierne påstås noget andet.

    Men hvis du kan dokumentere andet tror jeg der er rigtig mange der gerne vil vide det (jeg vil i hvert tilfælde rigtig gerne vide det), men faktum er, at kun meget få i dette land ved hvor langt og hvordan FT har arbejdet eller ikke arbejdet med med Amagerbanken.

    Og som jeg skrev tidlige, så hverken arbejder jeg eller har aktier i Amagerbanken, men reagerer alene fordi jeg mener der er skrevet rigtigt meget forkert.

    Faktisk begyndte dette alene med et overordnet budskab til dem der er i tvivl – og til dem der startede denne tråd:

    Hav roligt jeres penge stående i Amagerbanken, der givet en af markedes bedste indlånsrenter. Lån roligt penge i banken, men overvej om I har råd til at tabe værdien af alle jeres aktier i Amagerbanken, hvis banken mod forventning for nej til bankpakke II.

    Fortsat god dag

    #144078
    AnonymForfatter

    Jeg kan hører du mellem linierne bekræfter at du er ansat i Amagerbanken og prøver at tale aktiekursen og indlånet tilbage i banken.

    Jeg tvivler på det vil lykkes, og at Amagerbanken sender sine “web-trolde” ind i dette forum for at sprede falsk information, jammen det vidner blot om hvor desperat banken i grunden er.

    Faktum er, at bankens gode kunder har meget travlt med at flytte indlån ud af banken i øjeblikket. Banken styrtbløder på udlånssiden i øjeblikket, og det skulle ikke undre om de gode og stabile kunder med lån også har travlt med at søge nye græsgange i øjeblikket.

    Hvad efterlader det Amagerbanken med. En bundrådden ejendomsportefølje med værdiløse døde udlån.

    Dernæst, så siger du, at du har privat informationen om at Finanstilsynet (eller hvem der nu foretager den endelige vurdering) slet ikke er begyndt at vurdere banken endnu, men du vil dog ikke lige frem med hvor informationen kommer fra. Tja, jeg synes dette taler for sig selv! UTROVÆRDIG INFORMATION!

    Tja, jeg kan bare konstatere at ca. 60% af det ansøgte beløb var udbetalt pr. 30.6.2009. Et godt gæt er derfor at omkring 89-85% af det ansøgte beløb er udbetalt i dag. Herunder har mange banker der ansøgte sidst i juni allerede fået udbetalt hybridkapital.

    Så er det dog besynderligt, at den første bank, som ansøgte allerede tilbage i marts, endnu ikke har opnået godkendelse.

    Det siger da alt om at myndighedernes granskning trækker ud, og at det formentlig ender med en afvisning.

Viser 15 indlæg - 31 til 45 (af 103 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.