-
Indlæg
-
hej Ole,
Ja-så må du prøve en sag ved byretten – under fri proces.
Det er surt for dig – og hvis banken taber sagen – så er din økonomiske fremtid vanskelig i bankverdenen.
Jeg ved ikke – om det er godt at vinde for dig – idet hvis du vinder – efterlader du et blakket ry i bankverdenen.
Jeg kan oplyse dig om at domstolene kun i 3% af tilfældene når frem til en anden afgørelse end den pengeinstitutankenævnet kommer frem til.
Med andre ord – Du har 97% chance for at tabe.
Du kan lige så godt betale det du har forpligtet dig til med det samme.
Du må da vide, at kaution indebærer, at man betaler ved kasse 1, når den man har kautioneret for ikke kan betale. Det er børnehavelærdom!
Hej General
Det kan godt være at du har ret det må tiden vise. Hvis jeg som forretningsmand beskriver mit produkt på en usand måde bliver jeg stillet til ansvar for hvad jeg skriver, jeg nægter at falde på halen blot fordi det er en bank, min advokat og mit forsikringsselskab har begge vurderet sagen mener at jeg har en god chance derfor har jeg fået fri proces.
mvh
Ole
Hej Svend !
Det lyder lidt mafiaagtigt, er det virkeligt sådan det foregår ? hvis man er i en tvist som afgøres til modstanderens fordel, ja så er den jo ikke længere og sagen sluttes og glemmes. Iøvrigt er det jo ikke min bank, jeg har en udmærket bank som jeg absolut ikke har problemer med.
mvh
Ole
Ja men marketing er da også ansvarspådragende.
Hej Ole,
Hvis du vinder – så er den sag ude af verden, men banker husker godt – og det kan få betydning i nye lånesager for dig. Lån ydes jo på tillid og sikkerhed – og du vil uvilkårlig efterlade dig et eftermæle – der siger, at du ikke vedstod dig din kautionsforpligtelse i denne sag.
Jeg mener ikke, at du så sent i forløbet kan nægte at betale.
Men OK – jeg er måske for gammeldags i min opfattelse.
For mig at se ser sagen således ud: Bauneborg kautionerer med ÅBNE ØJNE for 300.000 kr. Da gælden bliver misligholdt finder Bauneborg ud af, at banken ikke burde bruge kautionist for en stor del af gælden hvilket Bauneborg nu bruger som et muligt smuthul for at undsige sig den risiko, der nu er blevet realiseret. Er det korrekt forstået Bauneborg? Du har hele tiden vidst, at du kautionerede for 300.000 kr ikke sandt? Hvorfor iøvrigt kautionere for et beløb du ikke kan betale?
For mig at se er sagen ikke nødvendigvis så enkel, som Michael fremstiller den. I min ungdom forlangte bankerne rask væk kautionister for alle lån, og det har i tiden løb ruineret mange forældre, der ikke har kunnet afslå at kautionere for deres håbefulde afkom. Det medførte også flere sager, hvor kautionistforpligtelsen blev tilsidesat ud fra den begrundelse (min fortolkning), at banken som professionel burde være i stand til at vurdere, om låntager kunne indfri sine forpligtelser, og at banken ikke havde lov til at tage en ukyndig trediemand som kautionist (læs: gidsel) i en situation, hvor man burde sige nej til lånet.
Som konsekvens blev der i 2001 indgået en aftale mellem Finansrådet og Forbrugerrådet om etiske regler i forbindelse med kaution:
http://www.forbrugerraadet.dk/raad-alle/alle/kaution/En almen beskrivelse af indholdet kan findes i handelskolernes lærebog i erhvervsret:
http://www.hhx-erhvervsret.dk/Kaution.htmBåde problemstillingen om hvorvidt man kan tilsidesætte kautionsforpligtelsen og kaution for gammel gæld er behandlet hos DJØF (beklager det lange link):
http://www.djoef.dk/Udgivelser/Juristen/Juristen2003/Juristennr72003/BedrevilkaarforprivatekautionerbetydningenafFinansraadetsogForbrugerraadetsfaellesregler.aspxDet drejer sig i den aktuelle sag vel dybest set om man kan påberåbe sig manglende vejledning og manglende indsigt i forhold til den kautionsaftale man har indgået, og om hvorvidt aftalen er rimelig. Det er min vurdering, at sagen ikke vil blive behandlet med den rette juridiske ekspertise i dette forum, hvorfor indlæggene fortrinsvis vil være en tilkendegivelse af holdninger. Men holdninger kan jo også være interessante, så længe de fremsættes i en urban tone.
Tove
Det helt afgørerende i denne sag er vendingerne “bør" og “må". Bauneborg starter tråden med fejlagtigt at skrive, at gammel gæld ikke må gøres til genstand for kaution. Det er IKKE korrekt. Aftalen mellem Finansrådet og Forbrugerrådet siger at gammel gæld ikke BØR gøres til genstand. Dette er en helt afgørerende forskel og derfor har Bauneborg ikke en chance i retten medmindre han kan påberåbe sig decideret vildledning fra bankens side.
Som en sidebemærkning vil jeg sige, at jeg håber al form for privat kaution forbydes helt inden for en overskuelig fremtid. Almindelige mennesker skal aldrig nogensinde indgå i kautionsforhold, da konsekvenserne er alt for alvorlige hvis lånet misligholdes. Derudover ødelægger det ofte familieforhold.
i aftale lovende findes der et par bestemmelser der kort sagt gør aftaler ugyldige som ellers lovligt er indgået hvis man f.eks. har udnyttet et afhængigenheds forhold mellem partner til at “presse" en aftale igennem.
med det i mente (eller en analog slutning) kunne man vel faktisk godt tænke sig at en domstol ville komme frem til at kun kautionen på den nye gæld er gyldig?
Så vidt jeg ved bevilges der heller ikke friproces til sager som man på forhånd kan afskrive som håbløse.
jeg tilhøre også den generation der har lært aldrig at kautionere for noget som helst. Det er jo så i grunden debatten her ligegyldigt men faktisk står man bedre vil slet og ret at låne pegende ud til forretningen selv. Som kautionist har man ingen rettigheder ind at betale efter det er gået galt som lån giver har man langt flere rettigheder før det går galt.
Michael
Det er ikke de etiske regler, der er afgørende for et evt. udfald af en retssag. Reglerne udstikker blot retningslinier for den eksisterende retspraksis for kautionsforhold. Som det nævnes, er det Aftaleloven, der ligger til grund for afgørelserne, specielt §31 og 36:§ 31. Har nogen udnyttet en andens betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for, er den, der således er udnyttet, ikke bundet ved den af ham afgivne viljeserklæring.
Stk. 2. Det samme gælder, hvis tredjemand har gjort sig skyldig i et sådant forhold som omtalt i stk. 1 og den, til hvem viljeserklæringen er afgivet, indså eller burde indse dette.§ 36. En aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Det samme gælder andre retshandler.
Stk. 2. Ved afgørelsen efter stk. 1 tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder.Jeg er i øvrigt fuldstændig enig: det bør ikke være tilladt at anvende privatpersoner som kautionister.
Som Tove siger – vi er ikke dygtige nok – der må være argumenter for, at man kan rende fra sin gæld/kaution.
Der er kun svage indsigelser i denne sag.
Tove
Der er intet i Bauneborgs indlæg der indikerer at nogen af de to paragraffer kan bruges. Bauneborg har villet hjælpe en familierelation til et lån og har derfor kautioneret. Mere ser jeg faktisk ikke i den sag. Bauneborg skriver intet om at han er blevet tvunget eller snydt af nogen, men blot at han efterfølgende (når lokummet allerede er nedbrændt) finder ud af de etiske retningslinier – herunder at gammel gæld ikke bør (men gerne må) gøres til genstand for kaution. Man behøver ikke være jurist for at se det indlysende i denne sag.
Michael, du har ret i, at der ikke er tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, hvordan Bauneborgs sag vil ende i byretten. Men vær opmærksom på, at tvang og svig, som er såkaldt stærke ugyldighedsgrunde, er dækket af andre paragraffer i Aftaleloven. De nævnte paragraffer vedrører de svage ugyldighedsgrunde, som er medtaget i loven for at beskytte mennesker, der frivilligt skriver under på aftaler, de ikke har mulighed for at overskue konsekvenserne af.
Du antyder, at der skulle være noget forkert i at bringe lovens regler i anvendelse, når Bauneborg bliver holdt op på kautionstaftalen. Det har jeg svært ved at følge – loven gælder jo både før og efter underskriften. Såfremt sagen falder ud til Bauneborgs fordel, er det banken, der har overtrådt loven, men hammeren falder jo kun, hvis man bliver opdaget.
Et analogt, aktuelt eksempel er udlejning af boliger, hvor lejer og udlejer underskriver en lejeaftale med en aftalt, men for høj husleje i forhold til Boligreguleringsloven. Efterfølgende klager lejer til Huslejenævnet og får nedsat huslejen. Nogen – især dem, der gerne vil tjene penge på udlejningen – finder fremgangsmåden urimelig, for har man først skrevet under, så fanger bordet vel.
Men sådan er det ikke. Dansk lov er ret vidtgående for at beskytte aftaleparterne, så man så vidt muligt ikke straffes for manglende indsigt eller ukendskab til reglerne. Netop derfor gør banker og realkreditinstitutter meget ud af den skriftlige dokumentation og kræver, at lånekunder skriver under på, at de har fået den nødvendige vejledning. Det bliver interessant at se, hvordan sagerne om bankernes investeringsrådgivning ender – også her var det først, da det gik galt, at kunderne blev utilfredse.
Jeg forstår ikke hvorfor du bliver ved med at nævne tvang Tove. Bauneborg har intet skrevet der antyder skyggen af tvang i denne sag, så hvorfor disse gentagelser?
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.