Boligkøb med lønindeholdelse?

Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 38 i alt)
  • Indlæg
  • #126382
    MichaelForfatter

    Du vil ikke have nogen friværdi fra dag 1. Ejendommen er præcis det værd som du giver for den. At vurdering så er 2X højere er underordnet i bankens øjne. Det gælder uanset om det er andel eller ejer og du vil kun kunne låne hvad der svarer til købsprisen – ikke vurderingen.

    Men derudover er der forskel på hvad du vil kunne låne, da boligafgiften i en andelsforening ofte er højere end fællesudgifterne i en ejerforening. Du vil derfor typisk kunne låne lidt mere til en ejer end en andel.

    #126384
    AnonymForfatter

    Tak – det med ejer vs. andel var faktisk også min egen fornemmelse, men det er rart at få bekræftet, for hovedregning er lidt noget gøgl, når man jonglerer med de tal. 🙂

    #126388
    AnonymForfatter

    Du kan lige få en vurdering fra en tidligere privatkunderådgiver.

    Der vil svaret helt klar være et nej! Anbefalingen havde nok været at gå i Roskilde bank eller lignende, de ville måske have været villige.

    Typisk vil din adfærd jo have været, at du ikke kunne/ville betale din gæld og skat derfor har taget det drastiske skridt at indeholde i din løn (det er altså et drastisk skridt og tyder på, du ikke har formået at lave en aftale med dem eller har misligholdt en aftale). På den baggrund vil det ikke være oplagt at låne penge ud til dig som bank. Der er jo en risiko for, at du vælger at undlade betalingerne hvis du bliver presset på et tidspunkt. Betal din gæld og køb først ejendom bagefter. Har du været en trofast kunde igennem lang tid, så kan du evt. blive reddet her men det kræver du kan overbevise din rådgiver.

    Hvad dælen skal du også med en “købe"-bolig her mens priserne falder, var det ikke bedre at vente?
    Ja, du kan åbenbart købe til ½ pris af vurderingen men mon dog det er for dine blå øjnes skyld. Er det ikke nærmere fordi de har taget udgangspunkt i en for høj vurdering i første omgang og nu ikke kan komme af med dem til prisen.

    Mvh

    MS

    #126390
    AnonymForfatter

    Tak for vurderingen, der jo er relevant nok…

    Jeg ved ikke hvad udgangspunkte for vurderingen har været – men jeg kender kassereren, der er en person med virkelig styr på tingene. Ejendommen skulle have en sund økonomi, men mht. vurderingen aner jeg det ikke.

    Ad. hvorfor jeg ikke venter, så handler det jo også om, at alternativet er en dyr privat udlejer, og skal jeg sidde for så meget, er det jo et fornuftigt alternativ at købe. 😉

    #126394
    AnonymForfatter

    PS: Den lave pris kunne jo også hænge sammen med, at andelshaveren er flyttet, og derfor sidder med to huslejer. 😉 Jeg tør ikke sige det, dog ved jeg at han ikke bor der længere.

    #126396
    AnonymForfatter

    Hvad er den månedlige husleje?

    Er det med fastforrentede lån og afdrag eller er det med flekslån og afdragsfrihed (du er jo nødt til at indregne en vis risiko for en rentestigning) og hvor store er lånene i foreningen?

    Husk på at du jo køber en del af gælden i foreningen, det er ikke bare lånet på tkr. 350 du får (det er jo “bare" de yderste 20% finansiering i købet).

    #126400
    AnonymForfatter

    Den månedlige husleje er ca. 2000. Hvad foreningen har af gæld osv. i ejendommen aner jeg ikke – så langt er jeg ikke nået endnu (tilbuddet dukkede op i forgårs). Jeg ved dog at taget blev renoveret for ca. 12 år siden – jeg var nemlig med til at skaffe dem entreprenøren. 😉 Jeg vil udmiddelbart tro, at der er tale om fastforrentede lån – min kammerat, kassereren, er nemlig et yderst forsigtigt menneske, når det kommer til den slags. 😉

    #126406
    AnonymForfatter

    Det vil sige, at du reelt ønsker at købe noget med en gæld i, som du ikke aner noget om?
    Det lyder ikke som om, du har tænkt særlig meget over det her evt. køb og måske hellere burde spørge til, hvad du skulle være opmærksom på i forbindelse med køb af andelsbolig.

    Umiddelbart vil en finansiering af et andelsboliglån over 10 år ligne dette:
    Det lånte beløb 357.300 kr.
    Ydelse pr. måned før skat 4.086 kr.
    Første måneds ydelse efter skat 3.437 kr.

    Reelt kan du jo så ligge de kr. 2000 oveni for at få huslejen.

    Måske der var lidt flere ting, du skulle undersøge inden du kaster dig ud i et køb.

    Mvh

    MS

    #126410
    AnonymForfatter

    Jeg har selvfølgelig ikke tænkt mig at købe noget før tingene er undersøgt til bunds, f.eks. andelsforeningens gæld, hvornår og hvor meget den er renoveret, osv. Jeg beskæftiger mig selv med byggeri, og er naturligvis opmærksom på denne side. Men da det var i forgårs jeg fik nys om det, er jeg ikke nået til den side endnu (som jeg vist også skrev tidligere). Jeg stiller såmænd bare et par spørgsmål herinde og håber bare på et par svar. Bl.a. om mulighederne for at låne til andelen. Mht. at tænke mig om, er det jo netop det jeg er i færd med – og bl.a. derfor har jeg et par områder jeg har brug for viden omkring – således mine spørgsmål. 😉

    #126414
    AnonymForfatter

    Jamen så har du jo styr på renoveringen og evt. fremtidige udgifter.

    Så skal du bare have rekvireret et regnskab og referat fra de seneste generalforsamlinger for at komme videre.

    Hvor stor er lejligheden? Bare for at kunne sammenligne lidt om lejemarkedet. Personligt tror jeg det er åndssvagt at købe nu, det bliver langt bedre om 1-2 år (siger manden der byggede hus sidste år).

    #126416
    AnonymForfatter

    Boligen er 60 kvm, 3 værelse med køkken og toilet m. bruseniche.

    Ja, du har måske nok ret – efter at have læst dagspressens dækning af finanskrisen får man lidt lange løg ved tanken om at købe lige nu… Hm, men så er vi tilbage ved, at jeg skal ud og have fat i en bank, der vil låne mig et indskud i et privat lejemål – og da jeg nu har fat i dig, og du har en bankfortid – hvordan tror du banken vil stille sig til et lån til et boligindskud, mhp. den berømte lønindeholdelse? Og dersom det kan lade sig gøre, kan de ca. 37.000 i FM gæld inddrages, så banken låner mig til at få den indfriet?

    #126420
    AnonymForfatter

    Med tidens finanskrise i tankerne, så tror jeg rent faktisk banken vil sige nej men det kommer selvfølgelig an på din situation. Tjener du nu kassen efter endt studie, så vil de sikkert være mere villige. Igen er vi tilbage ved, at du risikerer at blive betragtet som et dårligt “papir" pga. den lønindeholdelse og bankerne er ikke interesserede i dårlige kunder i øjeblikket.

    Det kræver en konkret vurdering af din privatøkonomi og din historik i banken. Eftersom det er snart du skal have en afklaring, så burde du jo ringe i banken med det samme og finde ud af det. Du kan jo blive tvunget til at finde en nødløsning.

    #126422
    AnonymForfatter

    Hm, kassen og kassen – 14.500 udbetalt som det er nu (15.200 hvis lønindeholdelsen ikke havde været der), hvilket vel er nogenlunde gennemsnitligt for en Ba…

    Jeg har idag Danske Gebyrbank, men ville egentlig gerne skifte, da jeg ikke kan fordrage dem, af grunde der har været ivrigt diskuteret andre steder herinde. 🙂 (Nej, det er ikke pga. en dårlig historik i banken). Jeg er blevet anbefalet både AL-Bank og Jyske Bank af flere.

    #126434
    AnonymForfatter

    Der ikke den store forskel på Danske Bank, Jyske Bank og AL-Bank når vi taler gebyrpolitik m.v.

    Som du nævner er din gæld ikke stor – men “gammel" gæld fortæller meget om dig som kunde. Som tidigere nævnt er din betalingsevne lille.

    Hva med at finde en lejebolig – og så afdrage gælden nu?

    #126464
    AnonymForfatter

    Hej Gummisko,

    Det ser vist også ud som om, at det var dét, jeg lige skrev lidt længere oppe. 😉

Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 38 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.