Den evigt trælse gæld

Der er nogen, der foreslår i debatten, at renten + ÅOP maks. må have en given størrelse. Men der er allerede i aftaleloven og kreditaftaleloven regler for, at en for høj sats (pris) kan blive nedsat til noget rimeligt, og straffeloven straffer i øvrigt også folk for åger. Så lovgivningen er jo som sådan på plads.

Problemet med at fastsætte et rente/prisloft er også, at ÅOP kan blive svimlende høj ved en ultra kort løbetid, og skal långiver så bare ikke kunne få et gebyr for at udføre opgaven? (der skal nemlig laves lånedokument mv). Hvis man låner f.eks. 10.000 kr. (det kan jo være et bevilget overtræk) i en måned til en rente på 5% med kvartalsvis rente, og långiver opkræver 500 kr. for at udstede lånedokumentet, så er ÅOP før skat på 94,5%, og efter skat ved 33,3% skattefradrag på 91,3%. Og udgør gebyret f.eks. blot 100 kr., så er ÅOP før skat 18,6% og efter skat på 16,6%. Er det urimeligt? Ser man på første eksempel med gebyret på de 500 kr., så er gebyret vel ikke urimeligt henset til den tid, som medarbejderen bruger på samtalen, evt. behandling er budgetskema., evt. fremsendelse af lånedokumentet mv.?

Og folk kan da bare sige “nej tak" til kreditkort, benzinkort, hævekort, kreditter og andre lånetyper – for ligesom hos bageren, så behøber man ikke spise alle flødeskumskagerne i vinduet, blot fordi de er der.

Jeg vil i hvertfald ikke bryde mig om et formynder-samfund. Og når lovgivningen (se ovenfor) til at beskytte folk faktisk findes, så foretrækker jeg, at jeg selv kan træffe mine egne beslutninger. Og “knækker filmen" helt for folk, så er der i konkursloven regler for, hvordan folk kan opnå gældssanering. Men når alt dette er sagt, så synes jeg, at børn og unge i skolen burde lære, hvordan man sætter et budget op, så de bliver i stand til bedre at kunne styre deres økonomi, når de bliver voksne.

MVH/Nuser

Jeg er enig i, at vi skal passe på med at lovgive os ud af alt, og at lovgive imod dumhed er vist mere eller mindre umuligt, men…

Hvorfor skal långivere være ansvarsfrie og kun låntagere stå til ansvar for deres handlinger, d.v.s. lige meget hvor dårligt et papir låntager er, hvor yderligt långivers pant står og hvor aggressivt långiver har været m.h.t. at formidle sit lån, så hæfter låntager altid!

Sådan behøves det vel ikke nødvendigvis at være?

Hvad nu, hvis man lovgivningsmæssigt pålagde långivere et større ansvar for hvem og hvad man lånte penge ud til, og dermed et større ansvar for den førte udlånspolitik og valgte risikoprofil?

Det kunne gøres ved f.eks. at ændre reglerne om, hvor hurtigt og let gæld kunne slettes, kvit og frit, og ved f.eks. at ændre skattelovgivningen m.h.t. långivers fradragsmuligheder for tab på udlån.

I dag virker det som om, at det gælder for långiver om, at få en misligholdt gæld til at vokse mest muligt hurtigst muligt, m.h.p. at forøge den skattemæssige fradragsværdi mest muligt.

Ud fra en samfundsmæssig betragtning, må det vel også være i fælles interesse, at færrest mulige mennesker kommer så langt ud økonomisk, at de ikke har nogen (økonomisk) interesse i at deltage i (læs: arbejde for) forøgelsen af samfundsindkomsten, og dermed samfundets velfærdspotentiale.

Personligt har jeg hørt historier om mennesker der er ligeglade med at arbejde sort, og blive opdaget, for ethvert tillæg af evt. skattebøder, er ren fiktion, når man i forvejen har en enorm gæld, man ikke kan betale.

Desuden er det jo synligt for alle i dag, at der, i øjeblikket, bliver ført en meget aggressiv udlånspolitik, både i diverse blade, dagspressen, på internettet, for ikke at tale om tilbudsbreve fra ens bankforbindelser; stakkels de mennesker der kommer i uføre p.g.a. dette.

Det korte af det lange er, hvorfor skal långivere være ansvarsfri, og især når de fører den meget aggressive udlånspolitik, som bliver ført i øjeblikket?

Hej
Vi er 2 voksne og 2 børn og vi sidder med håbløs gæld og kan hverken gøre fra eller til. Vi kan kun se at den vokser og vokser.
Gælden opstod efter vores bank svigtede os, hvilket betød at vores firma gik ned, vores ejerlejlighed smuttede og så stod vi der med alle vores talenter.
Vi skylder stadigvæk penge til kreditorer, men banken eftergav vores gæld, grundet at vi var, så heldige at finde en advokat og en revisor som ville hjælpe os uden beregning(den slag mennesker findes, man skal bare lede længe efter dem) og de kunne klart bevise at banken havde gjort alle tænkelig fejl.

Men det hjælper os ikke en meter, jo vi fik eftergivet meget gæld, men vi skylder stadigvæk 250.000 – 300.000 kr.

Så fik jeg endelig arbejde og min kæreste som på det tidspunkt lige havde født blev nu syg og blev opereret 2 gange for galdestens smerter, hvilket bare gjorde det endnu værre end det var før, og resultatet er at lægerne har opgivet hende og kan ikke gøre mere og sidste mulighed er smerteklinikken. Det skal siges at smerterne kan gå over i dag eller aldrig og som det er nu kan hun ikke passe et arbejde.
Så blev hun smidt ud af fagforeningen, det gør man jo efter et stykke tid, og nu er hun på kontanthjælp.

Min løn + hendes indtægt giver os ca. 5000-5500 kr. om måneden at leve for, dvs. mad, tøj, frisør, tandlæge fornøjelser, osv.

Vi har ingen bank som kan hjælpe os, vi har en konto som man skal have i dag, men ellers derudover har vi intet.

Vi vil gerne afdrage på vores gæld, men vi kan ikke.

Sådan kan en situation også se ud og jeg kunne godt bruge at man
eftergav vores gæld, dels fordi med min løn kan jeg aldrig betale gælden som bare vokser og vokser(renter, gebyrer) og min kærestes job muligheder er lig nul, men nej, betale skal vi uanset hvad.

Hej

Jeg søger ikke medlidenhed, og hvis det er sarkasme du gav udtryk for, så syntes jeg du skulle holde det for dig selv.

Hej, hvor var det dog forfriskende at læse dit indslag, man trænger til at vide man ikke er alene i kampen mod gælden!! Og ja, det er absolut vigtigt, at man ikke bare komme med dumme kommentarer til folk i den yderst vanskelige situation det er at skylde stort set hele sit liv væk…folk dør jo faktisk også af det her enten ved egen hånd eller i form af stress….så husk lige det inden det næste sure opstød bliver sendt ind…God regnvejrssøndag til alle:-)

Jeg vil medgive at der er nogle negative vibrationer iblandt indlæggene her på debatten, men dårlig økonomi er en stor belastning for rigtig mange mennesker, inclusive mig selv. Jeg har igennem de sidste 15 år haft en uoverskuelig gæld ( syntes jeg selv ), men det kommer an på hvordan du ser på din gæld. Jeg har taget nogle skridt her i løbet af de sidste par måneder og i den forbindelse har jeg oprettet en blog, hvor jeg er begyndt at “blogge" om http://www.voresgaeld.dk Min kone og jeg har besluttet at komme ud af vores situation lige meget hvad det koster her og nu. Vi bliver ikke yngre og pensionsalderen indtræffer om 25 år. Du skal være mere end velkommen til at følge vores bestræbelser for at få betalt vores gæld på vores blog.

MVH
Jerocaal

Jeg vil gerne tilslutte mig Lone’s sarkasme. Generelt set, så ser jeg en rød tråd i mange af de historier folk skriver om deres gæld. Og det er, at det altid er de andres skyld. Typisk er det banken eller en anden, der har svigtet. Kun sjældent hører jeg folk erkende, at de selv har et ansvar. Og det er selvom man går ned i banken som uerfaren 19-årig og spørger sin bankrådgiver. Det vil *altid* være ens eget ansvar.

Så til de folk der siger, at det er de andres skyld, så siger jeg bare “Tudefjæs". Bliv dog voksen, og tag et ansvar for dine egne handlinger og din egen situation!

Når det så er sagt, så er jeg enig i MYES, at det er nyttigt med nogle erfaringer og gode råd. Og jeg læser netop MYES indlæg som, at de tager et ansvar. Så held og lykke med det, og god vind fremover!