Den evigt trælse gæld

Svar
  • This topic has 24 stemmer and 58 svar.
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 59 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #87747
    Anonym

    Hejsa alle..

    Nu har jeg siddet og kigget indlæg her på siden og må nok sige det er ufatteligt så mange sure opstød der er at læse. Ufatteligt som folk har mere travlt med at rakke ned på de spørgsmål folk kommer med end at svare pænt og evt. støtte hinanden. De fleste af os er i samme båd, vi har anskaffet os en enorm gæld, og nu kan vi ikke se os ud af det. De fleste af os (inklusiv mig selv) har brugt timer på at søge nettet igennem for at finde en nem løsning for at komme ud af gælden og slippe for alle kreditorerne som konstant banker en i hovedet.

    Min mand og jeg har fået en gæld, vi konstant bliver mindet om hver dag vi står op. Tænk at have fundet drømmehuset, være flyttet ind og så pludselig blive fyret fra de godt betalte jobs, så står man desværre med fletningerne i postkassen når man er under 25 og derfor mister retten til fuld dagpenge, så vi måtte pænt vinke farvel til det hus vi drøme om.

    Nå, men vi har efterhånden indset nu der bare ingen nem løsning er, hvis vi ikke vil ende med et lån der har skyhøje renter. Jo det er bestemt fristende at få al gæld samlet et sted, så man kan føle man kan leve lidt igen, for det er godt nok svært at holde humøret oppe når der igen er nogen der har haft ringet for at finde ud af hvornår de får deres penge.

    Vi har endelig fået sat os ned og skal til at gennemgå vores gæld, undersøge renter så vi kan se hvor det bedst kan betale sig at starte med at betale af. Det er bestemt ikke sjovt at skulle ringe rundt til alle dem man skylder penge og fortælle dem situationen, men har efter samtaler med andre med gæld erfaret at de fleste kreditorer rent faktisk er til at snakke med. Mange er endda villige til at slette diverse renter og og rykkergebyrer hvis man betaler et vist beløb. De er jo også menneskelige og til at snakke med. Desværre ikke alle, men man må bare ikke opgive håbet.

    Nå, men jeg skriver egentlig lidt i håb om at komme i kontakt med andre der selv endelig er igang med afbetalingen på en gæld og som en gang i mellem også mangler lidt positiv indput i stedet for altid at skulle høre på folks galde, nogle som ligesom os godt en gang i mellem kunne bruge et venligt spark bagi eller et godt råd. Måske nogle til at sammenligne erfaringer med. Så ved man også man ikke er de eneste der sidder med røven i vandskorpen eller næsten er druknet i gamle regninger.

    Jeg føler med alle dem med en åndssvag gæld de ikke kan se sig ud af, det er deprimerende og hårdt. Men vi må holde hovedet højt og kæmpe til det sidste.

    Mange hilsner fra MYES

    #112984
    fk2001

    Det passer ikke. De fleste her på dette forum er økonomiske fornuftige mennesker der diskuterer bankverdenen som helhed. Det der ødelægger stemningen er en masse mennesker der har optaget gæld og ikke kan se en ende på deres problemer, og som gang på gang forsøger at få en mirakelkur på hvordan de slipper af med gælden, RKI reg. mv.

    Der er ingen mirakelkur. Kun den hårde vej til at blive kvit. Samme historie hver gang. Og herefter kører debatten igen – uden at komme noget sted.

    Dem der befinder sig i “båden” med fornuftig økonomi vejleder hinanden og kommer med konstruktive forslag til hvordan man bliver endnu bedre rustet til fremtiden.

    Hvor tit ser du det i din båd?????

    #112986
    Anonym

    Hejsa

    Jeg giver FK fuldstændigt ret.

    Der er i øvrigt også forskel på at kontakte kreditorerne (som I har gjort) og få en ordning, eller om man “bare” lader det stå til og kommer i RKI. Jeg har endnu ALDRIG hørt om nogen der kommer i RKI fordi man har betalt sine regninger – heller ikke om folk der er havnet der fordi man har indgået en aftale med kreditorerne. Man får et par rykkere og når man ignorerer dem så klapper fælden og så står banken (eller hvem man nu kontakter) tilbage med spørgsmålet om man har vist sin velvillighed til at betale sin gæld – derfor siger banken NEJ.

    Men jeg finder det flot at I har kontaktet jeres kreditorer.

    #112988
    Michael

    Problemet med dette emne er, at folk tager den mindste kritik meget ilde op. Hele emnet er selvfølgelig også dybt personligt og mange er allerede pressede og har ikke lyst til at høre mere kritik – selvom den er nok så konstruktiv. Undertegnede er vel nok den her på siderne der har fået flest prygl for mine svar, hvilket er grunden til at jeg helt holder mig fra tråde der indeholder ordet RKI. Jeg gider simpelthen ikke mere og det viser sig jo også, at det er det samme folk skriver om og om igen. Desperationen er så stor, at folk ikke engang gider læse gamle tråde, selvom de samme svar gives flere gange om ugen. I langt de fleste af tilfældene her på Mybanker er der jo heller ingen nem løsning for folk og det er nok det som de ikke vil acceptere og hidser sig op over. Folk tror åbenbart, at selvom de skylder 200.000 væk og ikke er istand til at betale kreditorerne, ja så kan de da naturligvis sagtens få gælden samlet ét sted til en lav rente eller få et nyt lån til indskud på en lejlighed??!! Nej, det kan man i langt de fleste tilfælde ikke og så er den egentlig ikke meget længere. Dårlige betalere betyder lukket pengekasse i næsten alle tilfælde. Nogen skriver, at de har en syg mand eller sygt barn og jeg vil egentlig ikke gøre mig klog på om det er sandt men bare konstatere, at der åbenbart er en overrepræsentation af sådanne mennesker her på siderne end ellers, men bundlinien ændrer sig ikke: Dårlige betalere får ikke lån – heller ikke på medlidenhed.

    Endnu engang vil jeg da lige opfordre folk til ikke at svare på “Hvordan kommer jeg ud af RKI”-tråde, da stilhed nok er den eneste vej til at få stoppet trafikken.

    #112990
    Anonym

    Jeg kan uden problemer følge dig i det du siger. Ser selv min mand og jeg som fornuftige mennesker, men lang historie kort, vores rådgiver brændte os af da vi rigtig havde brug for ham og så vendte det lige det hele for os. Vi kan ikke bunde nu og har en helt pæn stak af RKI registreringer liggende efterhånden.
    Jeg kan bare overhovedet ikke bebrejde de mennesker der gerne vil have et lån der får dem af med alt deres klatgæld og for dem ud af RKI. For det ser ikke pænt ud nogen steder at være registreret nogen steder, simple ting som oprette mobilabonnementer er bare ikke muligt. de fleste mennesker ser det som noget negativt at være skrevet op som dårlig betaler, når man egentlig ikke er det, men bare har været rigtig godt uheldig. Jeg har selv tænkt tanken rigtig mange gange og min mand og jeg har bestemt efterhånden også været igennem ideen om at låne penge for at komme ud, fordi det simpelthen virker uoverskueligt.
    Vi har så nu fattet at vi bare kommer længere ved at tage tyrerne ved hornene og tage en regning af gangen. Lidt har også ret. Og hver regning vi får ud af verden er helt klart en lille sejr..

    #112992
    Michael

    MYES

    Det er en vældig uheldig situation, at I begge blev fyret lige efter et huskøb. Omvendt kunne man jo så godt sige, at I burde have en vis kapital i baghånden til “dårlige tider”. Der kunne jo også opstå pludseligt behov for vedligeholdelse på huset, men det er jo så ligegyldigt nu. Under alle omstændigheder har I så fortsat i det rigtige spor og skal nok komme ovenpå igen. Havde I optaget hurtig forbrugsgæld, ville jeres situation måske være uoprettelig nu.

    Held og lykke i fremtiden

    #112994
    Anonym

    Jeg aner ikke rigtig om jeg har forstået det i siger rigtigt. Men samtidig med vil jeg lige fortælle at vi jo er registreret i RKI Det hele var et spørgsmål om prioritering vi var så langt ude at vi måtte sætte os ned og kigge regninger igennem og beslutte hvem der kunne vente en måned mere og hvem der skulle betales.
    Vi var begge under 25 (hvilket betød vi kun fik udbetalt halv dagpenge, åndssvage regler) da vi blev fyret i de uhyggelige fyringsrunder der næsten hærgede DK på det tidspunkt, de fyrede alle steder.. Nå, men der sad vi så med omkring 9000 tilsammen og et hus med en husleje på 5500 om måneden, det giver ikke mange penge til strøm, tlf, mad, tøj, alle de nødvendigheder der nu en gang er. Så måtte vi til at vælge hvad vi ville, huset blev sat til salg hvor vi til sidst måtte opgive at betale husleje, en forsikring der pludselig nægtede at betale et ekstra beløb fra en håndværker og da banken ikke ville hjælpe søgte vi i panik hjælp andre steder fra, der bare satte os i endnu mere gæld og da huset så var solgt og pengene ikke gik op var der også minus der. Man føler sig som et rigtigt dårligt menneske når man ikke kan betale sine regninger og generelt slet ikke kan se sig ud af det mere. Alle i snakkede med var ingen hjælp og til sidst indser man lidt at i en verden der næsten kun handler om penge, ja der er enhver sig selv nærmest..
    Jeg er ked at hvis nogen ser det som en fornærmelse at jeg har tolket det lidt som om folk er mere negative end opmuntrende.
    Jeg mener bare at folk der håber der er en mirakelløsning bliver slemt skuffede når de opdager det “nemmeste” er bare at få et overblik over det og så starte med en regning af gangen.
    Jeg tror ikke det er fordi de ikke er for kvikke eller bare ikke har lært noget af tidligere fejl, jeg tror det er fordi man går i panik over det, for man kan ikke se sig ud af det længere og gør hvad som helst for at få et overblik og igen kan se ud som om man har styr på tingene. Man kan jo pludselig føle sig hjælpeløs.
    Hver gang et nyt firma dukker op og lover folk i RKI guld og grønne skove ja så håber man jo med det samme det bedste. Og de fleste bliver skuffede igen igen.

    #112996
    Anonym

    Nu er det måske bare mig der ikke er så hurtig i opfattelsen, men hvis man har en regning der skal betales og man ikke kan dette, lader man så som ingen ting kommer man i RKI (efter et par rykkere og inkassoskrivelse), men hvis man kontakter kreditor og fortæller om hvordan det står til og får en afdragsordning så kommer man da ikke i RKI – VEL?

    For hvis det sidste er tilfældet så er det jo dårlig vilje der er skyld i at man står i RKI……

    #113000
    Anonym

    Hej Michael

    Jeg tror nok vores gæld er der hvor de fleste ville sige de nok havde gravet sig ned for længst, og det har vi også været fristet til. Men nu er vi oppe igen med rejst pande og vil kæmpe for det. Hvad angår noget opsparing som vi burde have haft i ryggen, så har vi desværre slet ikke haft en rådgiver der var til at snakke med. Vi var ikke selv obs på sådanne ting og vi ville da aldrig få pengeproblemer. Det hævnede sig så gevaldigt og det tager vi straffen for nu.
    Men jeg takker rigtig mange gange for de opmuntrende ord. Vi har blod på tanden og skåler i vand hver gang en regning bliver betalt ud;-)

    #113002
    Anonym

    Gode råd

    10 firmaer der pludselig banker en i hovedet for at få penge kan man ikke alle lave en afdragsordning med og når de ikke var villige til at vente ja så giver det en registrering i RKI. Med et par tusinde kroner om måneden til betaling af ALT udover husleje ja så er det ikke mange hundrede kroner man kan afdrage til gæld med hvilket betyder nogle firmaer ville risikere at vente i flere år inden man ville have til første bidrag. Det vil de ikke vente på, tja så må det jo gå som det går. Men om jeg er registreret som dårlig betaler eller ej vil jeg nok påstå ikke gør den store forskel udover jeg ikke kan købe noget, men med en gæld så stor skal jeg heller ikke købe noget alligevel men bruge mine ekstra penge på gæld!

    #113004
    Anonym

    Jeg tror man skal tænke lidt længere fremad når man stifter gæld, hvilket ofter er meget svært. Når banken smækker kassen i, er det måske fordi de ser nogle faresignaler, ikke fordi de ikke kan lide en. Vælger man så at overhører banksælgerens råd om ikke at stifte gæld, men bare gør det et andet sted, ja så går det ofte galt.

    Som gode råd skriver, kontakt kreditorerne og få en ordning på plads. Bliver man fyret/skilt/dødsfald kontakt da banken og få lavet en rekonstruering før alt ramler ned om ørerne på en.

    Jeg syntes at det MYES gør, er den eneste rigtige vej ud af RKI og gældsfælden, held og lykke med det seje træk.

    #113006
    Anonym

    Hej Morion

    Jeg takker for det:-) Det er rart med positiv input, som jeg også skrev i mit første indlæg.
    Jeg håber og krydser fingre for andre med gæld som mig at de ser lyset i stedet for de firmaer der kun er ude på at tjene penge på deres ulykke.
    Vi kan jo ikke alle være så heldige at vinde i lotto selvom det ville være lækkert 🙂

    #113236
    Anonym

    Dybest set er der kun en løsning på denne type problemer, og den er politisk.

    Politikerne bør slet og ret gøre det ulovligt at udstede disse exorbitant dyre kontokortlån.

    Man burde vedtage en lov, der forbyder enhver långiver at udstede lån med en ÅOP på mere end diskonto + 10% (altså max 14% i rente).

    Herved ville man med et slag lukke alle de dyre finansieringsselskaber.

    Det er bedre at folk, der har økonomiske problemer skærer ned her og nu, end at de udskyder problemet til senere og samtidig forværre det, ved at optage disse ekstremt dyre lån.

    Hvis man ikke har penge på kontoen, og banken vurderer at det for risikabelt at udlåne penge, så skal det bare ikke være muligt for svage / trængte individer at kaster sig den kontokortskrue, der typisk ikke har nogen ende.

    Bankerne fører i øjeblikket en MEGET lempelig kreditpolitik, så når først banken siger nej, så er det altså alvor folkens!

    #113238
    Michael

    Prier

    Jeg tror ikke det vil have den effekt. Selskaberne kan blot trække løbetiden langt ud (Citybank gør det allerede) og herved tillade sig at tage en lavere rente, men regnestykket bliver det samme: Man skal slippe mindst det dobbelte af det man låner. Det vil jo heller ikke hjælpe på folks mentalitet vedr. lån og iøvrigt kan man ikke hjælpe folk der ikke vil hjælpes.

    Der bør nok nærmere indføres et obligatorisk fag i skolen ved navn: “Husholdningsøkonomi”. Det handler i bund og grund om opdragelse og indstillingen til det at låne penge. Hvis den er gal til at starte med, ja så er der ikke meget lovgivningen kan gøre ved det.

    #113276
    Anonym

    Du overser en ting.

    Hvis finansieringsselskaberne skal reducere renten fra et niveau på 30 til 40 % ned til max 14%, så må de stramme kreditvilkårene betydeligt for at være breakeven. Hvis de øger løbetiden, uden at hæve den i renten indbyggede risikopræmie, så falder disse aktørers forventede profit!

    Det er uomtvistligt!

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 59 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.