-
Indlæg
-
Kan ikke se hvordan i kan udgå kurtagen, dn betaler man jo også når man køber obligationer. Skal du ha nogen til at sælge noget fordi er der omkostninger.
750 kr er et beskedent gebyr.
Test: Jeg er helt med på jeg ikke slipper for kurtagen og jeg er enig i 750kr er et rimeligt gebyr for indfrielsen (jeg er dog ikke enig i jeg burde behøve at betale 750kr til både banken og kreditforeningen; men det er der ikke noget at gøre ved jo) …
Som tidligere nævnt, så jagter jeg kursspændet mellem selv at købe på gunstige tidspunkter og lade banken strakshandle når orderen er gået igennem deres system + selvfølgelig bankens 0,20 kurspoint i yderligere gebyr…
Jeg har fulgt kursen noget tid nu og kan se et kursspænd på ca. 0,5 ikke er urealistisk (hvis banken strakshandler på en “dårlig" dag… Dertil de 0,2 point i ren strafgebyr – det er trods alt hurtigt 5000kr sparet… og ja resten af gebyrerne slipper jeg ikke for; men de ville jo være der alligevel, så de 5000 er stadig sparet!
For at undersøge hvor jeg kan handle realkreditobligationerne henne, så bad jeg min egen bank (som formidler mit realkreditlån( svare på om jeg kunne handle realkreditobligationerne gennem den netbørs de stiller til rådighed (jeg havde ikke prøvet at bruge den før og kunne ikke umiddelbart finde obligationerne derinde).
Her er svaret (fra en af bankens investeringsspecialister):
“Mht Mortens ide om at købe den obl. han selv har, så er det måske ikke den bedste ide -han mister jo bidraget…..og kan ikke tjene noget på det"Så udover de ikke svarer på mit spørgsmål (og at de lige gentaget jeg angiveligt ikke kan tjene noget på det) – er der så nogen som kan forklare mig hvad det er for et bidrag jeg åbenbart mister ved at købe dem selv?
NB: De 5000kr sparet er ved at købe obligationer for en million og “spare" 0,5 kurspoint
Så vidt jeg ved afregnes obl ikke til straks kurs men en eller anden form for gennemsnit uanset hvad du gør, besparelse er så basseret på en formodning om en pris udvikling. Sådan mener jeg ikke en fortjeneste eller besparelse kan beregnes.
Hvorfor vil du betale de 750 to gange? De gange jeg har indfriet har jeg da kun betalt en gang.
Alle låntagere er bedst tjent med at optagelse og afvikling af lån sker så ensartet og enkelt sommuligt – da det er med til at reducere omkostningerne.
Hvis alle selv skulle stå for at optage og afvikle lån var der jo ingen grund til at oprette realkreditinstitutter – så klarede vi det jo bare selv. Og det er bruge så mange ressourcer på at afvikle et lån er jo kun med til at gøre det dyere for alle de andre brugere.
Der er jo mange muligheder for at låne – og flere realkreditinstitutter – så det er jo stadig således, at hvis man er utilfreds med sit realkreditinstitut – så er det jo bare at skifte – og vil man hellere skifte til en bank så er det bare at indfri lånet og optage et nyt. Og kan men ikke lide banklån, så er der jo også mange laternative låneformer.
Må altid være sådan at bankerne kan opkræve de gebyrer de langt hen af vejen selv ønsker – jeg sælger også mine ydelser til den pris jeg selv ønsker og hvis nogle synes de er for dyre – ja så er kunden mere end velkommen til at købe mine ydelser et andet sted.
Gebyret ved indfrielse har tillige været nogenlunde på samme niveau gennem årene – så hvis man er utilfreds med dette gebyr – skulle man jo aldrig have optaget lånet.
Kan huske jeg en gang fik en forespørgsel fra en kunde på en ydelse på 2 timer af 900 kr./time som kunden accepterede – men da jeg fakturerede synes kunden at 900 kr. var for meget i timen. Jeg gad ikke tage en lang diskussion med kunden og sagde han kunne få det gratis så – som han takkede for. Et halvt år senere skulle han have hjælp igen – men jeg oplyste at jeg ikke ønskede at assistere ham og han måtte finde en anden at henvende sig til. Han endte med ikke at kunne finde en anden der ville hjælpe ham til priser der bare var i nærheden af mine priser – og foreslog i flere omgang at han gerne ville betale de 1.800 kr. han ikke havde ville betalt første gang hvis jeg ville hjælpe. Men valgte at takke nej, hvad han blev meget fortørnet over – men som kunde vælger man sin bank og som bank vælger man sin kunde – og er en ikke med på aftalen – så er der ingen aftale. Sådan er det i den finansielle sektor og sådan er det hos mig – ingen er tvinget til at indgå aftaler i Danmark
Peter
<>
Ja det burde være en option / alternativ til dem der selv vil (altså bypass’e Realkreditten)
Jeg er enig med i din analyse men synes du glemmer/overser et faktum ,nemlig at mobiliteten
i Realkreditten er = nul fordi man ikke kan tage sit lån med over i et konkurrerende selskab
omkostningsfrit.
For en dels vedkomne er der et kurstab der skal realiseres hvis et obl.lån forlades i utidept. er der mig bekendt ingen klage mulighed med vurderingerne (tvangsrealisationsværdi) som
eks.vis RKD praktiserer en gang årligt (ny model) og dermed dribler kunderne op i dyre bidragsintervaller
Alle der har klaget pt. har tabtDet er jo som bekendt også blevet det hippe og hæve bidragssatserne (100% sidste år)
så det er meget forenklet at påstå (og er det for resten i orden at RKD nu siger 15% i egenkapital forrentning ?)<>
Altså det går lidt i ring nu – beklager hvis det er mig der ikke udtrykker mig tydeligt nok 🙁
Sparekassen tager gebyr for ekstraordinær indfrielse af det realkreditlånet, som de har formidlet. Totalkredit tager ligeledes et gebyr for at afdrage på lånet de har givet mig (via banken).
Jeg betalte 2 x gebyr sidst jeg indfriede en del af lånet og efterfølgende henvendte jeg mig til Totalkredit, som bekræftede at det ikke er muligt for private at afdrage direkte til dem… Det skal gå gennem et pengeinstitut – og altså dermed 2 gebyrer – i hvert fald i min bank!MEN det er jo netop IKKE gebyrerne jeg interesserer mig for!!!
Mht. til den indfrielsesmulighed i mine lånepapirer (med at aflevere tilsvarende obligationer), så er altså det tilsyneladende en reel mulighed – Banken har tidligere bekræftet at det er muligt i hvert fald.
Der hvor filmen knækker for mig, er den rent praktiske del af obligationsindkøbet – jeg mangler at finde ud af hvor man kan handle dem henne?
Og nu er det så at banken pludselig ikke svarer på spørgsmålet; men blot siger det ikke kan betale sigEndelig er jeg usikker på hvilket BIDRAG det er jeg mister ved at købe dem selv jf. svaret fra en investeringsspecialist i banken:
“Mht Mortens ide om at købe den obl. han selv har, så er det måske ikke den bedste ide -han mister jo bidraget…..og kan ikke tjene noget på det"
Det er de to ting jeg mangler svar på – ellers er jeg ikke uenig med mange af dine betragtninger peter holm larsen. Selvfølgelig er det rimeligt banker og realkreditinstitutter tager sig betalt for den service de yder; men der er godt nok ikke meget hul igennem hvis man kan selv/vil selv… Hvis ikke det kan lade sig gøre er det jo bare at de fortæller mig det i stedet for først at sige jeg godt kan og så klappe totalt i efterfølgende 🙁
Jeg tjekkede lige i Finansnetbankens netbørs og her kan jeg godt finde din obligation. Nu ved jeg ikke hvilken netbank du har, der er vist ikke så mange på markedet, men jeg gik ind under “Søg papir", valgte at søge på fondskode og obligationer og klippe-klistrede så DK0009764664 ind. Så fik jeg din obligation med en køb/sælg-knap. Det skal lige siges at systemet er ret brugerfjendsk, det krævede et par forsøg.
Faktisk burde jeg måske overveje at købe den – så ejer jeg dit hus? 🙂
Angående bidrag – måske hentydes til en anden strategi som vist ikke er helt ualmindelig, at i stedet for at indløse obligationerne, så køber du dem bare og beholder dem. På den måde er der ingen gebyrer, og du får det samme i rente som du betaler. Men du skal selvfølgelig stadig betale de fulde årlige administrationsomkostninger til realkreditinstituttet (hedder det ikke netop bidrag?) fordi obligationerne ikke er indløst.
Enig i at det er lamt at du ikke selv på en eller anden måde kan få lov at aflevere obligationerne til realkreditinstituttet.
Ole, tak for et super svar…
Jeg havde i forvejen Finansnetbanken lidt i søgelyset pga. af generelt gode priser og jeg har i øvrigt noteret mig en anden bruger her på forummet har skrevet at de faktisk er billigere end Nordnet (har dog ikke tjekket det) – så jeg har skrevet til dem og så må vi se om det kan lykkes mig at udfordre “systemet" en smule 🙂Din forklaring på det med bidraget lyder også fornuftig…
Hele denne “øvelse" har virkelig åbnet mine øjne for hvor snedigt hele systemet er skruet sammen – alle de små ekstra ting, som er med til at indirekte at stavnsbinde kunderne… eller i hvert fald gøre det så dyrt at skifte, at de fleste opgiver..
Jeg tror på tiden er moden til “no nonsense" banker med få og overskuelige produkter – mon ikke bankbranchen står over for samme udfordringer, som de store tunge teleselskaber fik, da Telmore og lignende udfordrede status quo 🙂
Forstår ikke det med to gange 750 kr. Sendt opsigelse til Totalkredit på fax og så klarede danske bank det ny lån. Indsigelses omkostninger 750kr .
Du kan finde formularen på totalkreits hjemme side da jeg flyttede fra andels kassen til dansk bank for knap to år siden.
Klart at banke tager gebyr hvis du ikke selv opsiger lånet.
At eje dine egne obligation er ikke en nul foretning men en underskudsgivende foretning. Du betaler bidrag. Rente du betaler betegnes ud fra pålydende mens din effektive foretning skal regnes ud fra den kurs plus kurtage du betaler. Så du taber penge hver enesdaf.
Indfri du lånet kan du gøre det til kurs 100 plus kurtage og til en termin koster det dig 750 kr en gang hvis du selv gider sende en fax
Det eneste du mister er den imaginære fortjeneste du tror du kan opnå ved en straks handel som ikke er mulig med realkredit obligationer, men du har da en store fortjeneste ved indfri til kurs 100
Morten: hvis jeg var dig, ville jeg lige tjekke investeringsdelen af din netbank igen for at se om det ikke skulle være der. Nye banker: det er værre end man tror – regelsættet omkring banker og Finanstilsynet er ret effektivt til at holde nytilkomne ude. Men ja, jeg håber også på vi ser nogle flere. Håber du lige holder os opdaterede på hvordan det går i sagen.
test: Som jeg forstår manden vil han netop ikke eje sine obligationer, han vil gerne aflevere dem tilbage. Han har tidligere forklaret betingelserne og de kan ikke indfries til kurs 100.
Hej Morten
Jeg kan se, at du faktisk kun har fået et enkelt svar på det du faktisk spørger om, så her kommer et mere.
I Nordea’s onlineinvestering kan man gå ind og købe din obligation og pt. tilbydes den til en straks kurs på 102,05. Dertil kommer kurtage på 0,1% af købsprisen (dog min. 29kr).
Dvs. køber du 50.000, koster det 51.025 + 51kr i alt (sådan da, for se nedenfor).
Derudover koster det – i hver fald hos Nordea – 12kr i VP beholdningsændring for denne handel, samt 50kr om året for at have VP depotet (fordi der er obligationer i det).
Det var alle de direkte udgifter.
Så kommer nogle af din ting du også bør vide, og som du skal have med i dine tanker:
1) Når du køber en obligation, så skal du også betale den opsparet rente til sælgeren.
Dvs. ud over købspris, kurtage og gebyr, så skal du betale renten af de 50.000 siden sidste rentedag, men det udlignes jo med den rente du så får for hele perioden når en termin nås.2) Nogen tid før hver termin får du som obligationsejer en meddeles om hvor mange obligationer som er tvangs udtrukket, dvs. din beholdning vil falde med dette antal og de afregnes (normalt) til kurs 100. Da dette er en beholdningsændring tager Nordea igen 12kr i gebyr….
Din obligation kan også handles som en børshandel eller en gennemsnits handel. Selvom jeg har handlet obligationer i mange år, så har jeg faktisk aldrig forsøgt disse to handels måder med obligationer, kun med aktier. Men kort fortalt:
Børshandel: Du lægger et tilbud ind om at du ønsker at købe 50.000 til kurs 101,95 (f.eks.) og hvis nogen vil sælge til den pris, gennemføres ordren helt eller delvis (hvis sælger kun ville sælge 20.000). Problemet med børshandel og obligationer er, som jeg har forstået det, at man skal op på meget store ordre før de bliver synlige på børsen og andre kan se du er interesseret i at købe til den givne pris og her kan vi dødelige ikke være med. Ordren kan stadig lægges ind, men den kan ikke ses, men afregnes hvis en sælger lægger et salg ind som opfylder kursen.
Gennemsnitshandel: Jeg har ikke selv benyttet mig af denne handelstype, så jeg vil ikke beskrive den med fare for at jeg har misforstået noget og skriver noget forkert.
Strakshandel: Er det som mit eksempel overfor bygger på. Her tilbyder banken at sælge mig det antal jeg ønsker til en given kurs og handlen gennemføres med det samme, så her er du sikker på at få det antal du ønsker og til en kendt kurs. Normalt er kursen her lidt højere end aktuel børskurs, men ikke altid. Det er ikke alle papir som der tilbydes straks kurs på.
Håber jeg har fået det hele med, og det hjælper dig.
Finansnetbanken har ikke de gebyrer du omtaler, på nær kurtagen. Men jeg synes det lyder mærkeligt med børshandel – tror du ikke der er tale om at nogle af de store banker frafiltrerer små ordrer i deres system? Ordren burde vel dukke op. Hvis man handler over børsen, er rentetilskrivning vel også indregnet i kursen, ikke en forpligtelse man betaler særskilt for?
Hej Ole
Jeg har nu læst nyeste udgave af min værdipapirs aftale, og der kan jeg heller ikke finde noget omkring at mindre obligations børshandler skulle være skjulte, så enten er det lavet om, eller også er der noget jeg har misforstået – og jeg vil absolut ikke afvise det sidste.
Jeg har som sagt ikke købt obligationer som en børshandel, men jeg er 99% sikker på du også der betaler renten fra sidste termin til købstidspunket særskilt. Alene af den grund, at renten skal påføres som en renteudgift på din selvangivelse gør, at det må være sådan. Det ville være mærkeligt at der skulle være forskellige regler alt efter handelsmetode.
Aha, jeg havde lidt svært ved at google noget op, men jeg kan se begrebet kaldes vedhængende rente: http://www.ifr.dk/composite-719.htm
Jeg undrede mig bare fordi jeg havde svært ved at se hvordan det fornuftigt kunne administreres, men efter at have tænkt lidt over det er det måske ikke så mærkeligt, og det er vel med til at stabilisere kurserne så de er lettere at sammenligne på tværs. Tak fordi du tog dig tid til at forklare nærmere.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.