Konkurser giver værdiløse aktier og garantbeviser

Konkurser giver værdiløse aktier og garantbeviser

Dine aktier eller garantbeviser taber værdien, hvis pengeinstituttet, du har købt dem af, går konkurs eller i betalingsstandsning.

Skrevet af Elisabeth Arendt

Du kan ofte opnå særlige rente- eller gebyrfordele i et pengeinstitut, hvis du køber dets aktier eller garantbeviser, men går pengeinstituttet konkurs eller i betalingsstandsning, vil der være risiko for, at du mister det indbetalte kapitalbeløb.

Grunden til dette er, at et pengeinstituts aktier eller garantbeviser, den såkaldte ”ansvarlige indskudskapital”, står tilbage for andre kreditorer. Derudover er pengeinstituttets aktier og garantbeviser ikke dækket af Garantifonden for Indskydere og Investorer, og derfor er du ikke beskyttet af denne, hvis uheldet er ude.

 

Pengeinstituttet skal advare dig om risikoen

Risikoen for et eventuelt tab skal dog ikke afholde dig fra et fremtidigt køb af aktier eller garantbeviser. Når pengeinstituttet udbyder egen udstedt ansvarlig indskudskapital, er det nemlig på samme tid forpligtet til at oplyse dig om den ansvarlige indskudskapitals retsstilling, og at denne ikke er dækket af Garantifonden for Indskydere og Investorer.

Desuden har pengeinstituttet pligt til at rådgive dig udførligt ved investeringer, der indebærer en særlig risiko, f.eks. aktiekøb. Rådgivningen forbereder dig på fremtiden, idet den bl.a. har til formål at undersøge, om du kan bære et eventuelt tab, hvis investeringen går galt.

Får du nok ud af dine penge?

Sammenlign bankers renter på opsparing her helt gratis.

Sammenlign opsparing her

Om forfatteren Elisabeth Arendt

Elisabeth er partner i Mybanker og har mere end 30 års erfaring i den finansielle sektor. Hun er bankuddannet og har altid arbejdet med de juridiske aspekter af bankdrift.

Store prisforskelle på køb og salg af udenlandske aktier

Læs artiklen
Store prisforskelle på køb og salg af udenlandske aktier
Du får ingen belønning for køb af mange aktier og garantbeviser 29. oktober 2009 Du får ingen belønning for køb af mange aktier og garantbeviser