Kan opsparing til pension overhovedet betale sig?

udgivet: 07. oktober 2013
, sidst redigeret: 26. september 2018
Kan opsparing til pension overhovedet betale sig?
Opsparing til pension er nok nødvendigt hvis man i dag tjener mere end dagpenge, og vil beholde en nogenlunde uændret livsstil når man bliver pensioneret. Hvad de færreste er opmærksom på er at udbyttet af denne opsparing er vidt forskellig, specielt når man ser på samspil med folkepension og pensionstillæg.

Analyse lavet oktober 2013

 

Hvis man er enlig folkepensionist får man, som reglerne er i dag, 69.648 kr. om året i folkepension. Hertil kommer 72.336 kr. i pensionstillæg, men der kan ske modregning i pensionstillægget.

 

 

Hvis du har årlig indkomst udover 65.300 kr. vil der blive modregnet i dit pensionstillæg. Indtægter der modregnes er arbejdsindkomst over 30.000 kr. , udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner, underholdsbidrag, erstatninger, anden indkomst ud over folkepensionen der skal betales skat af, aktieindkomst og positiv kapitalindkomst.

 

Modregningen er på 30,9 kr. pr. 100 kr. indtægt.

 

Hvis du således har en indtægt på 65.300 kr. vil man i alt have:

  • Folkepension              69.648
  • Pensionstillæg            72.336
  • Indtægt (pension)       65.300

Bosat i en gennemsnitskommune og medlem af folkekirken vil dette udløse en samlet skat på 63.320 kr.  så netto har man 143.964 kr.

 

Hvis du i stedet har en indtægt på 165.300 kr. vil man i alt have:

  • Folkepension               69.648
  • Pensionstillæg             41.436  (72.336 – 30.900)
  • Indtægt (pension)       65.300

Bosat i en gennemsnitskommune og medlem af folkekirken vil dette udløse en samlet skat på 89.793 kr.  så netto har man 186.591 kr. Man har således kun fået 42.627 kr. mere ud af en merindtægt på 100.000 kr.  Det betyder en marginal skat på 57,37 procent.

 

Hvis du i stedet har en indtægt på 299.397 kr. vil man i alt have:

  • Folkepension                69.648
  • Pensionstillæg                        0  (72.336 - ((299.397 – 65.300) * 0,309))
  • Indtægt (pension)      299.397

Bosat i en gennemsnitskommune og medlem af folkekirken vil dette udløse en samlet skat på 125.291 kr. så netto har man 243.754 kr. Man har således kun fået 99.790 kr.  mere ud af en merindtægt på 234.097 kr. Det betyder en marginal skat på 57,37 procent.

 

For indtægter over dette er der ikke mere pensionstillæg at modregne i, og marginalskatten på yderligere indtægt falder således til 38,3% frem til indtægten bliver så stor at der skal betales topskat. Men selv ved en indtægt på 351.352 kr., der er grænsen for hvor der skal betales topskat (inkl. folkepension), er skatten på indtægten udover 65.300 kr. på 53,91 procent.

 

En marginalskat på 57,37% er mere end man i dag betaler på lønindkomst hvor marginalskatten er på 56,4%. Hvis man i dag ikke betaler topskat er ens marginalskat på 41%, og man betaler således en del mere i skat ved udbetalingen af ens pension over 65.300 kr. om året, end man har fået i fradrag ved indbetaling. Løseligt regnet vil en øget indbetaling til pension på 10.000 kr. om året, der vil forhøje ens pension fra allerede forventede 100.000 kr. om året, koste 6.900 kr. i mindre rådighedsbeløb nu, men vil kun give 4.263 kr. om året i øget rådighedsbeløb som pensionist.

 

Hvis man således ikke i dag betaler topskat bør man kraftigt overveje hvor meget man skal spare op til pension på pensionsordninger der bliver modregnet i pensionstillæg eller andre offentlige ydelser. Som alternativ kan man investere pengene i fast ejendom, mest nærliggende ens egen bolig hvor der heller ikke er nogen skat på gevinsten, og hvor der ikke er en løbende indkomst der modregnes i pensionstillæg. Der er intet ulovligt at i gå på pension med en stor formue i ”frie midler”, og bruge disse penge til at supplere folkepensionen og det pensionstillæg man samtidig vil få.

 

Undersøg ratepension yderligere

 

På pensionsordninger betaler man kun 15% pensionsafkastskat af afkast, samtidig med at man kan sætte flere penge ind på pension end man f.eks. kan afdrage sin gæld med, fordi de ikke først skal beskattes. Med generelt lave renter i verden, og et rentefradrag der falder ned til 26,48% i 2019, er det ikke nok til at opveje den høje ”marginalskat” når der modregnes i pensionstillæg.

 

Hvis man f.eks. afdrager sit 3% realkreditlån med et bidrag på 0,6% med 10.000 kr. ekstra hvert år i 20 år, vil man med renter og sparet bidrag have ca. 268.000 kr. mindre i gæld efter skat. Hvis man i stedet indbetaler 16.949 kr. (før skatteværdi af 10.000) på en pensionsordning vil man have 463.000 kr.  der dog reduceres til 197.459 kr. efter en marginalskat på 57,37%. Afdrag af gæld vil således give ca. 70.000 kr. ekstra. Man opnår samtidig den fordel at man helt selv kan disponere over pengene, men er ikke afhængig af udbetalingsprofil på pensionen eller skattebetragtninger omkring udbetaling.

 

Der gælder tilsvarende regler for gifte/samlevende pensionister men med andre satser. Der er ikke i beregningerne taget hensyn til andre offentlige ydelser som f.eks. personligt tillæg, ældrecheck, boligsikring etc.

 

sidst redigeret: 26. september 2018