hvad koster det at låne en million

Hvad koster det at låne en million?

Står du og skal bruge en million kroner, afhænger prisen for lånet af, hvilken form for sikkerhed, du kan stille for lånet. Hvis du f.eks. skal købe et hus eller en ejerlejlighed, vil du kunne få et realkreditlån, der normalt er billigst. Læs hvad det koster at låne en million kroner til henholdsvis ejerbolig, andelsbolig og forbrugslån i denne artikel.

Skrevet af Ulrik Marschall

Opdateret 22. oktober 2019

Hvad er et realkreditlån? Og hvad koster et det?

Et realkreditlån bruges til at finansiere et huskøb og udstedes af realkreditinstitutter. Et realkreditlån giver dig mulighed for at låne op til 80% af ejerboligens værdi, og det kræver sikkerhedsstillelse i huset. De resterende 15% finansieres via opsparing eller et boliglån fra banken. Realkreditlån kan fås i forskellige versioner med eller uden afdrag, eller med rentetilpasning f.eks. hvert år, hvert tredje år, eller hvert femte år. De sidste 5% til boligen skal finansieres via egen opsparing.

Hvis vi antager, at vi får udbetalt 1.000.000 kroner ved at optage realkreditlånet med en løbetid på 30 år og indenfor 80% af ejendommens værdi, er det billigste realkreditlån hos Totalkredit et kort rentetilpasningslån (F-kort) uden afdrag og med rentefastsættelse hver 6 måned, som fås til en ÅOP på omkring 0,83 % og en månedlig ydelse på cirka 853 kr. før skat. Det dyreste realkreditlån er et fastforrentet lån med afdrag, en ÅOP på omkring 2,02 % og en månedlig ydelse til 3.485 kr.

 

Du kan indhente tilbud fra Mybankers partnerbanker ved at klikke her.

 

Hvad er et andelsboliglån? Og hvad koster en million? (med afdrag)

Et andelsboliglån bruges til at finansiere et køb af en andelsbolig, optages som et banklån og kræver første prioritets pant i andelsboligen. Den større sikkerhed betyder derfor, at andelsboliglån er billigere end forbrugslån.

Hvis vi antager, at andelsboligens værdi er 1.250.000 kr., ønsket lånebeløb er 1.000.000 kroner og ønsket løbetid er 30 år, har det billigste andelsboliglån en ÅOP på cirka 3,1% og en månedlig ydelse omkring 4.267 kr. Hvorimod det dyreste andelsboliglån har en ÅOP på omkring 12,6 % og en månedlig ydelse på cirka 10.261 kr.

 

Hvad er et boliglån? Og hvad koster det?

Et boliglån optages typisk for at finansiere 80–95% af ens boligkøb, men kan også bruges til at renovere bolig, købe ny bil, eller tage på en rejse. Lånet udstedes af bankerne og typisk til en højere rente end realkreditlån, eftersom lånets sikkerhed for bankerne er ringere end et realkreditlån.

Normalt vil man altid ”begynde” med et realkreditlån eller et prioritetslån, og hvis man skal belåne over 80% af ejendommens værdi benytter man et boliglån til resten.

 

Hvad vil det så koste at låne 80-95% i en bolig til 1.250.000 som boliglån?

80-95% udgør 187.500 kr. og over 25 år vil det billigste boliglån koste en ydelse på 854 kr. og have en ÅOP på 2,7%. Hvorimod det dyreste boliglån koster omkring 2.170 kr. om måneden og har en ÅOP på ca. 14,2%.

 

Hvad er et forbrugslån? Og hvad koster det at låne en million?

Forbrugslån bruges oftest til at finansiere behov, som du har nu og her. Forbrugslånet kan bruges til en rejse eller køb af nyt tv, og lånet bruges dermed oftest til mindre behov. Der skal ikke stilles sikkerhed på samme måde som ved et billån, boliglån eller realkreditlån, men prisen og tilgængeligheden vil afhænge af lånets størrelse og din økonomiske situation.

Givet forbrugslånets natur er det ikke særlig realistisk, at man leder efter et forbrugslån på en million kroner. Vi har dog alligevel valgt at medtage det i denne artikel for sammenligning.

Hvis vi antager, at du skal bruge en million kroner, som du kan tilbagebetale henover de næste 7 år, så vil det billigste forbrugslån have en ÅOP på omkring 3,7% og en månedlig ydelse på cirka 13.482 kr. Det dyreste forbrugslån vil have en ÅOP på omkring 24,0% og have en månedlig ydelse på cirka 23.248 kr.

 

Du kan selv indtaste dine forudsætninger og sammenligne forbrugslån ved at klikke her.

 

Vær opmærksom på sammensætningen af dine lån

Som det tydeligt ses af ovenstående priser, kan det have stor betydning hvordan du sammensætter dine lån. Husk altid at overveje, hvor du billigst vil kunne låne til enten hus, bil eller forbrug. Medmindre du har en god, solid økonomi og kan få en lav rente på forbrugslån samt betale hurtigt tilbage, kan det blive en meget dyr løsning.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret på alt inden for privatøkonomi. Nyhedsbrevet kan afmeldes til enhver tid.

Går du med boligdrømme?

Få op til 3 tilbud fra banker på finansiering af boligkøb. Fx en bolig til en million.

Få op til 3 tilbud

Om forfatteren Ulrik Marschall

Ulrik er kommunikationschef i Mybanker. Forsøger dagligt at gøre komplicerede emner indenfor privatøkonomi lettere at forstå.

dyrt kan dit lån blive

Læs artiklen
høj indlånsrente
hvor skal pengene komme fra 3. oktober 2016 Hvor skal pengene komme fra? Bank 5. september 2016 Hvor mange typer lån er der egentlig? ÅOP viser dig alle omkostninger på et lån 4. maj 2006 ÅOP viser dig alle omkostninger på et lån