Hvad koster det at låne 200.000 kroner?

lån 200.000

Boligejere med friværdi er bedst stillet, når det kommer til at låne penge til en ny carport, en lang ferie, eller hvad du nu har lyst til at låne penge til. Det viser Mybankers gennemgang af de eksisterende lånemuligheder. Og jo større friværdien er, jo billigere er det at låne 200.000 kr. i 10 år.

Det er også muligt at låne 200.000 kr. uden at have fast ejendom. Lånet bliver dog noget dyrere, da banken vurderer at risikoen for ikke at få pengene tilbage er højere, når de ikke har pant i ejendommen.

Hvad koster det at låne en million?

Derfor er realkreditlån billigst

Når det er muligt at låne pengene meget billigere i en gældfri ejerbolig, skyldes det, at du kan stille dine mursten som sikkerhed. Dermed løber realkreditinstituttet ikke så stor en risiko ved at låne dig penge.

Jo mindre, du skylder i huset, jo mindre er risikoen ved udlån. Der er dermed stor forskel på, om du låner fra 0-40 % af en boligs værdi, eller om du låner op til den lovmæssige grænse på 80 % af værdien i ejerboligen.

Vær i øvrigt opmærksom på, at det billigste lån er afdragsfrit, og du vil således have en stor restgæld om 10 år, når pengene skal betales tilbage eller lånes på ny.

 

Små og korte lån kan være dyre i realkreditinstituttet

At optage lån i et realkreditinstitut er forbundet med en del omkostninger til tinglysningsafgift, kurtage, gebyrer mm.. En del af disse omkostninger er de samme uanset lånets størrelse, og du skal derfor være opmærksom på, at selv om renten er lav, kan små korte lån være dyre i realkreditinstitutter.

 

Alternativ: Forbrugslån uden sikkerhed

Hvis du ikke har fast ejendom, eller hvis den allerede er belånt, kan du i stedet optage et forbrugslån uden sikkerhed. På markedet for forbrugslån er der et mange udbydere, og derfor er det altid en god ide at indhente flere tilbud fra forskellige låneudbyder og derefter sammenligne tilbuddene, når du vil lån penge.

Som ved realkreditlån er det vigtigt ikke kun at se på renten, men også den samlede pris inkl. eventuelle gebyrer ved enten oprettelse eller ved indfrielse før tid. Det er derfor vigtigt at se på de Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP) og ikke kun på renten.

Modsat realkreditlån, hvor man kan få en fast rente, som er ens for alle, når først man har fået lånet bevilget, er renten hos banker og forbrugslåns-udbydere ofte afhængig af en kreditvurdering, dit øvrige engagement og andre ting.

Det kan derfor betale sig at spørge flere udbydere, ligesom du ikke nødvendigvis skal give op, blot fordi du får afslag det første sted, du søger.
Det er naturligvis også muligt at optage forbrugslån i dit eget pengeinstitut eller ved at skifte til et andet pengeinstitut

Læs mere om forbrugslån, og hvordan de nogle steder er så attraktive, at de konkurrerer på prisen med både billån og boliglån

Mange pengeinstitutter har forbrugslån ned til ca. 5-7 % i  debitorrente, men også op til ca. 18 %. Samtidig kan omkostninger til bl.a. etablering være fra 0 kroner og op til ca. 6.000 kroner for et lån med en hovedstol på 200.000.

Vores undersøgelse viser, at man på nuværende tidspunkt kan få et forbrugslån helt ned til 3,83 % i rente, men det er langt fra alle, der bliver tilbudt så lav en rente. Det afhænger af en individuel kreditvurdering. Samtidig kan der blive opkrævet stiftelsesprovision og et løbende gebyr. Det er derfor lidt dyrere, end den lave rente ellers antyder.