Historisk lave renter: Varer det ved?

Gode tips til forældrekøb

På trods af, at økonomien og beskæftigelsen er langt bedre i mange lande i dag, end den var for 10 år siden, da den finansielle krise brød ud, er der stadig meget lave renter. Det lave renteniveau kan få en til at overveje, om renten nogensinde skal tilbage til de 20 procent, vi havde i 70’erne, de 12 procent i 80’erne, eller de 5-10 procent, der var normalen i 90’erne og 00’erne før finanskrisen…

 

Hvordan fastsættes prisen på renten?

Renter er i princippet prisen på penge. Ligesom med så mange andre varer, styres prisen også her af en form for udbud og efterspørgsel. Dog med den tvist, at centralbankerne ved at trykke penge, opkøbe værdipapirer og styre deres indlåns- og udlånsrente har en stor mulighed for at påvirke udbud og efterspørgsel.

Centralbankerne kan især påvirke det kortsigtede renteniveau, mens renter på langtløbende lån, f.eks. lån til bolig, i højere grad afhænger af markedets udbud og efterspørgsel samt forventningerne til fremtidig inflation.

For at renten skal stige, kræver det blandt andet, at efterspørgslen efter penge stiger, eller at udbuddet falder. Centralbankerne gør for tiden deres til at sikre, at udbuddet ikke falder. Men der er heller ikke så meget, der tyder på, at efterspørgslen står over for at stige. Derfor kan renten forblive lav i lang tid.

 

Mindre efterspørgsel efter kapital

En af grundene, til at efterspørgslen på kapital er lav, er, de små årgange i 1980’erne. Der er 30.000 færre unge mennesker på 30 år – dem, der typisk står over for at skulle købe bolig – i dag, end der for 20 år siden.

Desuden sidder de unge fra de store årgange fra 1960’erne i dag så trygt i deres boliger, at de hellere afdrager på gæld frem for at etablere gæld, som der skal betales renter af.

Forskellen i antal nyfødte fra 1966 til 1988 udgør altså et markant skift i udbud og efterspørgsel efter penge. Det er derfor en stor grund til det lave renteniveau.

De lave renter på boliglån har en slagside

Kræver mindre kapital at etablere virksomhed

En anden årsag til den lave efterspørgsel på kapital er, at det i dag kræver langt færre penge at etablere virksomhed end dengang, hvor industrisamfundet var på sit højeste.

Nu om dage etableres rigtig mange nye arbejdspladser i service eller IT. Det kræver ikke tilnærmelsesvis så mange penge at lave en app som at lave en industrifabrik. Samtidig kan appen hurtigt blive mere værd end fabrikken. Dette udgør endnu en grund til, hvorfor renten endnu ikke er steget.

 

Hvor skal efterspørgslen komme fra?

Det kan derfor være vanskeligt at få øje på, hvor efterspørgslen efter penge skal komme fra de næste 15-20 år.

De, der blev født i 1966, vil være på arbejdsmarkedet 15 til 20 år endnu, og på grund af de små årgange fra 1980’erne – og det stigende antal ældre – vil deres arbejdskraft også være efterspurgt. Dermed vil arbejdsmarkedet fortsat bestå af en stor mængde lønmodtagere, som sparer op frem for at etablere gæld.

 

Stiger renten de næste 5 år?

Der er meget, der tyder på, at niveauet med lave renter vil vare de næste mange år end det, vi har set de sidste 45-50 år. En normalisering af renten kan nemt vise sig at betyde, at den 30-årige realkreditrente kommer til at svinge mellem 2 til 4 procent – og at korte renter blot holder op med at være negative.

 

Stiger renten de næste 5 år?

Sådan påvirker negative renter din pension

De lave renter snyder: Realrenten var bedre i 1970’erne

Med lav inflation, lave lønstigninger og et lavt rentefradrag samt andre faktorer betyder det dog ikke, at det er billigt at låne penge i dag, hvis man ser på realrenten – altså den reelle pris for de penge, man låner.

I 1970’erne lå renten godt nok på over 20 procent, men værdistigninger og høje rentefradrag gjorde dog nettogevinsten bedre, end den i gennemsnit er i dag.

Man kunne låne 100 kroner til 22 procent i rente og købe hus for pengene. Efter et år ville man skylde 122 kroner væk. Men rentefradraget betød, at man reelt kun selv skulle betale 8 kroner af renten, mens huset var steget til 116 kroner på grund af inflationen. På den måde havde man et år efter hus til 116 kroner og gæld efter skat på 108 kroner. Der er ikke udsigt til, at skattefradrag og inflation kan hjælpe til en lignende situation igen.

 

Rentestigninger kan komme som lyn fra en skyfri himmel

Den historisk lave rente har dog også en slagside, så med alt det ovenstående in mente, er det værd at bemærke, selvom det på nuværende tidspunkt kan tyde på, at det lave renteniveau vil fortsætte, har rentestigninger det med at ske hurtigt. Det er derfor altid værd at overveje, hvor eksponeret man skal være over for pludselige stigninger i renten. Her skal man f.eks. være opmærksom på de nye låneregler, som trådte i kraft d. 1. januar 2018.

 

 

Har du den bedste bank?

Gør som 300.000+ danskere. Indhent tilbud fra banker og se om du kan opnå besparelser eller mere fordelagtige vilkår på dit bankengagement.

Få gratis tilbud her