Gaven til personen der har alt

udgivet: 22. december 2016
, sidst redigéret: 22. december 2016
Gaven til personen der har alt
Velgørenhedsgaver så som ”Giv en ged” er gaver, der gavner mange – også dig. Giver du penge til velgørenhed, kan du nemlig trække det fra i skat

 

Det kan være en udfordring at finde den perfekte julegave til svigermor, men så kan man selvfølgelig gøre som så mange andre danskere og give en ged gennem Folkekirkens Nødhjælp eller give andre velgørenhedsjulegaver. Det er nemlig gaverne, der bliver ved med at give. Ikke nok med at en familie i et Uland får en ged og svigermor en gave under træet – du får også en gave i form af et skattefradrag.

 

Intet beløb er for lille

Der er ikke nogen nedre grænse for hvor lidt penge, du skal have givet til velgørenhed, for at det kan trækkes fra i skat. Støtter du en sag med 50 kroner, er det med andre ord fradragsberettiget. Du kan dog maksimalt få fradrag for 15.200 kroner fra i 2016, og kun hvis du har støttet godkendte foreninger. På Skats hjemmeside kan du se en liste over godkendte foreninger og organisationer.

 

Hvis du oplyser dit cpr-nummer til den pågældende velgørenhedsorganisation, du har valgt at støtte, indberetter organisationen din støtte til skat, og du får automatisk dit fradrag.

sidst redigéret: 22. december 2016
0 kommentarer
Del dine erfaringer eller spørg Mybankers tusinder af brugere til råds her. Kommentarerne er til brug for Mybankers brugere og besvares ikke af Mybanker eller artiklens forfatter.
Har du læst Mybanker.dk's generelle debatregler?